Din stemme kan blive afgørende for kampen mod de farlige stoffer
MAN TROR, DET ER LØGN, når man hører tallene – men det er det ikke. Selvom vi i årtier har kendt til faren ved asbest, er der ifølge EU-kommissionen stadig mellem 4,1 og 7,3 millioner borgere i EU, der hvert år bliver udsat for det giftige stof.
Et tal, der endda ventes at stige med fire procent om året over de næste ti år, idet flere og flere bygninger, der indeholder asbest, bliver revet ned.
Også et stof som bly, der ellers også burde høre en fjern fortid til, spøger stadig på de europæiske arbejdspladser. Mellem 50.000 og 150.000 EU-borgere bliver udsat for bly årligt, anslår Europa-Parlamentet.
Det kemiske stof diisocyanater er mindre kendt, men bør også være til stor skræk for især bygningsarbejdere, da omkring 4,2 millioner bliver udsat for det årligt med risiko for alvorlige sygdomme til følge.
Vigtige sejre
Netop de tre stoffer har vi haft fokus på i den valgperiode i EU, der snart slutter. Den gode nyhed er, at vi er lykkedes med at få nedsat EU’s grænser for eksponering.
LÆS OGSÅ: EU-aftale om farlige stoffer stemt endelig igennem
Det vil gavne millioner af arbejdstagere i EU-lande, også i Danmark. Det gælder for eksempel de, der arbejder med at producere vindmøller, batterier og møbler. Eller som renoverer skoler, plejehjem eller boliger. De vil alle blive langt bedre beskyttet mod bly, diisocyanater og asbest.
Asbest er den hyppigste årsag til, at folk får kræft som følge af deres arbejde. Det er især de mennesker, der arbejder med nedrivning og renovering af bygninger, der er udsat. I 2019 var der mere end 70.000 asbestrelaterede dødsfald i EU’s 27 medlemslande. Renovering af bygninger er afgørende for den grønne omstilling, men der er ingen, der skal dø af at gå på arbejde. Derfor er vi glade for, at der nu kommer bedre beskyttelse fra EU.
LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan er lovforslaget til asbest-autorisation skruet sammen
Mennesker, der for eksempel arbejder med produktion af batterier eller affaldsindsamling, risikerer at blive udsat for bly dagligt. Det påvirker mænd og kvinders seksuelle funktionsevne og øger risikoen for nedsat fertilitet og aborter. De tusindvis af EU-arbejdere, der bliver eksponeret for det, bliver nu beskyttet bedre.
Endelig har vi fået nedsat risikoen for, at 4,2 millioner arbejdstagere risikerer at få astma, allergiske reaktioner og hudsygdomme, fordi de gennem deres arbejde bliver eksponeret for det kemiske stof diisocyanater. Det er et farligt stof, som for eksempel bruges til at energieffektivisere bygninger. Det er helt afgørende, Europa-Parlamentet nu for første gang vil fastsætte en erhvervsmæssig grænseværdi for eksponering af diisocyanater.
Vi er slet ikke færdige
Det var den gode nyhed. Den dårlige er, at vi langt fra er i mål endnu. De sejre, vi har vundet omkring bly, asbest og diisocyanater er vigtige, men de betyder ikke i sig selv, at ingen længere bliver eksponeret for dem. Og det skal være målet.
LÆS OGSÅ: Aktindsigt afslører gentagne problemer med sikkerheden på Børsen-byggeplads
Desuden er der mange andre skadelige stoffer, der stadig ikke er på EU’s radar. Derfor skal vi have fastsat grænseværdier for en række yderligere kemiske stoffer, der hver dag rammer uforvarende arbejdstagere i EU – sommetider med katastrofe følger.
Derfor er det vigtigt, at det nye Europa-Parlament, vi skal vælge til juni, er opmærksom på at fortsætte kampen for et godt og sikkert arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at stemme den 9. juni på en kandidat, der ikke kun har virksomhedernes økonomi i centrum, men som også vil arbejde for et godt og sikkert arbejdsmiljø for lønmodtagerne de næste fem år.