Gymnasielærere: HTX i krise bør bekymre os alle og føre til handlinger
DEN TEKNISKE STUDENTEREKSAMEN - HTX - er kommet ud i et bekymrende stormvejr. Antallet af elever, der søger uddannelsen, er i år faldet med 11 procent sammenlignet med sidste år.
Tilbagegangen kommer oveni flere års vigende søgning. Siden 2019 har hver tredje elev fravalgt HTX. Det er både alvorligt for uddannelsen og for det danske samfund.
LÆS OGSÅ: HTX har mistet mere end hver tredje ansøger: "Det er kort fortalt en katastrofe"
HTX har i høj grad fokus på de stærkt efterspurgte STEM-uddannelser og fag, der er en samlet betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (Science, Technology, Engineering and Mathematics).
Eleverne opnår på HTX viden og færdigheder på teknologiske og naturvidenskabelige fagområder kombineret med almene fag. Noget af undervisningen foregår i værksteder og laboratorier, hvor eleverne i praksis får muligheder for at afprøve de teorier, de lærer.
At den vigende søgning til HTX vækker bekymring, fik vi et klart signal om fra landets største erhvervsorganisation DI, hvor Signe Tychsen Philip, underdirektør for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser, betegner det som en ”katastrofe for danske virksomheder og samfundet som helhed, at antallet af unge mennesker, der søger HTX, falder og falder".
Signe Tychsen Philip understreger, at unges interesse for STEM og det naturvidenskabelige område har været medvirkende og udslagsgivende for flere af de virksomhedssucceser, vi har skabt i Danmark, og som blandt andet Novo Nordisk og Netcompany er nyere eksempler på.
Jeg er helt enig i, at vi skal have brudt den vigende søgning til HTX og genskabt en bredere interesse for HTX og STEM-fagene blandt de unge.
Spørgsmålet er, hvordan det kan ske, og hvad der er baggrunden for, at stadigt flere unge vender HTX ryggen.
Styrket individuel vejledning
En af de forklaringer, vi møder, går på, at HTX af mange unge og deres forældre opfattes som en snæver uddannelse, der ikke giver bred adgang til videregående uddannelser. Det er desværre en myte, fordi HTX formentlig er den af de treårige studentereksamener, der åbner flest døre til de videregående uddannelser.
Derfor er vi nødt til at styrke den individuelle uddannelsesvejledning i folkeskolens afgangsklasser. Det vil give os adgang til at komme i uddybende dialog med eleverne og deres forældre om blandt andet HTX og de muligheder, uddannelsen giver eleverne for at komme videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Det er nemlig vigtigt, at både afgangseleverne og deres forældre ved, hvad HTX er for en uddannelse, fordi forældrene stadig spiller en helt afgørende rolle for unges valg af ungdomsuddannelse. At initiativet peger i den rigtige retning fremgår også af en undersøgelse fra sidste år, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, om unges valg af uddannelse. I undersøgelsen tilkendegiver flere elever på HTX, at studievejledningen er en positiv og medvirkende årsag til at vælge uddannelsen.
En anden forklaring knytter sig til det image, som mange unge forbinder med HTX. Betegnelsen ”computernørder med ensporet faglig interesse for matematik og naturvidenskab” er blandt de fordomme, der i ungemiljøet uberettiget ramler ned over de vidt forskellige elever på HTX, ligesom flere peger på det faktum, at andelen af piger på HTX er lav (cirka 30 procent) og får dem til at fravælge uddannelsen.
Imageproblemet er en ikke ubetydelig udfordring, som vi skal arbejde målrettet med. Jeg anbefaler, at vi sætter ind ved også her at styrke samarbejdet mellem udskolingen i grundskolen og HTX-uddannelserne, så eleverne får mere viden om uddannelsen og en klarere forståelse for, hvad fagene på HTX kan anvendes til, og hvorfor uddannelsen både er spændende for drenge og piger.
Ekstra 300 timer skal undersøges nærmere
Endelig bliver det i debatten om HTX nævnt, at uddannelsen blandt mange elever opfattes som vanskeligere at gennemføre med flere skriftlige afleveringer og længere skoledage end de øvrige gymnasieuddannelser.
I den sammenhæng peger flere på, at HTX varer 300 timer mere over tre år end de øvrige gymnasiale uddannelser, og at det er en medvirkende faktor til, at eleverne stemmer med fødderne, fordi det giver to en halv time mere uddannelse om ugen.
Umiddelbart lyder det måske ikke af meget, men fordeler man de to en halv time ud på de sene eftermiddagstimer på nogle af ugens fem skoledage, hvor man er ved at have brugt kræfterne, og andre begynder at få fri, så kan de jo ende med at veje tungt.
Foreløbig dokumenterer ingen undersøgelser problemet, men udfordringen skal tages dybt alvorligt og forfølges. Hvis de 300 timer de facto er udslagsgivende for den vigende søgning, skal vi tage hånd om det i sektoren i samarbejde med forligskredsen i Folketinget.
LÆS OGSÅ: Arbejdsmarkedets parter: Ryd ud i kønsstereotyper og ubevidste kønsbias på uddannelserne
At skære 300 timer af HTX-uddannelsen er ikke en simpel øvelse, og den skal begrundes mere validt, før vi foretager et kirurgisk indgreb af den type i uddannelsen. Beskæringen af 300 timer vil trods alt kunne gå ud over vigtig fordybelse i fagene.
Under alle omstændigheder er der behov for, at vi i gymnasiesektoren og blandt politikere på Christiansborg sammen arbejder hurtigt for at tage hånd om alle de udfordringer, vi ser og hører for at vende den vigende søgning til HTX.
Indsatsen for at øge kendskabet til HTX skylder vi de unge, og det er en forpligtende opgave over for samfundet og den afgørende og fortsatte rekruttering til Stem-fag og uddannelser.