Madsen: Dansk Metal, Dansk Erhverv arm i arm med Danmarks Naturfredningsforening - hvem havde lige set den komme?
[email protected]
JEG MÅ ERKENDE, at jeg var lidt forvirret, da jeg så, at Dansk Metals formand havde fået plads i de grønne trepartsforhandlinger.
Vist er Claus Jensen den mest magtfulde mand i den danske model, men landbruget er ikke ligefrem et kerneområde for den gamle værftsarbejder. Hvad skal han ved bordet sammen med Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening?
Men et opslag på X gjorde pointen klar: Claus Jensen sidder ved bordet som bodyguard for industrien, der skal sikre, at landbruget ikke som sædvanlig slipper fri af klimaregningen.
Det er nødvendigt, at man lægger en høj og ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer. Også landbruget ????
— Dansk Metal (@danskmetal) February 22, 2024
Ellers når vi ikke klimamålene #dkpol #dkgreen #dkbiz pic.twitter.com/wJ3IXZRKyC
For hver gang det lykkes landbruget at slippe fri af forpligtelser til at nedbringe klimaaftrykket, så kommer det til at skærpe kravene yderligere til andre dele af erhvervslivet - herunder eksportvirksomhederne på Metals område. Landbruget skal betale sin del.
Det er med andre ord blandt andre Claus Jensen, som klimaforkæmperne skal sætte deres lid til for at sikre, at Svarer-udvalgets anbefalinger ikke bliver udvandet i den kommende politiske proces, hvor Venstres top er under massivt tryk fra baglandet for at sabotere den grønne omstilling.
DI i svær balanceakt...
Dansk Industri (DI) sidder også ved bordet og har delvist samme interesse som Metal. Men DI har en række meget store medlemsvirksomheder - blandt andet Arla Foods og Danish Crown - der har store dele af bundlinjen på spil i forhandlingerne. DI-direktør Lars Sandahl Sørensen må derfor gå en mere delikat balancegang og varetage modstridende interesser i medlemskredsen på de indre linjer. Arla og Danish Crown tynger DI, på samme måde som storbønderne gør i Venstre. Alle ved, at fremtiden ligger et helt andet sted. Men de er umulige at komme udenom.
Det efterlader rollen som industrivirksomhedernes højt bjæffende vagthund til Claus Jensen, og det synes at passe ham storslået. Der var nok ikke mange, der havde set Metal som en afgørende brik i koalitionen bag den grønne omstilling og allieret med Dansk Naturfredningsforening for få år siden.
Men det er ikke blot Metal-formanden, der er trukket i den grønne kedeldragt. Når Dansk Industri må holde lav profil på grund intern uenighed i medlemskredsen, forsøger Dansk Erhverv (DE) at træde frem på scenen.
Åbner muligheder for Dansk Erhverv
DE gik forleden sammen med blandt andet Dansk Naturfredningsforening og tænketanken Concito, der begge sidder med ved trepartsforhandlingerne, i et et fælles opråb om en klimaafgift på landbruget.
“Hvis landbruget som den eneste sektor ikke skal betale for sine udledninger, hvem skal så? Det vil ikke bare blive dyrere for alle danskere, det vil også svække resten af erhvervslivets konkurrenceevne,” siger underdirektør Ulrik Beck i en pressemeddelelse.
Selvom tyngden i Dansk Erhvervs ligger i servicefagene, har Brian Mikkelsen med succes været på strandhugst i DI og snuppet det grønne industriflagskib Vestas samt transportgiganter som DSV og Frode Laursen fra konkurrenter på Rådhuspladsen, blandt andet med løftet om at være stærke interessevaretagere på erhvervenes vegne. Det er den nye grønne alliance imod landbruget et klart udtryk for.
Den danske model er på få år blevet farvet grøn. De store spillere i den danske model har fået øjnene op for, at landbruget er en dårlig udnyttelse af vores fælles ressourcer.
Nervekrig mellem S og V venter
Det er derfor en tung alliance mellem den danske model og de grønne organisationer, som landbruget i de kommende måneders forhandlinger skal op imod.
Den eneste væsentlige allierede, der er tilbage ved bordet er Venstres Troels Lund Poulsen, der blev formand, da landbruget reelt væltede hans forgænger.
Tirsdag langede den 84-årige tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl ud efter sit partis rolle i forhandlingerne og i regeringssamarbejdet
"De skal nok lande en aftale, men jeg tvivler på, at det bliver en god aftale for dansk landbrug," sagde Mejldahl, der ganske imponerende stadig muger ud i kostalden hver morgen, til DR.
Troels Lund Poulsen må nu vælge, om han vil spærre sig inde i kostalden med det aldrende og stadigt mindre repræsentative landbrugsbagland eller alliere sig med erhvervslivet og parterne i den danske model.
Men det er ikke kun i V, at et baglandsoprør truer. Socialdemokratiet er helt bevidst om, at hvis man går med til at fire for meget på kravene til landbruget for at redde regeringssamarbejdet, så bliver man trukket med ned i gylletanken.
Den markante opbakning til den grønne dagsorden fra den danske models tunge aktører gør det ikke lettere for Mette Frederiksen (S). Nu ved hun i hvert fald, hvor Claus Jensen står.
