Bestyrelse for det nye Kulturens Analyseinstitut er udpeget:
Filminstruktør bliver formand

20210820-154008-L-7477x4985ma
Da kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for omkring et år siden overtog posten, var hun forbeholden over for at oprette et analyseinstitut for kulturbranchen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
22. aug. 2022 06.00
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udpeget en bestyrelse for det nye Kulturens Analyseinstitut, der skal fungere som videnscenter.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udpeget bestyrelsen for det nye Kulturens Analyseinstitut. 

Filminstruktør Christina Rosendahl bliver formand. Hun er tidligere formand for Danske Filminstruktører og har været en aktiv stemme i ligestillings- og diversitetsdebatten i den danske filmbranche.

I bestyrelsen sidder også blandt andre tidligere kulturminister for De Radikale Elisabeth Gerner Nielsen, der i dag er formand for Den danske Unesco-nationalkommission, og prorektor for Erhvervsakademi Aarhus Jakob Rathlev, fremgår det af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

"Christina Rosendahl har fingeren på pulsen og har en indgående forståelse for hele kulturlivet og kulturen som en vigtig nøglespiller i samfundet. Samtidig har hun bestyrelseserfaring og gennemslagskraft. Derfor har jeg store forhåbninger til, at hun kan stå i spidsen for at etablere et Kulturens Analyseinstitut, der vil bidrage positivt til kulturområdet," siger kulturministeren ifølge pressemeddelelsen.

Glemt kodeord