Medieforhandlinger:
Kulturministeren vil indføre arbejdsklausul og kædeansvar i medie- og filmbranchen

20210914-095911-4-1920x1279we
Til de kommende forhandlinger om en ny medieaftale vil regeringen foreslå både arbejdsklausul og kædeansvar for offentligt støttede film- og medieprojekter. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
31. jan. 2022 06.00
Statsstøtte skal ledsages med krav til arbejdsforhold, foreslår regeringen. Dansk Skuespillerforbund jubler. Danske Medier finder forslaget stærkt kritisabelt.

Når medier og filmselskaber modtager offentlig støtte gennem for eksempel Public Service-puljen eller mediestøtteordningen, så skal løn- og arbejdsforholdene være i orden.

Det bliver blandt de forslag kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bringer med til de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, fortæller hun i et interview med Politiken.

Regeringen vil både foreslå en arbejdsklausul, der sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold, samt et kædeansvar, der skal forhindre, at ansvaret for arbejdsvilkårene tørres af på underleverandører.

- Uanset om man bygger en metro eller laver en film for skattekroner, så skal det være med ordentlige forhold for de ansatte, siger kulturministeren til Politiken.

Glemt kodeord