Der er flere veje, du kan gå, hvis du vil være astronaut. Men en start kan være uddannelsen til civilingeniør med specialisering i geofysik og rumteknologi. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Unge med astronaut-drømme finder vej til ny uddannelse

19. jul, 5:30
Chancen for at blive en ny Neil Armstrong eller Andreas Mogensen og tage på rum-eventyr er ganske lille. Men de studerende på DTU Space har andre jobmuligheder.

Siden 2012 har unge med astronaut-drømme sat kursen mod en ny uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. Der findes ingen direkte vej til månen, men en uddannelse til civilingenør er et skridt på vejen. 

Det første år havde uddannelsen til civilingeniør med specialisering i geofysik og rumteknologi 88 ansøgere. Siden er interessen steget og toppede i 2017 med 207 ansøgere, viser tal fra Undervisningsministeriet. Omkring 60 studerende bliver optaget hvert år. 

LÆS OGSÅ: Emma vil udforske rummet

Emma Aabo Nielsen, 22, begyndte på geofysik og rumteknologi i 2016. Hun havde oprindeligt regnet med at læse astrofysik på Københavns Universitet eller i Aarhus.

- Jeg kendte faktisk slet ikke noget til uddannelsen på DTU, før jeg pludselig faldt over den. Men geofysik virkede mere ideel for mig. Den var lidt mere balanceret mellem teori og praksis, siger Emma Aabo Nielsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Geofysik og rumteknologi 

Uddannelsen er en bachelorgrad, og man kan efterfølgende kalde sig civilingeniør.

Læses på DTU Space i Kongens Lyngby.

I 2018 lå det adgangsgivende karaktergennemsnit på 6.0 - direktør Kristian Pedersen forventer, at det vil stige til mellem 8.0 og 9.0 i år. 

Omkring 60 studerende bliver optaget hvert år.

Kombineret med en kandidatuddannelse kan man arbejde i store rumvirksomheder, europæiske industrigiganter og internationale organisationer. Eller få job i rådgivningsbranchen, geobranchen, opmålings- og kortlægningsfirmaer, hos offentlige myndigheder og i undervisningssektoren.

Kilder: Undervisningsministeriet, DTU Space.

Professor og direktør ved DTU Space, Kristian Pedersen glæder sig over den stigende interesse for uddannelserne:

- Der har været meget fokus på naturvidenskab i forhold til udfordringerne på klima- og energifronten. Jeg tror, at den offentlige debat måske har inspireret nogle unge mennesker. Hvis man vil være med til at redde verden, er der på geofysik en oplagt mulighed, siger Kristian Pedersen. 

Andreas Mogensen som inspiration

I disse dage er det 50 år siden den amerikanske austronaut Neil Armstrong blev den første mand på Månen. I 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Den næste danske astronaut kunne muligvis findes blandt Emma Aabo Nielsens studiekammerater. De vil gerne være med til at udrette store ting inden for rumforskning, men bevarer alligevel jordforbindelsen, forklarer Emma Aabo Nielsen. 

- Vi har en stående joke om, at de fleste tror, at vi alle bare skal være astronauter. Det kunne da være fedt, men jeg har det lige så godt med at arbejde fra jorden af, siger hun. 

I 2018 oplevede geofysik- og rumteknologistudierne for første gang et dyk i antallet af ansøgere. Man gik fra 207 ansøgere i 2017 til 150. Det svarer til et fald på 27 procent. Et fald, som ledelsen på DTU ikke umiddelbart kan forklare.

- Indtil videre har vi ingen forklaring på det. Optagelsestallene er de samme, og generelt har der ikke været fald hos samtlige uddannelser i landet, så derfor ved vi ikke hvad det skyldes, siger Kristian Pedersen.

Han er dog godt tilfreds med uddannelsens popularitet blandt de studerende, der har fundet vej til Lyngby, og fremtiden ser måske lysere ud. Kristian Pedersen tænker, at den danske astronaut Andreas Mogensens rumrejse kan have inspireret folkeskoleelever tilbage i 2015 til at søge mod uddannelser som geofysik og rumteknologi. 

- Vi må se, om det vælter ind med ansøgere om et par år, nå de børn er færdige med deres ungdomsuddannelser, siger Kristian Pedersen.