I øjeblikket argumenterer erhvervsorganisationerne og en række borgerlige politikere for, at det bør være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Igen og igen slår de på tromme for at sænke det beløb, som udlændinge udenfor EU skal tjene for at komme her til landet og arbejde.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at østarbejdere vender ryggen til Danmark og dermed skulle vores velfærd være på spil. Ifølge Dansk Erhverv er mangel på udenlandsk arbejdskraft nu et spørgsmål om velfærdsstatens fremtid.

Står vi det virkeligt så grelt til? Svaret er meget enkelt: Nej.

Stadig flere østeruopøere slår ned i DK

Lad os starte med den østeuropæiske arbejdskraft. Ser man på antallet, så stiger antallet af arbejdere fra Østeuropa i Danmark fortsat – og med næsten uformindsket styrke.

Faktisk har antallet af østeuropæere (og herunder polakker) aldrig været højere i Danmark, end det er i dag.

Når Dansk Arbejdsgiverforerening (DA) alligevel mener, at østeuropæerne vender Danmark ryggen, så bygger det på tal, der viser, at den østeuropæiske andel af beskæftigelsesvæksten er den laveste i fem år.

Når andelen af jobfremgangen, som er båret af udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Østeuropa, er faldet, afspejler det blandt andet, at flere danskere og herboende indvandrere kommer i job. Det er vel ikke et problem, at flere danskere end tidligere kommer i job?

17 millioner ledige i EU

Udover den østeuropæiske arbejdskraft er der rig mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra hele Europa. Der er omkring 17 millioner arbejdsløse i EU. Det er altså cirka 6 gange størrelsen af den danske arbejdsstyrke. I dag kan de frit tage arbejde i Danmark uanset beløbsordningens grænse. Det bør kunne opfylde arbejdsgivernes behov.

Alligevel har danske virksomheder kun slået knap 1.600 ledige job op i den fælleseuropæiske jobdatabase, EURES. Det er forbavsende få.

De arbejdsløse europæere er ikke kun ufaglærte. Ser man på de uddannelsesfordelte ledighedstal fra 2017, har 63 procent af de arbejdsløse i EU en uddannelse udover grundskolen.

Danske virksomheder bør derfor gøre sig mere umage med at rekruttere medarbejdere. Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Erhvervsorganisationernes talrige forsøg på at øge arbejdsudbuddet yderligere – hvad enten det er via klassiske udbudsreformer eller lavere beløbsgrænse – ligner mest af alt et forsøg på at fastholde arbejdsgivers marked, så lønningerne kan holdes nede. Det er en legitim position for arbejdsgiverne at indtage.

Det er dog værd at bemærke, at selvom der skulle opstå så meget rift om arbejdskraften herhjemme, så lønningerne tager til, er vores konkurrenceevne så god, at vi godt kan tåle det.

Faktisk ville det være helt sundt, hvis vi herhjemme og i Europa fik lidt højere lønstigninger. Det vil styrke det private forbrug. Det vil trække flere investeringer med sig. Den Europæiske Centralbank ville heller ikke længere behøve at pumpe milliarder af euro ud i det finansielle system. Sidst men ikke mindst, så ville renterne blive normaliseret, så risikoen for bobler blev mindsket.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udryk for Ugebrevet A4's holdning.

Analyse: 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort

Analyse:
17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft