Arbejdsgivernes efterspørgsel bør i højere grad forme undervisningen på AMU-kurserne, lyder det fra både arbejdsgivere og -tagere. Foto: Jakob Dall, Scanpix

TREPART:

AMU skal tilpasses efterspørgslen

1. sep 2015
Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener både arbejdsgivere og arbejdstagere. De hilser beskæftigelsesministerens initiativ om en diskussion af fremtidens arbejdsmarkedsuddannelser velkomment. Hvis området ikke får et løft, dør AMU, frygter Dansk Metal.

I hvor høj grad må de offentlige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) tilpasses private virksomheders behov?

Spørgsmålet står højst sandsynligt øverst på listen, når arbejdsmarkedets parter og regeringen skal mødes og diskutere fremtidens AMU-system. For både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser nu kurser, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov.

»Vi taber arbejdspladser, og virksomhederne taber ordrer. Systemet trænger til en revitalisering, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, vi kommer til at stå over for,« advarer uddannelseschef fra Dansk Metal Per Påskesen.

Og noget tyder på, at området kunne have brug for et løft.

Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at det halter gevaldigt med at holde liv i de offentlige arbejdsmarkedsuddannelser. For virksomhederne holder igen med at sende medarbejderne på de almene kurser, og siden 2009 er antallet af kursister halveret.

Medarbejderudvikling øger optimismen Virksomheder, der forventer positiv udvikling de næste 12 måneder. Andel i procent.
Kilde: Dansk Metals tillidsrepræsentantundersøgelse, april 2015

Sidste uge meldte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ud, at uddannelse får topprioritet ved de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere, som er varslet i regeringsgrundlaget.

Han lægger op til ændringer af hele AMU-systemet, der siden 1960’erne har stået for efteruddannelse af ufaglærte og faglærte.

»Vi skal have kigget hele AMU-området igennem, og det må meget gerne blive under treparts-forhandlingerne. Vi skal have parternes bedømmelse af, hvordan systemet fungerer, « sagde Neergaard i et interview til Ugebrevet A4 sidste uge.

AMU åbner døre

Erik Andersen på 65 har i snart 50 år arbejdet i industrivirksomheden DISA, der producerer støberiudstyr og -maskiner i Taastrup.

Han glæder sig stadig hver morgen til at tage på arbejde. Og det takker han det offentlige efteruddannelsessystem for.

»Jeg ville jo ikke lave det, jeg laver i dag, hvis det ikke var for de kurser. Det har givet mig frihed. Jeg har fået en masse spændende oplevelser og rejst verden rundt,« fortæller Erik Andersen.

Han kom i lære som maskinarbejder i 1966 hos DISA, der dengang hed Dansk Industri Syndikat. I starten af 70’erne var han udlært.

Hvis jeg ikke havde fået udfordringer gennem kurserne, var jeg nok ikke blevet på arbejdsmarkedet så længe. Erik Andersen, 65-årig automatikmekaniker

I hans virksomhed er der behov for maskinarbejdere, der kan håndtere de avancerede cnc-maskiner, der anvendes i produktionen. Men de hænger ifølge Erik Andersen ikke på træerne. Han efterlyser en målrettet indsats, der skal sætte gang i efteruddannelserne, da danske virksomheder ellers må hente arbejdskraft fra udlandet.

»Jeg har hørt, at de i Jylland står og mangler cnc-operatører. Derfor henter de nu folk ind fra Polen. Det kan ikke være rigtigt,« lyder det fra Erik Andersen.

LO: Kurser må ikke blive for virksomhedsrettede

Dansk Metal, der efterlyser et uddannelsessystem, der i højere grad tager hensyn til virksomhedernes behov, er repræsenteret af den faglige hovedorganisation LO. Her har holdningen længe været, at virksomhedsspecifikke kurser ikke skal finansieres af offentlige midler. Blandt andet for at modvirke, at medarbejderens kompetencer bliver bundet til en bestemt virksomhed og derfor begrænser mobiliteten.

Anne Bruvik-Hansen, der er uddannelseskonsulent og repræsenterer LO i VEU-rådet, fortæller dog, at det ser ud til, at man bliver nødt til at lempe lidt i systemet.

»Vi arbejder netop nu på at gøre systemet mere fleksibelt og efterspørgselsorienteret. Det sker lidt i erkendelsen af, at aktiviteterne er så lave, at vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan tilfredsstille både medarbejdernes og virksomhedernes behov. Derfor kan det godt være, vi bliver nødt til at løsne lidt op.«

Anne Bruvik-Hansen fastholder, at det ikke må blive for virksomhedsspecifikt, men har svært ved at sige, hvor grænsen går.

»Derfor skal vi finde en balance. For selvfølgelig er der en grænse for, hvad offentlige midler skal støtte private virksomheder med. Og derfor er den diskussion rigtigt vigtig,« siger Anne Bruvik-Hansen fra LO.

Minister afventer eftersyn

Den nyudnævnte uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V), der er den ansvarlige minister på området, er åben for ændringer i AMU-systemet.

»Vi har brug et mere fleksibelt AMU-system, som giver gode muligheder for fjernundervisning og undervisning lokalt på virksomhederne. Vi har en politisk aftale om et eftersyn af AMU-området, som jeg vil afvente resultatet af,« skriver hun i en mail til Ugebrevet A4.

Ministeren henviser til en politisk aftale omkring vækstpakken, der blev vedtaget sidste sommer under den tidligere regering. Her blev aftalt en evaluering af AMU-systemet, som skal begynde i 2016 og afsluttes i 2017.

Til Ugebrevet A4 fortæller beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at han vil sende invitationer ud til trepartsforhandlinger i slutningen af dette år eller starten af 2016.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...