Fire minutter til et besøg hos en ældre borger er bare ikke godt nok, mener Anette Lucas, social- og sundhedshjælper i snart 25 år. Foto: Privatfoto

Sosu'en Anette siger op i protest efter 25 år: Vil hellere stå ved samlebånd på fabrik

24. jul, 19:56
FIK DU LÆST? Nedskæringer i ældreplejen i Assens kommune har fået den erfarne social- og sundhedshjælper Anette Lucas til at sige stop. Hun kan ikke længere stå inde for den indsats, hun yder over for de ældre.

Denne artikel har tidligere været bragt den 25. maj. Mange var glade for at læse den, og derfor bringer vi den igen. 

Om en uge er det slut.

Efter næsten 25 år som social- og sundhedshjælper på den samme arbejdsplads har Anette Lucas sidste arbejdsdag. Hun har sagt sit job op i protest mod Assens Kommunes besparelser på ældreområdet.

Ramt af ghettopakken: 81-årige Janni smides ud af sit hjem

- Jeg har altid elsket mit arbejde, så det er trist. Men som det kører nu, er det ikke til at holde ud. Hver gang jeg går hjem fra arbejde, føler jeg mig utilstrækkelig og kan ikke stå inde for den indsats, jeg yder over for de ældre, siger Anette Lucas til A4 Nu.

Vil hellere være fabriksarbejder

Pres, umulige arbejdsplaner og følelsen af at svigte de ældre borgere, hun skal passe, har forvandlet arbejdsglæde til frustration.

Vi kan ikke bare slukke for en knap. Det er jo mennesker, vi har med at gøre. Vi skal være gode ved dem og behandle dem ordentligt.
Anette Lucas, social- og sundhedshjælper

Derfor skifter Anette Lucas nu sosu-jobbet ud med et job som ufaglært på en fabrik. Og hun er langt fra den eneste med de overvejelser. Ifølge Fagbladet FOA overvejer 40 procent af social- og sundhedspersonalet at stoppe i faget, først og fremmest på grund af stress og dårligt arbejdsmiljø.

I Assens Kommune er hjemmeplejen særligt hårdt ramt af nedskæringer og besparelser, hvilket har været beskrevet i flere medier. Blandt andet mødte et forslag om, at ældre kun ville få gjort rent hver femte uge, massiv kritik, efter det blev beskrevet i medierne.

Men selvom besparelsen på rengøring har fået mest opmærksomhed, er det ikke den værste, mener Anette Lucas.

- Jeg kan godt forstå de pårørende. Selvfølgelig er det forkasteligt, at de ældre ikke får rengøring. Men jeg tænker, for filan, det er da vigtigere, at de ældre får det helt basale: At de bliver vasket og klædt ordentligt på. Den fysiske hjælp og omsorg, siger hun.

Fire minutter til hvert besøg 

Netop det oplever hun, at der ikke er tid til at give de ældre længere. I den seneste sparerunde har kommunen både reduceret borgernes ydelser og halveret den tid, hjemmehjælperen må bruge på hver opgave, fortæller Anette Lucas.

Det betyder, at hun for eksempel kun har fire minutter til et besøg hos en borger, der skal have hjælp til at komme ud af tøjet og i seng - noget, der normalt tager mellem 15 og 20 minutter. De fire minutter er vel at mærke fra hjemmehjælperen træder ind ad døren, og til hun skal være ude igen.

Omsorg og snak med de ældre er der ikke tid til.

- Der sidder ensomme mennesker, som kun har os i hverdagen. Og så har jeg ikke længere tid til at spørge, hvordan de har det, og snakke lidt med dem, siger hun og tilføjer:

- Men det gør vi ofte alligevel. Så må det tage længere tid. Vi kan ikke bare slukke for en knap. Det er jo mennesker, vi har med at gøre. Vi skal være gode ved dem og behandle dem ordentligt.

Får klager over at køre for stærkt

Følelsen af konstant at være bagud er noget af det, der har stresset Anette Lucas i jobbet. Dels fordi hvert besøg tager længere tid end beregnet, og dels fordi arbejdsplanen, hun skal følge, ikke medregner den tid, hun skal bruge til at læse op på notater om borgerens helbred og dokumentere forløb.

Heller ikke transporten mellem besøgene tager arbejdsplanen højde for, og det kan man især mærke, når man som Anette Lucas besøger borgere i landdistrikter.

- Der er simpelthen ikke lagt køretid ind i planen. Kan du huske, at de i Star Trek (science fiction-serie, red.) har sådan en knap, hvor de kan beame sig rundt? Sådan en knap mangler jeg, siger Anette Lucas med en opgivende latter.

Ind imellem forsøger hjemmehjælperne at indhente den tabte tid ved at træde hårdere på speederen mellem hjemmebesøgene.

- Vi får mange klager over, at vi kører for stærkt, men det er der jo en grund til. Når man er presset, gør man ting, der ikke er helt velovervejede. Både jeg selv og mine kolleger har også oplevet at komme kørende og pludselig ikke kunne huske, hvor man er på vej hen. Så holder man ind til siden og opdager, at man kører den forkerte vej, siger Anette Lucas.

"Mine kolleger var rystede"

Igennem mange år på samme arbejdsplads har Anette Lucas oplevet lidt af hvert: Løbende forringelser, sparerunder og omstruktureringer. Og hun har været med til demonstrationer og arbejdsnedlæggelser. Men arbejdsglæden blev hos hende - indtil den seneste sparerunde.

- Det sidste års tid er det kammet helt over. Det er ved at vælte ned over hovedet på os, siger hun.

Selv om seks nære kolleger for nylig har sagt op af samme årsager, kom netop Anette Lucas' opsigelse bag på folk, fortæller hun.

- Mine kolleger var rystede, for jeg havde været der i så mange år og er kendt som en stærk person. Men når man begynder at få ondt i maven og andre stresstegn af at gå på arbejde, er man nødt til at passe på sig selv, siger hun.

Vil hellere stå ved samlebånd uden ondt i maven

Borgerne og deres pårørende er også kede af at miste hende.

- Men de kan sagtens forstå min beslutning. De har spurgt, om jeg ikke kommer og besøger dem, og det regner jeg med at gøre, fortæller hun.

Fra 1. juni begynder Anette Lucas i sit nye job i en produktionsvirksomhed, hvor hun skal stå ved et samlebånd og pakke rugbrødsblandinger og pandekagepulver.

Det er med blandede følelser, at hun forlader sosu-faget, erkender hun.

- Selvfølgelig er det ikke ønskejobbet at stå på en fabrik. Ikke for at forklejne det, men det er jo noget andet, jeg brænder for. Til gengæld kommer jeg nu til at arbejde et sted, hvor der er den faglige stolthed og det engagement, som vi også havde på min gamle arbejdsplads engang. Hvor man ikke har ondt i maven og hele tiden skal kigge på klokken og føle sig en time bagud. Hvor man kan stå inde for det, man laver. Hvor man har det godt, simpelthen, siger Anette Lucas.

Byrådsmedlem: Det er barske besparelser

Hun klandrer ikke sine chefer i hjemmeplejen for, at arbejdsmiljøet er blevet så dårligt, at hun er nødt til at stoppe.

- Jeg har taget det op med min leder gang på gang, men cheferne er lige så pressede som os. De gør, hvad de kan, men de er som lus mellem to negle, siger hun og fortsætter:

- Det her er en politisk beslutning. Jeg tror sådan set også, at de fleste politikere gør, hvad de kan, men jeg undrer mig over, at de synes, det er vigtigere at bruge penge på en ny havnefront end at holde en ordentlig standard i ældreplejen.

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune, Charlotte Kjær (S), siger til A4 Nu, at kommunen har økonomiske problemer på grund af udligningsreformen.

- Jeg er helt enig i, at det er barske besparelser, og jeg er ked af, at medarbejdere på det grundlag vælger at søge andre steder hen, siger hun og tilføjer, at hun selv stemte imod besparelserne, men må respektere flertallets beslutning.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...