Partilederne har taget hul på valgkampen, og allerede under første tv-duel var nedslidning hovedtema. Social dumping og mangel på arbejdskraft bliver også uundgåelige valgkampstemaer. Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix-Ritzau.

Pension, kontanthjælpsloft og ni andre hårde opgør: Her slås Løkke og Frederiksen om magten

9. maj, 5:30
ANALYSE: Danskernes pensionsalder og kontanthjælpsloftets fremtid kommer højt på dagsordenen i de næste fire ugers valgkamp. A4 Nu sætter fokus på brandvarme sager, der vil bringe sindene i kog i den arbejdsmarkedspolitiske debat.

Allerede fra valgkampens allerførste minut er pensionsalder og nedslidning blevet et af valgkampens store stridsemner.

Frem til valglokalerne lukker 5. juni klokken 20.00, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen igen og igen komme til at duellere om, hvad der er den rigtige løsning for den nedslidte sosu-assistent og havnearbejder, der ikke kan holde til pensionsalderen.

Men også en stribe andre udfordringer på arbejdsmarkedet tårner sig op og skal løses af en ny regering. 

A4 Nu ridser her op, hvad de store beskæftigelsespolitiske slagsmål bliver under valgkampen.

Pensionsalder den varmeste kartoffel

Lige siden Socialdemokratiet i januar præsenterede et pensionsudspil, der lover visse grupper, at de kan forlande arbejdsmarkedet tidligere end andre – differentieret pensionsalder – har pensionsalder været en varm kartoffel.   

Selvom regeringen nu har landet en aftale om seniorpension med Dansk Folkeparti og Radikale, vil diskussionen fortsætte, frem til valglokalerne lukker. For der er reelle forskelle mellem Socialdemokratiets og Venstres tilbud til nedslidte seniorer.  

Ifølge Løkkes pensionsplan får mindst 17.000 nedslidte seniorer mulighed for at trække sig tilbage fra jobbet op til seks år før pensionsalderen. 

Men slagteriarbejderen på 59 år har kun ret til at søge om at blive visiteret til Løkkes ordning. Mens Socialdemokratiet vil give den nedslidte renovationsarbejder retten til at gå tidligere på pension, hvis man opfylder bestemte kriterier. 

Løkke har erklæret, at han er parat til at ændre på den stigende pensionsalder i 2040. Men nedslidte danskerne kan ikke vente i 20 år på at få en ret til tidligere pension, mener Mette Frederiksen.

Når regnebrættet skal gøres op, har forholdet mellem Løkkes ministerhold og fagbevægelsens top været langt bedre end forventet. Til tider ligefrem hjerteligt.

Pernille Skipper (EL) mener, at det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, der gradvist hæver pensionsalderen i takt med levealderen, helt skal sløjfes. Men det er for sent, fastslår Radikale og henviser til, at forliget skulle være opsagt inden folketingsvalget. 

Flere hænder til produktion og velfærd

Manglen på arbejdskraft i både produktionsvirksomheder, bygge- og anlægsbranchen, i ældreplejen og på landets sygehuse vil også blive et valgtema. Jævnligt er der beretninger om ubesatte stillinger i private virksomheder og i den offentlige sektor, og samtidig er antallet af ledige rekordlavt.

Der skal findes en politisk løsning, som skaffer flere hænder til at holde hjulene i gang på virksomhederne og sikre, at velfærdsopgaver i kommuner og regioner bliver løst.  

De borgerlige partier vil gerne åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft ved blandt andet at sænke den såkaldte beløbsgrænse (den årlige minimumsløn, udlændinge skal tjene, red.). Det afviser rød blok med henvisning til, at det vil give et lønpres på danske lønmodtagere. 

I stedet vil for eksempel SF have minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver for at få mere velfærd. Og her korser Liberal Alliance sig. LA-formand Anders Samuelsen vil sænke skatten og argumenterer med, at folk vil arbejde mere med lavere skattetryk, og dermed vil arbejdsudbuddet stige.  

Her er et klassisk ideologisk sammenstød mellem velfærd og skattelettelser, og det clash vil også komme op at flyve i den her valgkamp. 

Det hårde arbejdsmiljø 

Til trods for at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget netop har landet en aftale om tilføre 460 millioner kroner ekstra til arbejdsmiljøområdet over en årrække, er der langt fra borgfred på området.

Efter 10 års million-nedskæringer på Arbejdstilsynet er der lang vej igen, hvis indsatsen for et bedre arbejdsmiljø for alvor skal vendes, mener fagbevægelsen.  Det er store dele af oppositionen enige i og efterlyser en mere ambitiøs politik for at sikre bedre tilsyn og mere rådgivning ude på virksomhederne. 

Med milliard-udgifter i sygedagpenge til stress-ramte og dårligt arbejdsmiljø på grund af effektiviseringer i det offentlige, kan stress slet ikke undgå at blive et tema, som politikerne bliver konfronteret med på vælgernemøderne de næste uger. 

Den nye aftale lægger også også op til styrke kontrollen med udenlandske virksomheder, der fupper deres ansatte med underbetaling, nul pension og feriepenge.

Men er et skærpet tilsyn på større bygge- og anlægsprojekter nok til at tage livtag med social dumping?

For mange lønmodtagere i service-sektoren og på danske byggepladser betyder kampen mod løntrykkeri fra udenlandske arbejdstagere meget for, hvor de sætter deres kryds på stemmesedlen, og derfor vil politikerne under valgkampen forsikre håndværkere og rengøringsassistenter om, at lige netop deres parti er bedst til at bekæmpe social dumping. 

Stresspanelet var en fuser

Under stor fanfare præsenterede VLAK-regeringen sidste år et uafhængigt stress-panel, der skulle komme med konkrete bud på, hvordan stressen slipper taget i danskerne. Men det blev en fuser. Afskaf forældreintra, få din nattesøvn og andre skæve råd til bekæmpelse af stress blev fremlagt for en måned siden. 

Røde partiledere vil bruge valgkampen til at skabe debat om Moderniseringsstyrelsens fremtid, og en del sygeplejersker, sosuer og pædagogmedhjælpere vil lytte med.
Men stress-forebyggelse handler om skabe de rigtige organisatoriske rammer snarere end at lukke ned for forældreintra. Stress handler om dårlige normeringer, elendige ledere og ubalance mellem ressourcer og krav på en arbejdsplads, mener blandt andre stress-eksperten Thomas Milsted.

Godt nok er der i den nye arbejdsmiljøaftale besluttet, at der skal laves en bekendtgørelse, der skal sikre det psykiske arbejdsmiljø. Men den stress-tsunami, der hærger danske arbejdspladser, kalder ifølge toppolitikere som for eksempel Uffe Elbæk på diskussioner om, hvilke rammer og vilkår som danske virksomheder, offentlige som private, byder sine ansatte.

Hvad er Moderniseringsstyrelsens fremtid?

SF's Pia Olsen Dyhr vil blandt andet have en 'Ro-på-reform' og lukke Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet. Mette Frederiksen vil bekrige papir-monstret i den offentlige sektor og væver om flere kolleger til at mindske stress. 

Med milliard-udgifter i sygedagpenge til stress-ramte og dårligt arbejdsmiljø på grund af effektiviseringer i det offentlige, kan stress ikke undgå at blive et tema, som politikerne bliver konfronteret med på vælgernemøder de næste uger. 

Moderniseringsstyrelsen er for mange i social- og sundhedssektoren blevet symbol på Finansministeriets regnedregne, der ødelægger arbejdsglæde og faglighed med Lean- og New Public Management-systemer.

Flere røde partiledere vil bruge valgkampen til at skabe debat om Moderniseringsstyrelsens fremtid, og en del sygeplejersker, sosu´er og pædagogmedhjælpere vil lytte med.

Kindkys til fagbevægelsen

Under overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018 blev der lagt arm mellem innovationsminister Sophie Løhde (V) og fagbevægelsen. Demonstrationer foran Forligsinstutionen, hvor pædagoger og magistre kæmpede side om side for at få Moderniseringsstyrelsens politisk ansvarlige til at gribe dybere i lønposen, endte efter ugers nervekamp med en aftale. 

OK18 er langt fra den eneste gang, hvor forholdet mellem VLAK-regeringen og fagbevægelsen har været mere end anstrengt. Besparelser på uddannelser, nedskæringer på arbejdsmiljø og en falleret indsats til at bekæmpe social dumping har fået blandt andre FH-formand Lizette Risgaard og 3F-formand Per Christensen op i det røde felt. 

Men når regnebrættet skal gøres op, har forholdet mellem Løkkes ministerhold og fagbevægelsens top været langt bedre end forventet. Til tider ligefrem hjerteligt. Der er delt kindkys ud mellem FH-formand Lizette Risgaard og statsministeren, og der er skrevet under på flere trepartsaftaler om blandt andet voksen- og efteruddannelse. 

Både Løkke og Mette Frederiksen vil gerne være venner med fagbevægelsen, og begge vil bruge valgkampen til bejlerier. Og selvom de fleste topfolk i fagbevægelsen foretrækker en rød regering,  vil de huske tilbage på et lunkent forhold til Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. 

Mangel på faglærte er en tikkende bombe

Industriteknikere, elektrikere, smede, håndværkere og sosu´er er allerede en mangelvare på det danske arbejdsmarked, og prognoser viser, at der i 2025 vil mangle op imod 70.000 faglærte. Produktionsvirksomheder er i dag nødt til at sige nej til ordrer, og får man ikke i løbet af få år uddannet flere faglærte, kan virkomheder bliver tvunget til at sende opgaver ud af landet.   

En ny aftale 'Fra folkeskole til faglært' blev i slutningen af april vedtaget af samtlige partier i Folketinget. Aftalen sender to milliarder kroner ekstra ud på folkeskoler og erhvervsskoler i de næste fire år for at geare erhvervsuddannelserne til fremtiden.  

En lovbestemt minimumsløn i Danmark efter EU-opskrift vil få enorme konsekvenser for danske lønmodtagere, og derfor vil Løkkes forslag også få et replay under valgkampen.

Socialdemokratiet sekunderet af de røde partier vil fjerne omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelserne, og med Venstres nye velfærdsplan lægger Løkke op til det samme.  Men skaber flere penge også mere prestige omkring erhvervsuddannelserne? 

Der er også politisk fight om besparelser på VUC-centre rundt om i landet. Den debat vil uden tvivl komme til at fylde, når statsministerkandidaterne skal til Vest- og Nordjylland, hvor VUC-centre lukker på stribe. 

Lovbestemt mindsteløn  

Ud af det blå foreslog Lars Løkke Rasmussen i sidste måned at indføre lovbestemt mindsteløn inden for visse brancher i Danmark. Lidt af en bombe at smide kort tid før en valgkamp.

Ifølge Lars Løkke vil en sådan lovbestemt mindsteløn kunne forhindre, at udenlandske chauffører kører gods til slaveløn på danske landeveje. Men både Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper advarer - sekunderet af fagbevægelsen - om, at en lovbestemt mindsteløn risikerer at blive en glidebane, så danske lønmodtagere udover et lønpres også vil miste retten til efteruddannelse, pension og feriepenge.

Mette Frederiksen har kun hån til overs for Disruptionrådet, men har til gengæld meldt ud, at hun vil etablere et permanent arbejdsmarkedsråd.

22 EU-lande har allerede lovbestemt mindsteløn. Lige syd for den danske grænse arbejder cirka otte millioner tyskere til en mindsteløn på 9,19 euro i timen. Men man kan ikke forsørge en familie for knap 70 kroner i timeløn, mener rød blok, der vil slå Lars Løkke oven i hovedet under valgkampen og sige, at hans drømme om mindsteløn vil skabe større utryghed og ulighed i Danmark.

Lars Løkke derimod vil svare igen med at slå fast, at lovbestemt mindsteløn kan være det bedste værn mod social dumping og de mange udenlandske arbejdstagere, der arbejder til en halvtredser i timen med rengøring, transport eller byggeri.

Faktum er, at lovbestemt minimumsløn i Danmark efter EU-opskrift vil få enorme konsekvenser for danske lønmodtagere, og derfor også vil få et replay under valgkampen. 

Med et dobbelt folketingsvalg og Europaparlamentsvalg er plusser og minusser ved arbejdskraftens frie  bevægelighed i EU også på dagsordenen. 

Disruptionråd eller arbejdsmarkedsråd?

Robotter, digitalisering og udenlandske mastodonter som Amazon udfordrer på hver sin måde det danske arbejdsmarked. Regeringens Disruptionråd har i et par år været rammen om en stribe debatter om, hvordan arbejdsmarkedets parter og politikere tackler den såkaldte fjerde industrielle revolution. 

Venstre har meldt ud, at Disruptionrådet fortsætter, hvis regeringen fortsætter. Via arbejdet i Disruptionrådet har ministre fået en tæt dialog med topfigurer fra både DI, DA og dansk fagbevægelse.

Når dagpengene for mange lønmodtagere kun dækker halvdelen af deres løn, risikerer hele det danske flexicurity-system at smuldre.

Mette Frederiksen har kun hån til overs for Disruptionrådet, men har til gengæld meldt ud, at hun vil etablere et permanent arbejdsmarkedsråd, hvor hun angiveligt vil have arbejdsmarkedets parter ’helt tæt på regeringen hele tiden, så vi kan monitorere arbejdsmarkedet sammen’.

Uanset, hvem der vinder regeringsmagten, skal vedkommende danse med robotter og forholde sig til techgiganter og digi-globalisering, der udfordrer danske arbejdspladser på danske overenskomstvilkår.

Dagpenge og tryghed

Siden årtusindskiftet er det danske dagpengesystem set med lønmodtagerbriller kraftigt forringet. Og ikke nok med at en kortere dagpengeperiode, optjeningsregler og stramme regler for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet presser arbejdsløse, bliver dagpengene også mindre værd for smeden, industriarbejderen og sygeplejersken. 

Når dagpengene for mange lønmodtagere kun dækker halvdelen af deres løn, risikerer hele det danske flexicurity-system at smuldre, advarer arbejdsmarkedsforskere, vismænd og fagbevægelse samstemmende.

I en tid, hvor arbejdsløsheden er lav, er dagpengenes dækningsgrad ikke på den politiske dagsorden. Men så snart konjunkturerne vender, vil udhulingen af dagpengene gå op for danskerne,  og de vil spørge sig selv, hvorfor de hver måned betaler til ordningen.

I dag melder kun ganske få sig ud af deres a-kasse, men eksperter og fagbevægelse advarer mod, at det kommer til at ske, hvis dagpengenes kursværdi fortsætter med at dykke sammenlignet med lønningerne. Og det kan en ny regering ikke lukke øjnene for. 

Kontanthjælpsloft 

- Det skal kunne betale sig at arbejde. Sådan lyder mantraet fra den borgerlige regering, der indførte det kontroversielle kontanthjælpsloft. 

Om det er loftet eller højkonjunkturen, der har fået 32.700 ud af kontanthjælpssystemet de seneste tre år,  er der ikke et klart svar på. Men regeringen ser kontanthjælpsloftet som en kæmpe succes, der har sendt især mange indvandrere i job og væk fra offentlig forsørgelse.

Enhedslisten, SF og Alternativet ser loftet som en af hovedårsagerne til, at der er kommet flere fattige børn og større ulighed, og de vil presse på for,  at Socialdemokratiet afskaffer kontanthjælpsloftet.

Det afviser Mette Frederiksen. Hun vil nedsætte en ydelseskommission, der skal kulegrave de offentlige ydelser. Først derefter vil en eventuel S-regering spille ud. 

Kontanthjælpsloftet er både beskæftigelses-, social- og integrationspolitik, og fordi der er markante forskelle mellem partierne, vil det blive diskuteret igen og igen. 

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af Avisen.dk Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser