Bitten hjælper folk, der er fanget i systemet: Nu slæber kommunen hende i retten

GetImage__2_
Bitten Vivi Jensen har mærket det sociale sikkerhedsnet på egen krop. Og netop fordi hun var taknemlig for hjælpen, lækkede hun oplysninger om den dårlige behandling ledige modtager i Frederiksberg Kommune. Nu skal hun i retten. Foto: Foto: Privat
8. aug. 2019 05.46
Gennem en hård barndom og et liv med depressioner har Bitten Vivi Jensen set det sociale sikkerhedsnet fra den bedste side. Men da hun selv begyndte at arbejde i det, så hun hvordan nedskæringer gjorde, at sårbare mennesker blev ødelagt af systemet. Derfor valgte hun at lække oplysninger til en journalist.

Bitten Vivi Jensen var blot et år gammel, da hun første gang mødte det offentlige system. Hun blev indlagt på et sanatorium med tuberkulose. Opholdet har stadig indflydelse på hendes liv i dag. Den 66-årige københavner har siddet på begge sider af det sociale systems skrivebord, og hun har oplevet det fra både sine bedste og værste sider.