Ghettoisering:
Børns legekammerater er sociale kopier af dem selv
[email protected]
Direktørens barn leger ikke med murerens barn, og kontanthjælpsmodtagerens barn leger ikke med juristens barn. I hvert fald ikke hvis man ser på, hvem der bor på samme vej.
En ny analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 29 af de 100 nærmeste naboer til et barn, hvis forældre er arbejdsløse, ligeledes er arbejdsløse.
Læs også: Vi vil ikke bo i et ekkokammer
Til sammenligning er det kun 6 procent af overklassebarnets naboer, der er ledige. På landsplan udgør klassen uden for arbejdsmarkedet omkring 13 procent af befolkningen.
Kort sagt betyder det, at vi i høj grad lever opdelt i forhold til vores samfundsklasser. Det fortæller direktør for tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.
- Problemet er, at de forskellige klasser lukker sig mere om sig selv. Specielt i toppen og i bunden. Det sker sjældnere, at man møder hinanden på tværs af klasser. Vi bor mere opdelt, siger Lars Andersen til A4 Medier.
I den rige ende af samfundet, er der den samme tendens. Selvom overklassen kun udgør lige over 3 procent af den danske befolkning, er det hele 20 procent af overklassebarnets naboer, der tilhører denne klasse.
Artiklen fortsætter under grafikken
Adressen betyder noget
Spørger man forsker i by- og boligforhold Hans Skifter Andersen fra Aalborg Universitet, handler det om, at boligmarkedet er indrettet efter boligtyper – alment byggeri, lejerboliger og ejerboliger.
Amerikanske studier har vist, at specielt børn bliver påvirket af det område, de bor i
Cecilie Dohlmann Weatherall, seniorforsker Kraks Fond Byforskning
- Man flytter derhen, hvor man har råd til at betale for det. Nogle steder er populære, mens andre er mindre populære. Højtlønnede søger typisk mod kysten, og alment boligbyggeri er for dem, der ikke har noget valg, siger Hans Skifter Andersen.
Og det har da også en betydning for børnenes fremtid, hvilket område, de vokser op i ifølge seniorforsker fra Kraks Fond Byforskning Cecilie Dohlmann Weatherall.
- Amerikanske studier har vist, at specielt børn bliver påvirket af det område, de bor i. Forskningen viser, at børn får en højere indkomst i fremtiden, hvis de flytter til et rigere område, siger Cecilie Dohlmann Weatherall.
Artiklen fortsætter under grafikken
Derfor bør alle samfundsklasser være repræsenteret i et område – og dermed et barns skoleklasse – for at opnå de bedste vilkår for børn, understreger forfatteren Lars Olsen, som blandt andet skriver om samfundsklasser i Danmark.
- Vi skal undgå ghettodannelser, og vi skal undgå velhaverenklaver. Vi bor mere opdelt end for bare 20 år siden.
Lars Andersen så også gerne, at boligområder var mere blandede.
- Vi skal have blandet byggeri, så boligtyper ikke bliver opdelt i områder. Det ville også have en indflydelse på boligpriser og ulighed i samfundet, siger Lars Andersen.
.jpg)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Børn skal blandes
’Lige børn leger bedst’ lyder et gammelt ordsprog, men det er en myte, hvis man spørger Lars Olsen.
- Det faglige resultat bliver bedre af blandede børn i en klasse. De kan give hinanden gode råd under gruppearbejde, og det giver dem et generelt bredere verdensbillede, siger Lars Olsen.
Børn fra lavere samfundsklasser klarer sig bedre i blandede klasser, og selvom det ikke løfter overklassens børn fagligt, så skader det heller ikke ifølge Lars Olsen.
Risikoen ved at blive opdelt er derimod, at det skaber et skævt verdensbillede.
- Vi risikerer en afstumpet overklasse med naive forestillinger om, hvordan resten af samfundet ser ud. Samtidigt forstærker det den sociale arv i samfundets lavere klasser. Vi ender med bare at møde sociale kopier af os selv, og det skaber social blindhed, siger Lars Olsen.
Vi risikerer at ende der, hvor fodbold og vejret er det eneste, vi har tilfælles
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Det er en bekymring, Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler. Han mener, at det er vigtigt, at danskerne socialiserer på tværs af klasser. Han frygter, at det skaber mistillid i samfundet, at vi ikke kender dem, der ikke ligner os.
- Vi risikerer at ende der, hvor fodbold og vejret er det eneste, vi har tilfælles, siger Lars Andersen.
Hvis børn på den anden side er sammen med andre, der ikke ligner dem, kan det hjælpe dem i voksenlivet.
- Man skal kunne spejle sig i nogle, der ikke har de samme problemer hjemmefra. Hvis det er undtagelsen, at forældrene er på arbejdsmarkedet, så påvirker det ens visioner for livet.
- I overklassen ender man med, at børnene ikke aner noget om, hvordan det egentlig går i samfundet. Derfor skal børn blandes, siger Lars Andersen.
Læs hele analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her
Fakta om analysen
Danmark er blevet delt op i kvadrater af 100 gange 100 meter, og man har her målt, hvilken samfundsklasse den højest lønnede i husstanden tilhører
Analysen tager udgangspunkt i børn født i 2010
Nogle forældre er ikke talt med i dataindsamlingen, hvis de blandt andet har været studerende eller under 18 eller over 59 år
Børnenes samfundsklasse afhænger af, hvilken klasse den højest lønnede forælder tilhørte i perioden 2010-2016
De sociale klasser er opdelt efter løn og uddannelse:
- Overklassen (3,3% af befolkningen): Selvstændige, topledere og andre med årsløn fra ca. 1,2 millioner kroner
- Den højere middelklasse (17,6% af befolkningen): Selvstændige, topledere og andre med årsløn mellem 785.000 og 1,2 millioner kroner samt folk med lang videregående uddannelse
- Middelklassen (31% af befolkningen): Selvstændige, topledere og andre med kort eller mellemlang uddannelse og årsløn på under 785.000 kroner
- Arbejderklassen (34,8% af befolkningen): Personer med erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse samt ufaglærte, som ikke tilhører en anden klasse
- Klassen uden for arbejdsmarkedet (13,3%): Personer der har været i arbejde mindre end 20 procent af året, og som ikke er selvstændige
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd