Camilla følte sig svigtet af sin fagforening, da hun arbejdede på et plejehjem, hvor hun var tillidsrepræsentant. Nu vil hun ikke have noget med fagbevægelsen at gøre og er kun med i en a-kasse.  Foto: Linda Kastrup/Scanpix (modelfoto).

Fagforeningshjælp:

Camilla følte sig svigtet af sin fagforening og meldte sig ud

20. dec 2017
Social og sundhedsassistenten Camilla arbejdede i ældreplejen og var tillidsrepræsentant for sine kolleger. Men da en ny leder gjorde livet surt for hende, oplevede hun ingen støtte fra sin lokale fagforening og meldte sig ud. Nu er hun kun med i en akasse.

 

For nogle år siden oplevede social- og sundhedsassistenten Camilla at »stå helt alene« uden hjælp fra sin fagforening.

Som tillidsrepræsentant var hun raget uklar med en plejehjemsleder, der var hård i filten. Camilla forventede, at den lokale afdeling af hendes fagforening ville bakke hende op, men fagforeningen ville ikke involvere sig i konflikten.

Så meldte Camilla sig ud af fagforeningen og a-kasse og i stedet ind i Krifas a-kasse. Svigtet fra den lokale afdeling sidder stadig som et dybt sår i hende, og social- og sundhedsassistenten på 41 år har aldrig tænkt sig at stå i fagforening igen.     

»Det er rent ud sagt en svagpisser af en fagforening, der overhovedet ikke bakkede op. Jeg fik ingen opbakning fra fagforeningen overhovedet. De var med til møderne, og det var det. Og så skete der ikke mere. De står og siger, at det var mobning og chikane inde fra fagforeningen, og alligevel kan de ikke gøre noget. Det kan simpelthen ikke passe. Jeg kommer aldrig nogensinde tilbage til fagforeningen igen. Aldrig nogensinde.«

Farligt at ignorere medlemmer

Sådan lyder det fra Camilla i en ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet, hvor lektor og arbejdsmarkedsforsker Emmett Caraker fra Aalborg Universitet undersøger årsagerne til, at tusindvis af fagforeningsmedlemmer hvert år melder sig ud af fagforeningerne.

Camilla er anonym, men hendes historie illustrerer ifølge forskeren den primære årsag til, at mange lønmodtagere melder sig ud af de klassiske fagforeninger. Camilla kunne lige så godt have været medlem af en hvilken som helst anden fagforening, pointerer han. 

Læs hele Camillas historie i rapporten her. 

»Fagforeninger skal passe på med at ignorere medlemmer, der kommer med problemer. Vores undersøgelse viser meget klart, at hvis medlemmer af en fagforening føler sig svigtet og ikke bliver hjulpet med deres problemer, melder de sig ud,« siger Emmett Caraker.

Fagforening ind med modermælken 

Camilla var ellers rigtig glad for sit job i ældreplejen.

Hun havde også fået fagforeningen ind med modermælken. Hendes mor har været social- og sundhedsassistent, men er nu på pension. Faderen har været specialarbejder i tekniske forvaltninger. Hun er kort sagt vokset op i en familie med solidariske værdier, og fagforeningsbogen - altså medlemskab af en fagforening - var en selvfølgelighed.

Forældrene har sat kryds ved Liste A (Socialdemokratiet) op gennem hendes barndom, men ved sidste folketingsvalg i 2015 stemte de ildrødt, nemlig på Enhedslisten.

På den baggrund lå det meget i kortene, at Camilla skulle være tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads.

»Jeg har altid været den, der er gået forrest, når vi har gjort noget, sat nye kolleger ind i det og sagt, at sådan gør vi her – på den gode måde,« fortæller hun i rapporten.

»Arbejdspladsen var et fantastisk sted at være, men så kommer kommunesammenlægningen i 2007, og med den fik vi en ny ledelse, så de sidste år, jeg var der, var det det rene helvede,« fastslår Camilla.

Kolleger turde ikke åbne munden

Camilla og en anden kollega bliver jævnligt ’hevet til samtale’ for at modtage kritik for forkert måde at kommunikere på, for at sige forkerte ting om nye tiltag på arbejdspladsen og for at udtrykke kritik af ledelsen.

Tre kolleger blev fyret i løbet af nogle år, og folk turde ifølge Camilla ikke åbne munden.

»Folk var fuldstændig paralyserede,« beretter hun.

Som tillidsmand fortsatte hun med at kritisere lederen, og i første omgang oplevede både Camilla og fagforeningen lederens adfærd som ’ren mobning og chikane’. Lederen kørte simpelthen en strategi, der handlede om at slide Camilla op personligt. 

Men fagforeningen mente til sidst ikke, at der var noget at gøre.

»Det kan vi ikke gøre noget ved, når det er ledelsen,« fik hun at vide fra fagforeningen. På Camilla virkede det som om, at fagforeningen vurderede, at hun var en besværlig person, som udtrykte mere kritik af forholdene, end fagforeningen kunne rumme.

Forskere har en opfordring til fagbevægelsen.

Hun mistænker den lokale fagforening for at håbe, at hun ville give op, så fagforeningen slap af med en besværlig sag.

FOA: Det burde ikke kunne ske 

I fagforbundet FOA, der organiserer sosu'er, beklager næstformand Mona Striib hver gang et medlem føler sig dårligt behandlet. 

»Det ser bestemt ikke godt ud, når man hører Camillas historie. Jeg kender ikke sagen, for hun er jo anonym i forskningsrapporten. Men i forhold til de beslutninger vi har vedtaget i FOA, er jeg en smule uforstående over for, at hun ikke har fået hjælp af sin lokalafdeling,« siger Mona Striib. 

FOA har ikke modtaget en sag om en tillidsrepræsentant, der har meldt sig ud med den begrundelse, og heller ingen klage til vores uvildige klageinstans, anfører Mona Striib.  

- Hvad gør I for at forhindre, at medlemmerne ikke føler sig svigtet i lignende sager?

»Vi har en klar aftale om, at i sager, hvor der både er et ledermedlem og et menigt medlem involveret, sikrer vi, at begge parter har hver sin repræsentant. Her kunne det se ud som om, at der er en mobbesag, og så skal den anmeldes som en arbejdsskade. Og så er det selvfølgelig i alle afdelinger et rygradsinstinkt at hjælpe et medlem i en sådan situation,« siger Mona Striib.

Alle medlemmer skal opleve, at de bliver taget alvorligt, og at vi arbejder for at varetage hvert enkelts interesse. Mona Striib, næstformand i FOA.

I nogle sager kan medlemmet være uenig i en bedømmelse, og der har FOA en uvildig dommer, som i en klageinstans kigger på sagen, og om medlemmet har ret i, at fagforeningen skulle have ageret anderledes.

»Det er vores sikkerhedsnet omkring medlemmet. Men jeg har ingen jordisk chance for at vurdere den konkrete sag,« fastslår Mona Striib. 

Hver gang et medlem føler sig svigtet i interessevaretagelsen, er det et medlem for mange, pointerer FOA's næstformand. 

»Hvis medlemmer føler sig svigtet i interessevaretagelsen, er det et alvorligt signal, som vi skal tage os af hver eneste gang,« siger hun. 

FOA gennemfører løbende medlemsundersøgelser, hvor organisationen hele tiden tager ved lære af dem i forhold til service og kvalitet til medlemmerne.

»Alle medlemmer skal opleve, at de bliver taget alvorligt, og at vi arbejder for at varetage hver enkelts interesse. Men det vil ikke kunne undgås, at der kan ske fejl, eller at der kan være situationer, hvor et medlems billede af en situation er anderledes end det billede, som den faglige organisation eller de øvrige kolleger har,« fremfører Mona Striib.      

Camilla fik nyt job

Bruddet med fagforeningen har ifølge arbejdsmarkedsforskeren Emmett Caraker ført Camilla ud i en identitetskonflikt, fordi hendes fællesskabsværdier er blevet rystet i deres grundvold.

Jeg har fået en over næsen, og det har gjort mig til egoist. Det gør, at jeg skal nok sørge for at hytte mit eget skind. Camilla, social- og sundhedsassistent

Da fagforeningen ikke ville støtte hende i at føre en sag mod lederen, valgte Camilla at sige sit job op. På hendes næste arbejdsplads blev hun en del af en tavshedskultur. Hun turde ikke lade sin nye leder komme tæt på, for hun kunne ikke vide sig sikker på, hvad konsekvenserne kunne blive.

»Jeg lod hende slet ikke komme tre skridt ind på livet af mig, fordi jeg skulle ikke risikere at få sagt noget, som hun kunne bruge mod mig,« fortæller hun.

I dag har Camilla job i et flyvende vikarkorps i en ny kommune, og hun kalder det en fantastisk arbejdsplads. Her er en leder, der kan »drage omsorg for sit personale«.

En over næsen

Fagforeningens svigt for år tilbage har sat sig dybe spor og betyder, at Camilla ikke længere involverer sig fagpolitisk. Hun siger i forlængelse af udmeldelsen og indmeldelsen i den kristelige a-kasse:

»A-kassen er vigtig, men det er ren egoisme. Og der vil jeg nok sige, at jeg har fået en over næsen, og det har gjort mig til egoist. Det gør, at jeg skal nok sørge for at hytte mit eget skind. Jeg gør ikke noget for andre. For jeg har ikke oplevet, at der kommer noget godt ud af det. Så den solidaritetsfølelse, den er nok røget.«

»Jeg har kæmpet andres kampe, inden jeg selv røg, og da de kunne se, at jeg fik på tuden over det, var der ikke én, der bakkede mig op. Så jeg er færdig med at kæmpe andres kampe,« understreger Camilla.

Svigtet har gjort, at hun er ambivalent i forhold til fagbevægelsen og overenskomstsystemet.

»Jeg mener helt bestemt, at der er behov for større fællesskab og solidaritet. Helt sikkert. Og jeg håber da inderligt, at der er nogen, der vil tage kampen op. Jeg bliver bare ikke en af dem,« siger hun.

Camilla fremhæver i rapporten fra Aalborg Universitet, at den danske aftalemodel »ser fin ud på papiret«.

»Men hvad er der reelt at forhandle om, hvis pengene til løn og arbejdstid ikke er der?« spørger hun pessimistisk.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...