I en slagterihal med højt til loftet blander høje lyde fra maskiner sig med småsnak blandt medarbejdere, der arbejder i blå- og hvidstribede sæt. Skarpe knive skærer lyserødt svinekød til småstykker, før det bliver smidt i hvide plastikbøtter.
Vi er på Danish Crowns slagteri i Blans – en lille by lidt udenfor Sønderborg. Ved et af de lange rullebånd, der transporterer det rå kød, står 32-årige Sardar Hasso. Han er flygtet fra den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien. Han spiser ikke gris. Men han har ikke noget imod at arbejde med svinekød.
»Det er fint. Ikke problem,« siger han på sit spinkle danske, da Ugebrevet A4 møder ham.
Hverken god gerning eller billig arbejdskraft
Sardar Hasso er en ud af 16 flygtninge, der i oktober sidste år sleb knivene og begyndte i et 26-ugers praktikforløb for flygtninge på slagteriet.
Vi havde nogle medarbejdere, der blev irriteret over dem, når de væltede over syrerne inde i omklædningsrummet, fordi de lå og bad der.Brian Vestergaard, tillidsmand, Danish Crown, Blans
De flygtninge, der deltog i praktikforløbet, havde været i Danmark imellem tre måneder og to år, da de startede. Det viste sig at være en fordel, fortæller fabrikschef Ole Carlsen.
»De har været topmotiveret for at få et job,« siger han og uddyber sin pointe:
»Nogle kloge mennesker fortæller, at efter tre måneder falder motivationen for at arbejde, og efter et år er der faktisk ikke ret meget mere, så har man givet op. Det gælder om at få fat på dem ret hurtigt. Og det har vi også tydeligt kunne mærke her,« forklarer han.
Men de elleve syrere har været heldige, for det er ikke normalt, at flygtninge bliver ansat så hurtigt, som det er sket i Blans.
Flygtninge bliver mest ansat i virksomhedspraktik, og langt færre i løntilskud eller i job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, fremgår det af undersøgelsen fra Lederne.
Kun en fjerdedel af de adspurgte ledere, der har ansat flygtninge, har tilbudt dem et job på almindelige løn- og ansættelssesvilkår.
Ansat på normale vilkår
Sardar Hasso og de andre syrere er i dag ansat under samme lønvilkår som alle andre medarbejdere på slagteriet og nøjes derfor ikke længere med tilskud fra det offentlige.
Af samme årsag må den daglige danskundervisning nu klares i fritiden. Men det er helt i orden med Sardar Hasso, for han vil gerne arbejde, fortæller han.
Fra dansk fjernsyn er han klar over, at politikerne gerne vil have flygtninge til at arbejde. Det er fint, mener han.
»Det er rigtigt, alle flygtninge skal arbejde. Nogen han vil måske ikke arbejde på slagteri, men han skal søge andet arbejde. Man skal arbejde, også kvinderne,« siger han.
Da han bliver spurgt, om der er noget, han vil tilføje, siger han ganske forsigtigt:
»Tak for alt Danmark, tak sprogskole, og jobcenter.«