Drama til sidste øjeblik om fusion mellem fagbevægelsens gigante

Afgørelsens time er nær.

Efter mange års flirten, tilnærmelser, diskussioner og senest en mere formel forlovelsesperiode skal det i løbet af de næste måneder afgøres, om de to hovedorganisationer, LO og FTF, skal lukke og slukke og til gengæld afløses af en ny, fælles gigantorganisation for knap halvanden million medlemmer af fagforeninger.

I denne uge skal toppen af de to organisationer træffe den formelle beslutning om at indkalde til ekstraordinære kongresser. Det sker på fredag den 9. februar, når der er hovedbestyrelsesmøde i LO og forretningsudvalgsmøde i FTF.

Fredag den 13. april kan så blive en historisk dag for dansk fagbevægelse, hvis LO og FTF synkront holder ekstraordinære kongresser i Odense for at træffe den endelige beslutning. Fusion eller ej.

LO - Landsorganisationen i Danmark - er en paraplyorganisation i fagbevægelsen med 18 fagforbund med ialt en million medlemmer. Blandt andre håndværkere, industriarbejdere, butiksansatte, laboranter, fodboldspillere og sosu'er.

FTF - indtil 2006 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - er ligesom LO en paraplyorganisation. 70 faglige organisationer med ialt 450.000 medlemmer - blandt andre sygeplejersker, socialrådgivere, lærere, politifolk og bankrådgivere - hører under FTF.

I 2015 besluttede LO og FTF's kongresser at afklare henholdsvis mission og visioner plus det politiske og økonomiske grundlag for en eventuel ny hovedorganisation. Samtidig blev det besluttet at udvide de to organisationers strategiske samarbejde om uddannelse. Forberedelserne er nu afsluttet, og det er op til fagforbundene at beslutte, om samarbejdet skal føres videre til en egentlig fusion.

Målet med at skabe en ny mega-organisation er at stå stærkere over for både arbejdsgivere og politikere. Og at bruge ressourcerne mere effektivt set i lyset af, at flere forbund taber medlemmer.

Bliver det et ja til en fusion, er det planen, den nye organisation skal rykke ind i LO's hus i København. Hvad 'barnet' skal hedde, er endnu ikke afklaret.

Forud for denne uges møder taler sandsynligheden for, at kongresinvitationerne går ud, og at turen for hundredvis af delegerede dermed går til Odense til april.

I Odense - under fælles tag, men i hvert sit lokale - skal stemmer fra LO og FTF's delegerede så falde ved en hemmelig, skriftlig afstemning. Hvis én af organisationerne ikke kan mønstre to tredjedels-flertal, bliver der ingen fusion.

Er der flertal, kan Danmark den 1. januar 2019 få en ny paraplyorganisation på arbejdsmarkedet med tømrere, svejsere og sosu'er fra LO-familien og sygeplejersker, politibetjente og lærere fra FTF. En ny spiller på arbejdsmarkedet og en ny stemme i debatten med politikerne.

Jeg synes faktisk, at vi er nået frem til et stærkt grundlag for at beslutte, om vi skal slå os sammen. Lizette Risgaard, formand for LO

Til det sidste er der imidlertid usikkerhed om, hvad fagforbundet med de 280.000 medlemmer anbefaler. Betænkelighederne i 3F går på, om en ny organisation vil kunne levere »skarpe og præcise udmeldinger på centrale politiske spørgsmål«, og om en fusion vil betyde, at fokus bliver trukket »væk fra de ufaglærte og faglærte«, som 3F-forbundsformand Per Christensen sagde det mandag til Fagbladet 3F.

»Jeg frygter, at en ny hovedorganisation vil kigge højere op i uddannelseshierakiet. I 3F ligger vi længere nede af stigen, og jeg tror, en fusion vil gøre, at de udfordringer, vi står med, vil blive mindre tilgodeset,« lød forudsigelsen fra Per Christensen i Fagbladet.

At der er tale om en dramatisk slutspurt op til fredagens møder i LO og FTF, understreges af, at 3F har fusionen på dagsordenen på et hovedbestyrelsesmøde dagen før - altså torsdag.

Også andre LO-forbund har afgørende drøftelser i disse dage: Mandag valgte Dansk Metals hovedbestyrelse at anbefale en fusion. Tirsdag sagde elektrikerne og FOA ja. Og onsdag har Fødevareforbundet NNF det historiske valg på dagsordenen.

En række af fagbevægelsens profiler har spillet centrale roller i arbejdet med en eventuel fusion mellem hovedorganisationerne LO og FTF.

Det gælder LO's formand, Lizette Risgaard og FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Da Lizette Risgaard blev formand for LO i 2015, fik hun samtidig en bunden opgave, nemlig at forhandle og udarbejde et forslag til en ny hovedorganisation. Opgaven er nu fuldført. Bliver den nye organisation til virkelighed, ligger det i kortene, at 57-årige Lizettes Risgaard skal være den første formand.

I LO-familien har flere forbund erklæret deres klare støtte til fusionen. Dansk Metals formand Claus Jensen har talt om, at en ny organisation vil få 'mere styrke'. Også HK har længe blåstemplet det faglige ægteskab. I dag vurderer HK-formand Kim Simonsen, at et nej til en fusion kan kaste fagbevægelsen ud i en regulær krise, fordi der så ikke er et entydigt svar på, hvordan man vil stå distancen over for arbejdsgivere og politikere. HKKF's formand Flemming Vinther ser også gerne en fusion, for som han siger, 'ellers bliver det lagret i vores dna, at det ikke kan lade sig gøre'.

I landets største fagforbund, 3F, er der derimod skepsis. Forbundsformand Per Christensen udtrykte det sådan i Fagbladet 3F: 'Jeg er bange for, at vi ikke i fremtiden vil kunne stå med så skarpe og præcise udmeldinger på centrale politiske spørgsmål, der berører vores medlemmer. Det, synes jeg, LO har været god til. Men med FTF vil vi blive mange organisationer med forskelligartede opfattelser af tingene.'

I FTF-forbundene er der fusion-modstand i blandt andet Finansforbundet med Kent Petersen i spidsen. Han havde gerne set, at en ny organisation også favnede akademikerne. Omvendt støtter socialrådgivernes formand Majbrit Berlau, sygeplejerskernes formand Grete Christensen, pædagogernes formand Elisa Bergmann og formanden for Dansk Politiforbund Claus Oxfeldt op om fusionen. Det samme gælder formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som kalder en ny organisation for en 'nødvendighed.'

I landets næststørste forbund HK er formanden Kim Simonsen en varm tilhænger af fusion og har været det fra allerførste dag.

»Jeg er vokset op med, at sammenhold og fællesskab gør stærk. Sammen er vi stærkere, og det gælder også en sammenlægning af LO og FTF til en helt ny hovedorganisation med halvanden million medlemmer,« siger Kim Simonsen.

Skal lægge arm med DI og Finansministeriet

Han betoner, at uanset om man er en offentligt ansat elektriker eller en privatansat rengøringsassistent, en offentlig ansat pædagog eller en privatansat laborant vil man få gavn af en stærkere faglig sammenslutning.

»Vi skal lægge arm med Finansministeriet, Moderniseringstyrelsen, Dansk Industri, DA og Dansk Erhverv, der alle har oprustet de senere år. I min lommebog bliver vi kun stærkere ved at stå sammen i fagbevægelsen,« fastslår Kim Simonsen.

Ifølge HK-formanden har lønmodtagersiden lidt »store tab« de senere år:

»Det gælder efterløn og forringelsen af dagpengene. Vi rykker heller ikke nok på ligestilling herhjemme, og når vi ser på stress og psykisk arbejdsmiljø har vi store udfordringer. Vi vil få langt flere muskler og mere indflydelse, hvis vi går sammen,« mener Kim Simonsen.

Blå dreng i klassen siger nej

I Finansforbundet, der hører hjemme i FTF, har formanden Kent Petersen svært ved at se fordelene ved en fusion. Finansfolkene vender tommelen nedad:

»Vi er ikke lykkedes med det oprindelige mål om, at en ny hovedorganisation skulle favne bredt - fra ufaglært til akademiker. Det er jeg ærgerlig over, for rigtig mange medlemmer af Finansforbundet er akademikere. Vi kommer til at stå i et skisma om, hvor vi hører til,« siger Kent Petersen.

Han valgte i sommer at forlade sin post som næstformand i FTF, da fusionstoget ikke kørte, som han gerne ville.

Nej'et skyldes også bekymring for, om en ny hovedorganisation vil være partipolitisk neutral »i både ord og handling«, som Finansforbundets medlemmer lægger vægt på, tilføjer Kent Petersen. De »meget tydelige historiske traditioner for et lokalt samarbejde mellem LO og Socialdemokratiet« virker ikke tillokkende på finansfolket.

»Vi er det, vi kalder den blå dreng i klassen. Det er ikke ensbetydende med, at vi er mindre solidariske, men det gør, at når man i fagbevægelsen taler om 'partiet' (Socialdemokratiet, red.), så bliver det rigtig vanskeligt for os at navigere i,« siger Kent Petersen.

NNF vil fortsat kunne støtte Socialdemokratiet

Den nye organisations politiske profil optager også formanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast. Han har netop deltaget i et møde i Stockholm med de nordiske socialdemokratiske ledere og fagforbund. Her fastslog Norges socialdemokratiske partiformand, Jonas Gahr Støre, at de socialdemokratiske partier og fagbevægelsen skal styrke den fælles forbindelse.

Dét fik Ole Wehlast til at spidse ører, for den betænkelighed har han også i forbindelse med en mulig fusion, hvor mange LO-forbund er meget partipolitiske, mens de fleste FTF-forbund ikke er.»Jeg siger med stolthed, at vi i NNF støtter Socialdemokratiet. Jeg er ikke flov over, at vi som fagforbund er partipolitiske, og det vil vi fortsat være,« siger bagernes og slageriarbejdernes

formand.

Der er ifølge Ole Wehlast både plusser og minusser ved en megafusion.

»Personligt tror jeg, at vi får en stærkere hovedorganisation i kraft af, at vi bliver halvanden million medlemmer. Men jeg har som andre i NNF betænkeligheder både i forhold til lokalstrukturen og til vores politiske stemme,« siger Ole Wehlast. FTF-formand: Vi bliver ikke tandløse

Spørger man FTF-formand Bente Sorgenfrey, søger hun at mane til besindighed: En ny organisation skal være partipolitisk uafhængig, men det betyder ikke, at den skal være uden slagkraft, pointerer hun.

»Jeg har hørt nogle sætte lighedstegn ved det partipolitisk uafhængige og at være tandløs. Det er vigtigt, at det bliver en politisk organisation og ikke en serviceorganisation. Og at vi kan samarbejde med alle partier på et partipolitisk uafhængigt grundlag,« siger FTF-formanden, der er på det rene med, at nogle FTF-forbund vil have et skarpt blik på den politiske profil.

»Jeg oplever, at Lizette (Risgaard, red.) kan samarbejde med mange partier og bide fra sig i forhold til Socialdemokratiet,« siger Bente Sorgenfrey.

Én ting kan både fusionstilhængere og modstandere blive enige om: Uanset hvad afstemningen ender med, er der forandringer på vej.

Susanne Hegelund, partner i Hegelund & Mose, arbejder med strategisk kommunikation, forfatter til bøger om politisk indflydelse:

En stor organisation, der er enig med dig selv, er en stærk modpart. Hvis organisationen ikke er enig med sig selv, kan det i og for sig være lige meget, hvor stor man er. For så skal man hjem og stå til regnskab i hovedbestyrelsen. Da Hans Skov Christensen samlede Dansk Industri, valgte man at sige, at vi tager konflikterne indenhus. Til gengæld fik organisationen så ikke meget kant. Det har været DI's dilemma gennem årene. På Slotsholmen har man ind imellem kritiseret, at der ikke kommer mange forskellige bud fra DI, men derimod få, store dagsordener igen og igen.

På Slotsholmen arbejder man gerne sammen med professionelle organisationer, der har et klart mandat. Hvor store de er, er ikke afgørende, men derimod at de er professionelle og har et mandat med hjemmefra. En ny organisation er nødt til at have en fælles dagsordenen, og den kan blive ret lille, hvis alle skal blive enige - fra Finansforbundet til FOA.

Størrelse betyder noget, men hvis den store organisationen er en kolos på lerfødder, giver det mere mening at have seperate, stærke enheder. Det handler om at skabe et solidt fundament, man kan se sig selv i. Og om mennesker, der skal være i samme stue. Der er også kemi i det her.

Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning CARMA, Aalborg Universitet:

En fusion mellem LO og FTF vil være en manifestation af, at man står sammen på tværs af fag. Udadtil vil det betyde, at lønmodtagerne får en fælles stemme, som ingen politiker og intet medie kan se bort fra.

Der kan dog komme samspilsproblemer i en ny hovedorganisation. Der vil være nye krav til beslutningsgange, fordi man ikke har de samme traditioner. En fusion kræver, at man tilpasser sig hinanden. Den slags tager tid, hvad enten man er i offentlige institutioner, private virksomheder eller i faglige organisationer.

Man kan risikere, at en ny hovedorganisation kommer til at køre på laveste fællesnævner, fordi interesserne internt er så forskellige. Der vil være ledere i medlemsskaren, der har andre interesser end kollegerne. Der skal være etableret en fælles kultur i en ny organisation, før man kan rykke. Det tager fem-ti år. Det handler blandt andet om beslutningskompetence, talsmandsfunktioner, mediestrategi, den politiske profil og om, hvordan man skal køre overenskomstforhandlinger.

Man hører ofte argumentet om, at en fusion vil give økonomiske stordriftsfordele, men den slags tager tid. Man skal jo omorganisere alt, arbejdsgange og mødekultur.

Søren Kaj Andersen, Centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet:

En ny, stor organisation kan få en anderledes styrkeposition. Når store spillere formår at finde sammen, kan man få en stærkere stemme, men der er ting, som skal opfyldes, for at det kan lykkes. At man formår at profilere sig og at stå stærkt.

Det handler blandt andet om klare mandater. Er der medlemmer, som holder organisationen i meget kort snor, kan den blive som en elefant uden mange kræfter.

Når man bliver stor, skal man favne bredt. Det er et af kunststykkerne her at opnå enighed mellem mange medlemsorganisationer. Om en minister vil åbne døren hurtigere, fordi det er en større organisation, der banker på, er et spørgsmål om, hvem man repræsenterer, og om man har relevante mandater til at indgå aftaler.

Bliver det et nej til fusion, kan man godt sige, at så fortsætter vi blot med LO og FTF, men når man har været så langt nede af den sti, som handler om at skabe en ny organisation, så er det vanskeligt at fortsætte som hidtil.

Der har været så stærke tanker om en ny organisation i LO og FTF, at de har præget mange ting allerede. Beslutter man sig for ikke at fusionere, kører man ikke bare videre som hidtil. Der kan være medlemsorganisationer, der vil overveje, hvor de så hører hjemme. Vi vil formentlig se, at de offentligt ansatte i HK vil spørge, om LO fortsat er det rette sted at være.

I Finansforbundet taler formand Kent Petersen om at »tage bestik af situationen« i tilfælde af et fusions-ja.

»Vi kommer ikke til at stå uden for en hovedorganisation og ville rigtig gerne have haft Akademikernes Centralorganisation (AC) med eller i hvert fald en sikkerhed for, at den nye organistionen også ville favne akademikere. Det er en mulighed, at vi vil se i retning af AC,« siger Kent Petersen.

Fare for krise hvis nej til fusion

Blandt de offentligt ansatte i HK har der været overvejelser om at fravælge LO og se i retning af FTF, hvis den faglige fusion ikke bliver en realitet.

HK-formand Kim Simonsen mener, at dansk fagbevægelse kan stå i en regulær krise, hvis fusionen falder til jorden, men han betoner, at han ikke har en plan B.

»I HK satser, håber og vædder vi på, at fusionen lykkes. Det er vores plan A,« lyder det fra Kim Simonsen.

Han taler om »magtesløshed, krise og tomhed« som følge af et eventuelt nej.

»Hvem har så svarene på mine spørgsmål om at få mere indflydelse i forhold til Finansministeriet, Christiansborg og stærke arbejdsgiverorganisationer?«

»Jeg har ikke set nogle faglige ledere komme med alternative svar, der med tyngde og vægt overbeviser mig om, at der er andre veje,« siger Kim Simonsen.

Et fusions-nej betyder ifølge Bente Sorgenfrey, at der bliver indkaldt til ekstraordinær kongres i FTF.

»Vi har den tilgang, at der ikke er noget, der bliver som før. Nu har vi været igennem en lang proces og sat gang i diskussioner, så det går ikke at tro, at vi bare kan læne os tilbage og smile og køre videre. Men nu arbejder vi for projektet, der handler om at skabe en ny organisation,« siger FTF-formanden.

Fredag 9. februar 2018: Hovedbestyrelsesmøde i LO og forretningsudvalgsmøde i FTF. Her skal der tages stilling til, om der skal indkaldes til ekstraordinære kongresser for at stemme om en sammenlægning til en ny hovedorganisation.

Fredag 13. april 2018: Eventuelt ekstraordinære kongresser i både LO og FTF begynder klokken 9.30 på Hotel H.C. Andersen i Odense. De delegerede skal her stemme ja eller nej til at nedlægge henholdsvis LO og FTF med henblik på at danne en ny faglig hovedorganisation.

Det kræver kvalificeret flertal bestående af totredjedele af stemmerne i både LO og FTF for at danne en fusion. Sandsynligvis bliver det skriftlig afstemning - altså hemmelig afstemning - og ifølge drejebogen bliver stemmetallene læst op på nøjagtig samme tidspunkt på LO-kongressen i den ene konferencesal og FTF-kongressen i den anden konferencesal.

Hvis der er kvalificeret flertal for at fusionere i begge organisationer, afholdes der stiftende kongres i den nye hovedorganisation allerede fredag eftermiddag 13. april om eftermiddagen på Hotel H.C. Andersen i Odense.

Først efter den stiftende kongres skal der tages stilling til et navn til den nye hovedorganisation.

Derudover skal FTF og LO flytte under samme tag, og det sker formodentlig på LO’s matrikel på Islands Brygge i København.

Tirsdag 1. januar 2019: Den nye hovedorganisation ser dagens lys.

Bunkebryllup?: