Forbundsnæstformand i HK Martin Rasmussen:
Ny politisk aftale er en sejr, som vi ikke kan fejre endnu
"Du er da ikke stresset. Du har bare brug for lidt ferie."
Sådan en lommediagnose fra en kollega eller – værre endnu – en chef har ingen fortjent at blive mødt med på arbejdspladsen.
Konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er nemlig meget alvorlige. Stress og psykisk overbelastning på arbejdet sender hver dag det, der svarer til 17.000 danskere hjem i sygesengen. For de hårdt ramte kan det tage måneder og år at komme tilbage i arbejde på fuld kraft.
I de værste tilfælde falder kollegaer simpelthen ud af det ordinære arbejdsmarked. Det er altså både løsningen på en stor samfundsmæssig udfordring og en hjælpende hånd til folk i risikozonen for at ende i sygdom, partierne bag aftalen om en forbedret arbejdsmiljøindsats har haft til opgave at formulere. Resultatet er lovende, men ambitionerne bør række videre.
Endelig politisk fokus på det psykiske arbejdsmiljø
Det har længe været en mærkesag for HK at få det psykiske arbejdsmiljø anerkendt som et vigtigt element i den samlede indsats for et bedre arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljø er nemlig meget mere end brækkede ben og tunge løft. Det er også de knuder i maven og svedeture, man kan få, når man mistrives på sin arbejdsplads i en sådan grad, at man bliver syg af at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt første skridt, at partierne bag den nye aftale på arbejdsmiljøområdet lægger op til, at der skal skrives en bekendtgørelse om netop det psykiske arbejdsmiljø. Det er en sejr for lønmodtagerne, men ikke en sejr, vi vil fejre endnu.
Nærlæser man den nye aftale om en forbedret arbejdsmiljøindsats fremgår det nemlig, at bekendtgørelsen dels skal ”beskrive og synliggøre gældende regler og praksis” på området, og dels, at det er partierne bag aftalen, der skal skrive bekendtgørelsen.
Det er naturligvis et rigtig fint første skridt, at få samlet den eksisterende viden og praksis, men hvorfor gives der ikke mulighed for at lave ny politik på området? Og hvorfor inviteres arbejdsmarkedets parter – os, der kender dagligdagens udfordringer på arbejdspladserne – ikke med ind i processen?
En bekendtgørelse om bedre psykisk arbejdsmiljø er ikke et flueben, der skal sættes på en liste over politiske målsætninger
Martin Rasmussen, forbundsnæstformand i HK
En bekendtgørelse om bedre psykisk arbejdsmiljø er ikke et flueben, der skal sættes på en liste over politiske målsætninger. Det må og skal være et seriøst, gennemarbejdet og nytænkende bud på, hvordan vi kommer konsekvenserne af et stigende arbejdspres, mobning, chikane og hård tone på arbejdspladserne til livs.
Alt for mange af vores medlemmer i HK mærker allerede i dag konsekvenserne af dårligt psykisk arbejdsmiljø, og dem skylder vi reelle løsninger her og nu. Ikke bare hensigtserklæringer og politiske skåltaler.
Dyre penge at spare
År efter år med besparelser har skåret Arbejdstilsynet ind til benet, og det siger sig selv, at hvis man bliver ved med at få økonomien til at skrumpe, ja så er der færre ressourcer til at passe på arbejdsmiljøet og gribe ind de steder, hvor det brænder på.
Det er selvfølgelig glædeligt, at der er kommet fokus på at opruste på kontrolindsatsen, men vi har stadig en strukturel udfordring med den måde Arbejdstilsynet finansieres på. Korte bevillingsperioder og uigennemsigtige økonomiske rammer har alt for lang tid fået lov at herske, ligesom særbevillinger har fyldt mere og mere.
Vil man fra politisk side sætte handling bag ordene ... kræver det langsigtede bevillinger og ro om opgaverne
Martin Rasmussen, forbundsnæstformand i HK
Vil man fra politisk side sætte handling bag ordene om, at danskerne ikke skal blive syge af at gå på arbejde, kræver det langsigtede bevillinger og ro om opgaverne.
Vi ved, at dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund milliarder af kroner årligt – et sted mellem 60 og 80 milliarder anslår Fagbevægelsens Hovedorganisation FH faktisk.
Det er egentlig ret vildt at tænke på, når man ved, at vi som samfund driver alle vores folkeskoler for et mindre beløb årligt. Tænk sig hvilke gevinster vi som samfund kunne få ved forholdsvis begrænsede investeringer i et bedre arbejdsmiljø.
Fælles opgave
Der er ingen tvivl om, at det er en fælles opgave at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark. Vi skal have uddannet langt flere ledere og medarbejdere til at identificere og håndtere tegn på dårligt arbejdsmiljø.
Der skal være ressourcer nok i Arbejdstilsynet til at komme på tilsyn, når en medarbejder eller tillidsvalgt anmelder et dårligt arbejdsmiljø. Og der skal løbende være opmærksomhed på, hvilke nye udfordringer et arbejdsmarked i konstant forandring stiller.
I HK er vi klar til at løfte vores del af opgaven. Rundt omkring i landet tilbyder vi hjælp til de af vores medlemmer, der oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men hverdagens virkelige helte er de mange tusinde arbejdsmiljørepræsentanter, som hjælper kollegaer og ledere med at skabe et godt arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne.
Et godt arbejdsmiljø er ikke et individuelt anliggende, men et mål man opnår i fællesskab. Så lad os glæde os over den nye aftale om et forbedret arbejdsmiljø i dag, og trække i arbejdstøjet i morgen.