Det vil uden tvivl give udfordringer med vagtplaner, hvis en masse offentligt ansatte beder om at komme på fuldtid, erkender SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge. Det ændrer dog ikke på, at de offentligt ansatte skal gives en ret til at arbejde 37 timer om ugen, fastslår han. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Offentligt ansatte skal have ret til fuldtid: Men mange vil ikke arbejde mere

19. jul, 7:46
Det er kompliceret at give alle i det offentlige ret til at gå fra deltid til fuldtid. De kommunale og regionale arbejdsgivere vil blandt andet kræve en stor økonomisk kompensation fra staten, vurderer professor.

En pædagog, der arbejder 32 timer om ugen, skal kunne gå til sin leder og forlange at komme op på fuld tid. Og det er ikke kun pædagogen, der skal udstyres med sådan en rettighed, hvis det står til Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Det er blevet skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, at det skal undersøges, om alle offentligt ansatte kan få en egentlig ret, så de til hver en tid kan gå på fuldtid. 

Men det er ikke så ligetil at give offentligt ansatte retten til at gå på arbejde 37 timer om ugen, lyder det fra en arbejdsmarkedsforsker.

Der er allerede en bølge, næsten en tsunami, af stress og udbrændthed i dele af den offentlige sektor, som typisk er på de områder, hvor der er mest brug for, at folk går på fuldtid
Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universitet

Selvom der er et stort behov for flere varme hænder på hospitalerne og i ældreplejen, er det langt fra alle steder i det offentlige, at man mangler arbejdskraft, pointerer professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

- Det er kompliceret, for det er ikke alle steder, der har flaskehalsproblemer i den offentlige sektor. Det er langt mere kompliceret end bare at sige, at nu giver vi en rettighed, siger han til A4 Nu.

Når det er sagt, mener professoren, at det har en stærk signalværdi, at regeringen vil begrænse deltid og atypiske ansættelser. Det kan være med til at øge arbejdsudbuddet og give velfærden et løft, hvis flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid, vurderer han.

Det står der om ret til fuldtid i regeringens forståelsespapir

"Flere deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker at gå på fuldtid, bør have mulighed for det. Det skal afsøges, om der kan indføres en egentlig rettighed for offentligt ansatte på deltid til at gå på fuldtid."

Kilde: Retfærdig retning for Danmark, 25. juni 2019, side 13

Flest kvinder på deltid

Spørger man en af initiativtagerne til forslaget, SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, handler det først og fremmest om, at man skal kunne leve af at være offentligt ansat.

- Der er gået mus i fundamentet for de offentliges ansættelsesforhold. Det her er en rettighed til de ansatte, så de kan basere et almindeligt liv på deres job, siger han og fortsætter:

- Det er helt uhørt, at der er nogle brancher, hvor det udvikler sig til, at det som udgangspunkt er deltidsjob, når der er mennesker, der ikke kan leve af det, og som ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen.

Det er godt, hvis flere vil på fuldtid, men jeg er skeptisk overfor at gøre det til en rettighed. Der kan jo være sygehuse og plejehjem, der kan have behov for deltidsansatte i perioder, hvor der er spidsbelastninger
Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør, CEPOS,

Accepten af de mange deltidsansættelser eksisterer udelukkende, fordi det primært rammer kvinder i lavtlønnede job som sygeplejersker, sosu'er og pædagoger, mener Karsten Hønge (SF).

For nyligt viste en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at det især er kvinder, der arbejder på deltid. Sidste år var der 34 procent af de kvindelige lønmodtagere, som var på deltid, mens andelen for mænd kun var 15 procent. Der er en lille overvægt af deltidsansatte i den offentlige sektor, hvor 27 procent har deltid.

Analysen viste også, at langt de fleste selv har valgt at være på nedsat tid, fordi det gav bedre balance mellem arbejdet og fritiden.

Sygeplejersker sagde nej tak 

Det er netop vigtigt at have for øje, at det slet ikke er alle, der ville takke ja til tilbuddet om at få flere timer på arbejdsskemaet, forklarer Henning Jørgensen.

- Der er allerede en bølge, næsten en tsunami af stress og udbrændthed i dele af den offentlige sektor, som typisk er på de områder, hvor der er mest brug for, at folk går på fuldtid, siger han.

Han fremhæver, at man tidligere blandt andet i Viborg har forsøgt sig med et lignende tiltag, hvor alle sygeplejerskerne fik mulighed for at gå på fuldtid, men det ville de ikke.

- De fleste sygeplejersker er på deltid, fordi det virkelig er hårdt, og de skal virkelig løbe stærkt. Derfor vil mange sygeplejersker ikke synes, at det er attraktivt at gå på fuldtid. Det vil de blive stresset af eller gå ned med depression, siger han.

Der kommer en regning

En anden begrænsning ligger hos arbejdsgiverne, for både kommunale og regionale arbejdsgiver tilrettelægger arbejdstiden på en måde, så de bruger folk der, hvor der er spidsbelastning og mest brug for hænder, påpeger Henning Jørgensen.

- Derfor er det klart, at hverken regionerne eller kommunerne vil gøre det her uden en kompensation fra staten. Så det vil udløse en kassekamp. Staten vil blive mødt med et gevaldigt krav om, der skal følge penge med, hvis folk skal sættes op i tid, siger han.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez, der også står bag forslaget, er helt med på, at der skal følge en pose penge med, hvis forslaget skal få gang på jord.

- Hvis man skal have en ret til fuldtid, er det vigtigt, at økonomien følger med, og det afhænger af den finanslov, vi skal forhandle nu, hvor mange penge kommunerne får at rykke rundt med.

Cepos: Skat får folk til at droppe fuldtid

Hensynet til arbejdsgivernes behov for at planlægge arbejdsdagen, så der er flest på vagt på de travle tidspunkter, skal vægtes højt, mener cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen.

- Det er godt, hvis flere vil på fuldtid, men jeg er skeptisk overfor at gøre det til en rettighed. Der kan jo være sygehuse og plejehjem, der kan have behov for deltidsansatte i perioder, hvor der er spidsbelastninger, siger han.

Han frygter, at en decideret rettighed til de ansatte, vil gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt. Han henviser til en nylig undersøgelse fra Danmarks Statistik, der viste, at det kun er 16 procent af de deltidsansatte, der vil arbejde mere, hvis de fik muligheden. Ifølge ham, skal politikerne sænke marginalskat på arbejde, hvis de vil have flere på fuldtid.

- Når man går fra deltid til fuldtid, så betaler man cirka 55 procent af fremgangen i indkomsten i skatter og afgifter. Det er alt for meget, siger Mads Lundby Hansen.

Hurlumhej med vagtskemaer

De konkrete detaljer for, hvordan forslaget skal føres ud i livet, er ikke på plads. Derfor kan hverken Karsten Hønge eller Victoria Velásquez give et klart svar på, hvordan forslaget skal eksekveres.

De ved eksempelvis endnu ikke, hvor lang tid i forvejen en offentlig ansat skal varsle sin chef, hvis vedkommende vil på fuldtid. Men at manøvren kan lade sig gøre, tvivler de ikke på.

Karsten Hønge erkender dog, at det er et stort puslespil, der skal lægges, hvis flere tusinder offentligt ansatte beder om at gå op i tid.

- Selvfølgelig vil det give noget hurlumhej med vagter. Men hvad er vigtigst? At få løst et konkret problem med vagtskemaer eller at løse den udfordring, at nogle mennesker ikke kan leve af den løn, de får, på trods af, at de faktisk mangler hænder nogle steder i det offentlige? spørger han.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...