Engell efter ny regeringsaftale: Her er den helt store vinder

27. jun, 7:11
Alle partier kan spejle sig i regeringsaftale, siger Hans Engell. De Radikale står dog lidt forslået tilbage.

Kort før midnat tirsdag aften lykkedes det S-formand Mette Frederiksen at blive enig med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om at danne en ny socialdemokratisk ledet regering.

Udgangspunktet for den nye regering er en 18 sider lang tekst om den politiske retning de næste fire år.

Og selv om Socialdemokratiet kommer til at betale en pris for regeringsmagten, har Mette Frederiksen måttet give færre indrømmelser, end man kunne have troet, mener politisk kommentator Hans Engell.

- Samlet set må man sige, at for Mette Frederiksen har det været et meget fint forløb, siger han og er ikke tilbageholdende med et udnævne den kommende statsminister som den store vinder efter 20 dage med regeringsforhandlinger.

Samtidig mener Hans Engell, at de tre støttepartier også kan være tilfredse med den politiske aftale.

Han kalder det usædvanligt, at partier, som udgør et parlamentarisk grundlag, men ikke selv indgår i regering, er med til at skrive det grundlag, en ny regering skal arbejde ud fra.

- Det er ikke sådan, man kan sige, at der en kæmpe vinder, og så er alle de andre tabere, siger Hans Engell.

- Der er meget store indrømmelser på det grønne område, siger han og nævner også minimumsnormeringer i den sammenhæng.

Hans Engell vurderer, at Radikale er det af de fire partier, som kommer svagest ud af forhandlingerne.

- Hvis man skal tale om nogen, som kommer lidt forslået ud af det, er det nok De Radikale, som spændte buen meget stramt. Hverken Enhedslisten eller SF havde regnet med at komme i regering, men det havde Radikale, siger den politiske kommentator.

/ritzau/

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...