Mange steder i verden bliver arbejdstagere forfulgt og fyret, hvis de forsøger at organisere sig og kæmpe for bedre løn- og arbejdsforhold. Det skal der sættes en stopper for, mener LO-formand Lizette Risgaard (tv) og ITUC-formand Sharan Burrow.  Foto: Gitte Redder/Ugebrevet A4.

Fagbevægelsen globalt :

Faglige ledere fra hele verden mødes i København: Grådige giganter skal stoppes nu

5. nov 2018
Grådige giganters frie spil skal stoppes. Sådan lyder det fra Sharan Burrow, leder af fagbevægelsens internationale sammenslutning ITUC. Sammen med LOformand Lizette Risgaard vil hun kæmpe for bedre regulering af verdensøkonomien, når fagforeningsledere fra hele verden nu mødes i København.

 

»Vores verden er brudt sammen. Den globale økonomi er mere ulige fordelt end nogensinde. Det store flertal af arbejdstagere rundt om på kloden kan ikke leve af deres løn og er utrygge ved fremtiden.«

Sharan Burrow er generalsekretær for fagbevægelsens internationale sammenslutning, ITUC.

Som formand for det, som man kan kalde hele klodens LO, repræsenterer hun 207 millioner arbejdstagere, der er medlemmer af fagforeninger fra Finland i nord til Brasilien i syd.    

Og hun har noget på hjerte:

»Topdirektørerne i de verdensomspændende koncerner kan ikke sætte ansigt på deres ansatte, for de møder dem aldrig og har travlt med at skabe historiske milliardoverskud. Det er helt uholdbart.«

Mens globale techgiganter lander rekordomsætninger hvert kvartal, og verdensøkonomien buldrer derudad, bliver arbejdstagerne i mange lande tromlet, mener Sharan Burrow.

Demokratiet skrumper desværre mange steder i verden i disse år. Sharan Burrow, leder af ITUC

 »Noget af det, vi har set med populismen og folks ønske om at lukke deres egne grænser, hænger også sammen med den globalisering, hvor man ikke har sikret menneskers rettigheder nedefra,« siger han.

»Det er en advarsel til os alle sammen om, at vi skal have sikret en globalisering med et socialt ansigt. Vi skal have mere styr på det. Desværre har vi mistet mere af de sociale ordninger, end vi har vundet,« siger Jesper Nielsen.

Et lille land kan flytte meget

Lizette Risgaard håber, at både danske arbejdsgivere og politikere i Folketinget vil bruge kongressen som springbræt til at tale lønmodtagerrettigheder.

»Ude i verden bliver man slået ihjel for at være organiseret i fagforening, og det er jo skammeligt. Selvom vi er et lille land, kan vi flytte rigtig meget, hvis vi vil, og det håber jeg alle vil være med til,« siger LO-formanden. 

Fakta om ITUC-kongressen

ITUC ( International Trade Union Confederation) er den internationale paraplyorganisation for fagforeninger over hele kloden.

Sharan Burrow står i spidsen for ITUC, der organiserer 207 millioner arbejdstagere i 163 lande og territorier og har 331 nationale medlemsorganisationer.

ITUC holder kongres i Bella Center i København fra søndag 2. december til fredag 7. december 2018.

Overskriften for kongressen er: »Building Workers Power. Change the Rules«. De tre hovedtemaer er fremtidens arbejde, organisering samt økonomisk ulighed.

Der kommer delegerede fra lande som USA, Brasilien, Chile, Sydafrika, Zimbabwe, Nigeria, Kenya, Somali, Jordan, Israel og Palæstina, Rusland, Italien, Indien, Bangladesh, Afghanistan, Singapore, Australien og Storbritannien.

Fra dansk side deltager udover LO-formand Lizette Risgaard og FTF-formand Bente Sorgenfrey også en lang række forbundsformænd fra blandt andet HK, 3F, FOA og Dansk Metal.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Københavns overborgmester Frank Jensen (A) holder begge taler på kongressen.

Onsdag 5. december er der faglige møder i Malmø, som svensk LO er med til at arrangere.

Kilde: ITUC og LO.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...