Studerende kæmper om at få det første håndtryk fra rektor ved studiestart på Københavns Universitet. En ny analyse viser, at forældrenes socialklasse i høj grad påvirker børnenes uddannelsesniveau.

Nye tal: Forældres baggrund bestemmer din uddannelse

2. nov, 8:04
Akademikerbørn får ofte lange uddannelser, mens over 40 procent af dem med arbejdsløse forældre ikke får anden uddannelse end grundskolen. Det viser nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvis du vil frem i verden, har dine forældres socialklasse stor betydning for, hvilken uddannelse du får.

LÆS OGSÅ: Ung socialdemokrat vil fjerne SU på kandidatuddannelser: Folk skal betale selv

Det viser et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har undersøgt, hvilket uddannelsesniveau de danskere, som blev født i 1986, havde som 30-årige.

Over 40 procent af overklassens og den højere middelklasses børn havde som 30-årige taget en lang videregående uddannelse, mens det kun gjaldt for 9 procent af børnene fra arbejderfamilier.

I den anden ende af skalaen havde over 40 procent af børnene fra familier udenfor arbejdsmarkedet ikke anden uddannelse end grundskolen.

Morten Ejrnæs er sociolog og lektor emeritus ved Aalborg Universitet og har skrevet artikler og bøger om blandt andet fattigdom, chanceulighed og sociale problemer.

Den generøse SU bidrager til, at for mange tager en brødløs uddannelse. De penge kunne være anvendt mere fornuftigt på bedre erhvervsuddannelser
Simon Tøgern, formand for HK Privat

Han mener, at vi måske har nået en grænse for, hvor meget man kan ændre på forholdene via rekrutteringen til de videregående uddannelser:

- I takt med at der bliver færre ufaglærte, vil der både være et lavt uddannelsesniveau og flere og tungere sociale problemer blandt de tilbageværende ufaglærte forældre, siger Morten Ejrnæs.

Sociologen mener, at det er naivt at tro, at uddannelsessystemet kan udligne alle samfundets uligheder:

- Hvis man er vokset op med fattigdom, lav indkomst, manglende muligheder for oplevelser og forældre, der måske selv har haft dårlige oplevelser i skolesystemet, så er chancen for at få en lang uddannelse lille, siger Morten Ejrnæs.

- Vi kan på dette punkt ikke nå længere uden at tage fat på den fundamentale økonomiske ulighed i samfundet, fastslår han.

Debat om SU

En gruppe unge socialdemokrater foreslog for nylig at omlægge SU'en på kandidatdelen på de lange videregående uddannelser til et rentefrit lån. I stedet skal pengene bruges på de uddannelser, som er bedst til at skabe mønsterbrydere – eksempelvis erhvervsuddannelserne:

- At leve i et fællesskab betyder, at man nogle gange skal lære at udsætte sine egne behov til fordel for at lade nogle andre med større behov komme foran i køen, skrev industriteknikerlærlingen Carl Emil og lærerstuderende Mia Fallentin fra DSU's hovedbestyrelse i Berlingske.

Forslaget skabte vild debat - blandt andet på sociale medier - og DSU-formand Frederik Vad Nielsen slog fast, at det ikke er ungdomsorganisationens politik.

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) roser de unge socialdemokrater for at åbne for debatten.

- Det er ubestrideligt, at SU til kandidatstuderende overfører penge fra lavindkomster til højindkomster. Det er velgørende, at DSU'erne tør sige det højt. Det er jo tabu på hele venstrefløjen. Men professorerne i socialpolitik, Jørn Henrik Pedersen, og hans forgænger Jørgen Dich, der skrev 'Den herskende klasse', er/var meget opmærksomme på det, skriver Bertel Haarder, der var undervisningsminister fra 1982-1993 og igen fra 2005-2010, i en skriftlig kommentar til A4.

Frygter uuddannet proletariat

Formanden for HK Privat, Simon Tøgern, synes heller ikke, at de to DSU'eres forslag er helt dumt. Han mener, at alt for mange unge bruger alt for mange år på at uddanne sig inden for fag, som de aldrig kommer til at arbejde i.

- Den generøse SU bidrager til, at for mange tager en brødløs akademisk uddannelse. De penge kunne være anvendt mere fornuftigt på bedre erhvervsuddannelser og på at hjælpe dem, der ikke får en uddannelse, siger Simon Tøgern.

Han hæfter sig ved en anden konklusion i AE-analysen: At mange børn af forældre uden for arbejdsmarkedet ender som ufaglærte. Over 40 procent i den gruppe har ikke anden uddannelse end grundskolen, når de fylder 30 år.

- Jeg frygter, at vi får et uuddannet proletariat, hvor mange har anden etnisk baggrund. Den udvikling skal vendes. I min verden er det ikke et succeskriterium, at flest mulige får en akademisk uddannelse, siger han.

Hos Dansk Industri mener erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen, at det er godt, at folk uddanner sig, men at der kan opstå problemer i forhold til at skaffe faglært arbejdskraft:

- Hvis man uddanner sig som sine forældre, vil flere og flere få en videregående uddannelse. Det vil give en udfordring i forhold til behovet for faglærte i fremtiden, siger hun.

Hun deler Simon Tøgerns bekymring for de mange, der er opvokset med forældre uden for arbejdsmarkedet, der aldrig får afsluttet en uddannelse:

- Det bekræfter det vigtige i, at så mange som muligt er i arbejde, fordi tilknytning til arbejdsmarkedet også er positivt i forhold til børnene, siger hun.

Fakta: De fem socialklasser

I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, udelades man fra de sociale klasser.

De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser.

Overklassen

Overklassen udgør 3,3 procent af befolkningen. Den består af topledere, selvstændige og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, som har en indkomst over tre gange medianindkomsten. Overklassen kan inddeles i:

• Selvstændige med indkomst over tre gange medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst før skat for 18-59-årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året). Det svarer til en indkomst på ca. 1,2 mio. kr. i 2018-prisniveau.

• Topledere med indkomst over tre gange medianindkomsten.

• Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst over tre gange medianindkomsten.

Højere middelklasse

Den højere middelklasse udgør 17,6 procent af befolkningen. Den består af topledere, selvstændige og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, som har en indkomst på to-tre gange medianindkomsten. Den højere middelklasse kan inddeles i:

• Selvstændige med indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten (i 2018 svarende til en årlig bruttoindkomst i intervallet mellem 785.000 og 1,2 mio. kr. før skat).

• Topledere med indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten.

• Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten.

• Øvrige personer med en lang videregående uddannelse uanset indkomst.

Middelklassen

Udgør 31 procent af befolkningen.

• Selvstændige med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (svarende til en bruttoindkomst under 785.000 kr.)

• Topledere med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.

• Andre personer, som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.

Arbejderklassen

Udgør 34,8 procent af befolkningen.

• Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser.

• Personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser.

• Ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser.

Klassen uden for arbejdsmarkedet

Udgør 13,3 procent af befolkningen.

• Personer, som var i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke er selvstændige.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 71 74 73 77 ...