Børn har altid været uopdragne, det er ikke der, skoen trykker, mener Stefan Hermann Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Efter hidsig debat om uopdragne skolebørn: "Lærere skal være mere modige"

13. okt, 14:00
Det nytter ikke, at vi bliver ved med at pege fingre ad hinanden, hvis udfordringerne med forældresamarbejdet i folkeskolen skal løses. Det mener både rektoren for Københavns Professionshøjskole og lederen af Taarbæk Skole. De efterlyser begge en ny pagt mellem skole og forældre.

Uopdragne unger, der kravler på væggene i klasselokalerne, og forældre, der flabet svarer læreren igen.

Debatten om forholdene i folkeskolen er atter blusset op. I den seneste tid har man især i Berlingske kunne læse en række skolelæreres kontante beretninger om dagligdagen på landets folkeskoler, der ifølge dem ofte er præget af uro og manglende respekt for autoriteter.

LÆS OGSÅ: Hønge med hård kritik af regeringen: "Vi sømmer dem op på deres løfte" 

Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, der blandt andet uddanner skolelærere, anerkender lærernes frustration, men han mener ikke, at problemerne skal løses med mudderkastning. Og at børn skulle være mere uopdragne i dag end førhen, som flere kritikere ellers stædigt påstår, tvivler han også stærkt på.

- Når den slags debatter blusser op, skal vi huske på, at børn altid har været uopdragne. Der har endnu ikke været en tid, hvor vi ikke beklagede os over børnenes manglende opdragelse, og hvor lærere ikke forgæves har forsøgt at skabe ro, siger han til A4 Arbejdsliv. 

Der har endnu ikke været en tid, hvor vi ikke beklagede os over børnenes manglende opdragelse
Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole

De udfordringer, som flere lærere beskriver med forældresamarbejdet, er dog en helt anden sag, mener Stefan Hermann. Og den er bestemt værd at tale højt om. Her er nøglen, som han ser det, at flytte fokus fra den enkelte lærer og over på ledelsen, og at se skolen som en samlet institution.

- Der er behov for en ny pagt mellem skole og forældre, ikke mellem lærer og forældre. Grundlæggende handler det om, at lærere og ledelse skal være enige og udgøre en fælles autoritet. Skolen skal sikre kollektive normer og forventninger, som lærerne kan sætte i spil i forældresamarbejdet. Og ledelsen skal naturligvis bakke lærerne op, når de så forsøger at håndhæve reglerne, siger han.

Skoleleder: Forældresamarbejde kan være svært

Charlotte Norman Andersen, skoleleder på Taarbæk Skole, er fuldstændig enig i, at ledelsen spiller en afgørende rolle i samarbejdet med forældrene.

- Ledelsen skal i samarbejde med lærerne udstikke reglerne for skolen. Det skal gøres, så medarbejderne ved, at de ikke er alene med deres forventninger til forældrene. Men det er naturligvis ikke alt, man kan lave rammer for. Derfor skal ledelsen generelt være bedre til kommunikere, at de bakker lærerne op, når de eksempelvis konfronterer forældrene med, at deres børn skaber uro i timerne, siger hun.

På Taarbæk Skole har de taget skridtet videre fra snak til handling og arbejder i praksis på at gøre noget ved problemet.

- Jeg ved fra mine egne medarbejdere, at forældresamarbejdet kan være ganske svært. Jeg har derfor været med på alle forældremøder dette skoleår, og jeg har været med til flere forældresamtaler. På den måde støtter jeg op om lærerne og viser, at det ikke bare er den enkelte lærer, der synes noget. Når lederen sidder med, viser det, at det er hele skolen, der har en forventning til børn og forældre, forklarer Charlotte Norman Andersen, der har været leder på Taarbæk Skole i fire år.

Hun tilføjer, at hendes deltagelse på forældremøderne allerede har haft en meget positiv effekt, men at det naturligvis er en prioritering, og at ikke alle skoleledere har tid og mulighed for at deltage i samme omfang.

Forældre og børn savner tydelighed

Charlotte Norman Andersen er selv uddannet skolelærer, og udover ni års erfaring som skoleleder har hun også ti års erfaring som afdelingsleder. Med andre ord har hun haft mulighed for at følge udviklingen på skoleområdet tæt i en lang årrække.

Og som hun ser det, er der sket et skifte, væk fra fællesskabet og i retning af en mere indiviorienteret adfærd.

- Det er helt bevidst, at vi på Taarbæk Skole har valgt at fokusere på samarbejdet mellem ledelse, lærere og forældre. Både for vores læreres skyld, men også fordi vi fornemmede, at en ny kultur var på vej, forklarer hun og fortsætter:

- Hver generation kalder på noget nyt. I dag er det min oplevelse, at både forældre og børn er usikre, og derfor skal vi være ekstra tydelige omkring, hvad det er for rammer og forventninger, vi har både til børnene og forældrene.

I dag er det min oplevelse, at både forældre og børn er usikre, og derfor skal vi være ekstra tydelige omkring, hvad det er for rammer og forventninger, vi har både til børnene og forældrene
Charlotte Norman Andersen, skoleleder, Taarbæk Skole

I forlængelse af det peger Charlotte Norman Andersen på, at en af folkeskolens grundlæggende værdier er i fare.

- Jeg oplever ikke så meget, at problemet er uopdragenhed, som mange taler om, men derimod fællesskabet. Det fællesskab, folkeskolen står for, er i fare. Der er ikke længere en helt naturligt opbakning til fællesskabet fra børn og forældre, og det er meget problematisk.

Skolelederen beskriver, at alle udadtil siger, at de gerne vil være en del af fællesskabet, men at virkeligheden ofte er en anden.

- Eksempelvis holder mange fri uden for skoleferierne. Forældrene tænker: 'Det er bare en uge, og vi skal på skiferie, men vi sørger for at følge med i ugeplanen, og så går alt'. Men problemet opstår netop, når mange forældre begynder at tænker sådan. Så kan der pludselig gå tre måneder, hvor fællesskabet i klassen ikke er intakt, fordi alle pludselig skal på skiferie, fortæller hun.

Her mener hun, at det er vigtigt, at lærerne er tydelige og gør forældrene opmærksom på konsekvenserne af deres valg på en ordentlig måde.

Mangler på læreruddannelsen

At forældresamarbejdet kan være udfordrende, bakkes op af en undersøgelse blandt dimittender fra læreruddannelserne foretaget af UCC i 2014. Den viser, at de nyuddannede ikke mener, at de får de rette kompetencer på studiet til at håndtere forældresamarbejdet og eventuelle konflikter. Samtidig mener de nyuddannede, at netop kompetencer inden for konflikthåndtering er noget af det vigtigste at besidde som lærer.

Som rektor for et uddannelsessted, der uddanner lærere, anerkender Stefan Hermann, at der også i dag er mangler i læreruddannelsen, når det handler om forældresamarbejde. 

- Forældresamarbejdet fylder efter alt at dømme for lidt på uddannelsen og i praktikken. Det bør klart fylde mere i fremtiden, fordi det er utrolig vigtigt, siger han.

Charlotte Norman Andersen er ikke sikker på, om læreruddannelsen kan gøre mere, for et er teori, noget andet er praksis. Men fra sine egne medarbejdere genkender hun den usikkerhed, som mange nyuddannede føler på området. Også i dette tilfælde mener hun, at ledelsen har et stort ansvar.   

- Forældresamarbejdet er noget af det sværeste for de nyuddannede, og det stiller store krav til ledelsesbevågenhed og ledelsesstøtte, siger hun.

Lærere skal være mere modige

I forhold til fremtiden har både Stefan Hermann og Charlotte Norman Andersen nogle klare ønsker.

- På Taarbæk Skole snakker vi meget om blandt lærere og ledelse, at lærerne skal være mere synlige og stå tydeligere fast på en række ting. De skal rent ud sagt udvise mere mod. De skal melde klart ud, når de synes, at forældre træffer forkerte valg. Eksempelvis, hvis de vil hive deres børn ud af skolen en uge, hvor der er sprogstest. Der skal læreren have modet til højt og tydeligt at sige: 'Skolen kan ikke godkende fravær på det tidspunkt', siger hun. 

Stefan Hermann er enig og savner generelt mere sikkerhed og større autoritet fra lærernes side. Han håber desuden, at forældrene forstår, hvilket ansvar de bærer.

- Jeg håber, at der er ved at ske en vending, hvor lærerne klart gør forældrene opmærksom på, at de har et ansvar. Ikke alene for deres eget barn og klassen. Men for skolen. Forældrene er også borgere med et ansvar. Og det skal de tage på sig, siger Stefan Hermann.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...