NEJ, NEJ OG ATTER NEJ:
Hjælpen til samfundets svageste skrumper

2187
Selv om der bliver flere kontanthjælpsmodtagere, udbetaler kommunerne mindre og mindre i støtte til medicin, flytteudgifter og husleje til samfundets svageste.  Foto: Christian Lindgren/Scanpix
22. feb. 2015 22.00
På fem år har kommunerne skåret over 800 millioner kroner væk af støtten til økonomisk trængte. Flere får nej, når de søger om støtte til blandt andet sygebehandling, flyttehjælp eller tilskud til begravelse. Spar selv op af kontanthjælpen og betal selv, lyder beskeden. Men organisationer oplever, at nogle bliver hjemløse og dropper medicin, når de ikke får støtte.

Afslag. Afslag. Afslag. Stadig flere økonomisk trængte danskere får nej, når de søger om at få dækket enkeltudgifter. Det kan være afslag på hjælp til huslejen, så de ikke mister boligen. Eller på sygeudgifter, tandlægeregninger og medicin. Eller på hjælp med flytteudgifter eller tilskud til begravelse.