Det, der sker i dokumentaren, er helt uacceptabelt, lyder det fra kommunen. Billedet har ikke med sagen at gøre. Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix arkiv

Pædagog kaldte barn for kæmpe egoist: "Det er fuldstændig uacceptabelt"

27. maj, 14:53
TV2-udsendelse, der viser skjulte optagelser fra daginstitutioner, har fået personalemæssige konsekvenser, oplyser Københavns Kommune.

Et barn, der spørger efter sin mor og far, og en pædagog, der reagerer med at sige, at barnet er en egoist.

Det er en af de situationer, som udspiller sig i dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden", som bliver sendt på TV2 tirsdag aften.

- Far!« kalder det lille barn.

- Nej, far er på arbejde. Slut., svarer pædagogen.

- Mor,« kalder barnet igen.

- Nej, mor er på arbejde. Slut.

- Du skal tie stille nu! Du er en kæmpe egoist, svarer pædagogen. 

Sosu'en Anette siger op i protest efter 25 år: Vil hellere stå ved samlebånd på fabrik

Ovenstående samtale indgår i en af de foromtaler, som allerede nu kan ses på TV2. Det har fået Københavns Kommune til at udsende en pressemeddelelse, hvor kommunen tager skarpt afstand fra pædagogernes opførsel i situationerne og understreger, at det allerede har fået ansættelsesmæssige konsekvenser.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at børn i vores daginstitutioner har været i situationer, hvor de ikke har fået den omsorg, støtte og voksenkontakt, som de har behov for, og krav på. Det må ikke ske, og vi har allerede draget de personalemæssige konsekvenser, der var behov for, udtaler administrerende direktør i kommunen, Tobias Bjørner Stax, i pressemeddelelsen.

Den ene af institutionerne fik 1. april ny pædagogisk leder, fordi kommunens eget pædagogiske tilsyn "havde konstateret manglende pædagogisk kvalitet", fremgår det af pressemeddelelsen.

Det skete med andre ord inden kommunen fik kendskab til TV2-dokumentaren.

Skjult kamera

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen opfordrer ledere og medarbejdere til omgående at reagere, hvis de oplever, at børnene bliver udsat for pædagogiske svigt. Kommunen kan nemlig kun reagere, hvis den får besked, understreger han.

- Gennemgangen af tilsynsrapporterne med beskrivelserne af den pædagogiske kvalitet i institutionerne viser desværre, at nogle institutioner er alt for dårlige til at følge tilsynets anbefalinger. Og tilsynet har i disse tilfælde været for langsomme til at reagere på institutionernes manglende handlinger for at genoprette den pædagogiske kvalitet. Det skal vi have strammet op på hurtigst muligt, siger Jesper Christensen i pressemeddelelsen.

Han tilføjer dog, at kommunen generelt har nogle gode institutioner.

Københavns Kommune anbefaler institutionerne at tale med forældrene, hvis der er behov for det i kølvandet på dokumentaren.

Kommunen tager samtidig afstand fra de journalistiske metoder, som er brugt i dokumentaren. Der er brugt skjult kamera, som blev stillet op af en journalist, som havde fået ansættelse som pædagog i de omtalte daginstiutioner.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...