EU-chef i Dansk Metal: Lad ikke handelsaftalen med Sydamerika gå op i flammer

Johan_Moesgaard_1650px
31. aug. 2019 10.07

BRASILIEN er blandt andet kendt for sambafodbold, karneval og Copacabana. Men i disse dage hviler verdens øjne på regnskoven i Amazonas. Her er der nemlig udbrudt massive skovbrande. Med stigende kraft udtrykker mange stemmer i Europa nu kritik af Brasiliens premierminister, Bolsonaro, for ikke at gøre nok ved problemerne. Ja, faktisk har regeringerne i Irland og Frankrig sammen med nogle grønne organisationer foreslået, at EU helt skal droppe den planlagte handelsaftale med en række lande i Sydamerika. Brasiliens præsident vinder næppe popularitetskonkurrencer i Europa. Her har andre brasilianere som Rivaldo, Ronaldo og Ronaldinho nok et bedre ry. Men løsningen på skovbrandene i Amazonas må aldrig blive at lade en god handelsaftale gå op i flammer og brænde vores handelspartnere af. Det er der særligt tre årsager til - klima, arbejdspladser og udvikling.