1813:
Langt sværere at få besøg af en vagtlæge i hovedstaden

1510
»Tallene viser, at 1813 ikke vil prioritere sygebesøg særlig højt. I andre regioner vurderer man, at hjemmebesøg er nødvendigt i langt højere grad,« siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.
26. sep. 2018 21.30
Syge i hovedstaden skal ikke regne med let at kunne få besøg af en vagtlæge. Det er nemlig blevet langt sværere at få vagtlægebesøg i Region Hovedstaden. Og vagtlægerne kører meget mere ud i andre regioner, viser nye tal. Det kalder på en kulegravning, mener Danske Patienter. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby V lover ændringer.