Chauffører og andre ufaglærte uden job bliver langt fra altid ansporet på jobcentret til at uddanne sig. Det fortæller de i ny undersøgelse, som får fagforbundet 3F til at reagere skarpt.  Foto: Linda Kastrup/Scanpix (modelfoto).

UDDANNELSESDVALE:

Ledige ufaglærte i ny undersøgelse: Hører intet om uddannelse på jobcentret

10. sep 2017
Ufaglærte skal uddannes for at kunne klare sig i fremtiden, lyder det gang på gang. Men hver tredje ufaglærte ledig bliver ikke præsenteret for uddannelser, viser ny undersøgelse. Fagforbundet 3F kalder det helt afgørende, at uddannelse af ufaglærte kommer på dagsordenen og håber, at igangværende trepartsforhandlinger kan flytte noget. Kommuner og Dansk Industri vil hellere have ufaglærte ledige i job end i uddannelse.

Selv om uddannelse ofte udpeges som lige præcis dét, der kan ruste ufaglærte ledige bedre til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er det langt fra altid, at samtalerne i jobcentret handler om mulighederne for opkvalificering. 

Størstedelen af de ufaglærte - 64 procent - oplever ikke, at samtalerne tager udgangspunkt i deres behov for uddannelse. Hver tredje af de ufaglærte ledige - 32 procent - er slet ikke blevet præsenteret for uddannelse.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut. Undersøgelsen bygger på svar fra 3.500 ledige ufaglærte dagpengemodtagere, som har fortalt om deres erfaringer med vejledningen i landets kommunale jobcentre. Det er første gang, en undersøgelse kaster lys over de lediges vurderinger af indsatsen for at bringe dem i beskæftigelse.

Ekspert: Det er uheldigt

Undersøgelsen kommer, netop som regeringen har indledt trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om voksen- og efteruddannelse. Og på et tidspunkt, hvor danske virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Særligt faglærte er en mangelvare, lyder et aktuelt opråb fra industrien.

Set i det lys undrer chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut Michael Andersen sig over, at uddannelse ikke står højere på dagsordenen, når ufaglærte ledige sidder over for sagsbehandlerne på landets jobcentre. Han kalder det uheldigt, at så mange ufaglærte oplever, der ikke er fokus på uddannelse i samtalerne.

Det kan godt være, de mange ufaglærte ikke er så motiverede for uddannelse, men så meget desto mere må jobcentrene tage opgaven på sig. Michael Andersen, seniorkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

»For nogle er det relevant at få et kursus, som de mangler til et bestemt job. Men for rigtig mange ledige tror vi ikke, at uddannelse er svaret. Det er meget vigtigere at tale om jobmuligheder og hjælpe dem i gang hurtigst muligt,« siger Steen Nielsen og henviser til de aktuelle, gunstige vilkår på arbejdsmarkedet, hvor også ufaglærte er efterspurgte. 

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

I en ny analyse advarer Dansk Industri dog samtidig om, at virksomhederne i øjeblikket har svært ved at tiltrække kvalificerede faglærte.

»Der mangler kvalificeret arbejdskraft fra faglært og opefter. Men man skal også passe på med at dømme ufaglærte helt ude. Der er stadig mange ufaglærte job i Danmark, både inden for industrien, service, detail, restauration og transport,« siger Steen Nielsen.

Svært at ramme plet

Og selv om det ifølge DI-chefen ville være en fordel, hvis flere valgte den faglærte vej, er løsningen ikke nødvendigvis, at flere ledige går i gang med en erhvervsuddannelse. 

»Er det, når folk er blevet ledige, vi skal sætte ind med løfte om, at man kan gå fra ufaglært til faglært? Det, tror jeg ikke, skal være hovedreglen. Det er vigtigst, at vi hjælper folk videre i et nyt job, og hvis det så giver mening med videreuddannelse, skal man selvfølgelig gøre det,« siger Steen Nielsen.

Han nævner to grunde til ikke at sende ledige på længere uddannelsesforløb: At uddannelse kan fastholde mennesker i ledighed længere tid end nødvendigt. Og at det kan være svært at ramme i plet med valg af uddannelse uden at have et job på hånden. 

»Det er meget nemmere, hvis man har kontakt til en konkret virksomhed og ved, hvilket kursus der er brug for. Så kan det give mening,« siger Steen Nielsen. 

Minister: Særligt fokus på ufaglærte

Spørger man beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), mener han heller ikke, at uddannelse er den eneste vej for ufaglærte, der skal finde tilbage til arbejdsmarkedet.

»Jeg vil gerne understrege, at der – også for ufaglærte – kan være andre og bedre veje til job end efteruddannelse, ikke mindst med de nuværende konjunkturer, hvor virksomheder mangler arbejdskraft«, skriver Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.

Han tilføjer dog samtidig, at man på jobcentrene skal være opmærksomme på, hvornår uddannelse er det bedste valg. Og at de nuværende tilbud til de ledige skal evalueres:   

For dem, hvor uddannelse kan være den bedste vej til job, skal jobcentrene selvfølgelig informere om tilbuddene så godt som muligt. Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

»Men for dem, hvor uddannelse kan være den bedste vej til job, skal jobcentrene selvfølgelig informere om tilbuddene så godt som muligt. Derfor har vi også besluttet at evaluere de tilbud, vi gav de ledige med beskæftigelsesreformen, blandt andet muligheden for at få seks ugers jobrettet uddannelse, for at se, om der er brug for at justere i dem,« skriver Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesministeren har tidligere pointeret, at han gerne ser, at de igangværende trepartsforhandlinger fører til, at de ufaglærte får et uddannelsesløft.

»Vi skylder dem med de færreste kompetencer en særlig indsats,« erklærede han over for Avisen.dk i april.

Troels Lund Poulsen skriver nu til Ugebrevet A4, at der er brug for et efteruddannelsessystem, der er ’mere overskueligt og lettere at navigere i’.

»Det er netop en af hovedprioriteterne i de igangværende trepartsforhandlinger om et bedre voksen- og efteruddannelsessystem. Her har vi særligt fokus på, at personer med kort eller ingen uddannelse får bedre muligheder for at opkvalificere sig,« understreger ministeren.

Gnisten kan tændes

Og at det kan lade sig gøre at tænde gnisten hos ufaglærte, der ellers ikke bobler af lyst til at uddanne sig, viser den nye undersøgelse. Seniorkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut Michael Andersen fremhæver, at en god samtale kan gøre en forskel. 

»Vi kan se, at nogle af de ledige faktisk bliver mere motiverede gennem samtalerne. Men det kræver, at sagsbehandleren har kendskab til mulighederne i uddannelsessystemet og kan forbinde det med den person, de sidder over for. Og måske tænde et lys, så de ledige ufaglærte kan se, at uddannelse kan gavne dem på arbejdsmarkedet,« siger Michael Andersen. 

Rapporten Lediges perspektiver på uddannelse

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...