- Den offentlige sektor kunne blive endnu bedre, hvis man decentraliserede overenskomstforhandlingerne og ideelt set helt ned til den enkelte institution eller på kommuneniveau, siger Alex Vanopslagh. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix.

Ny LA-leder: Jeg kan blive langt klogere på virkeligheden ved at lytte til fagbevægelsen

23. aug, 5:30
Liberal Alliances nye leder, Alex Vanopslagh, har meldt sig ud af DJØF i protest mod venstreorienterede kampagner. Han så gerne, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ikke foregik centralt men ude i de enkelte institutioner.

Dansk fagbevægelse er i høj grad kendetegnet ved politisk korrekthed og venstreorienterede banditter, mener Liberal Alliances nye partileder Alex Vanopslagh.

Men samme fagbevægelse er også fremsynet og ansvarlig og en af årsagerne til, at vi har vækst, produktivitet og et velfungerende arbejdsmarked.

I det hele taget får DJØF, FOA, 3F og fagbevægelsen både med krabasken og klapsalver af den 27-årige Alex Vanopslagh, der er så ny i Folketinget, at kontoret på Ridebanen på Christiansborg stadig runger halvtomt og har bare vægge.

Den unge mand er både ny partileder efter Anders Samuelsen og ny beskæftigelsesordfører efter Joachim B. Olsen. De to tidligere LA-frontfigurer blev ikke genvalgt til Folketinget i juni, og nu skal Alex Vanopslagh i det liberale arbejdstøj for at genrejse Folketingets mindste parti, så det ikke ligger og roder nede omkring spærregrænsen.

Og Alex Vanopslagh lægger op til at have løbende kontakt til fagbevægelsen. Både fordi fagbevægelsen er en magtfaktor, der er svær at komme udenom, men også i erkendelse af, at han må lære og lytte. 

Jeg vil altid synes, at FOA er nogle venstreorienterede banditter.
Alex Vanopslagh, partiformand for  Liberal Alliance.

- Man kan ikke komme udenom, at fagbevægelsen på godt og ondt er en af de mest magtfulde aktører i det danske samfund. Der er både gode ting at sige men også masser af udfordringer. Men for os er det vigtigt at have en dialog med fagbevægelsen. Som politiker skal jeg erkende, at fagbevægelsen har en anden finger på pulsen i forhold til virkeligheden end jeg har, og som kan gøre mig klogere og som jeg skal lytte til, siger han. 

Nye profiler har ordet

I en miniserie interviewer A4 Nu Folketingets nye beskæftigelsesordførere. Hvad er de optaget af, og hvad vil de kæmpe for? I dag med Liberal Alliances nyvalgte leder og beskæftigelsesordfører Alex Vanopslagh.

Dernæst understreger han, at han aldrig har været bleg for at kaste sig ud i en rask debat om værdier og samfundets indretning med folk, som han er ideologisk uenige med. 

- Og jeg tror, at der er mulighed for mange gode diskussioner med fagbevægelsen, griner han. 

DJØF og FOA er for venstreorienterede 

Sidste år meldte Alex Vanopslagh, der er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet, sig ud af sin fagforening DJØF. 

- Jeg synes simpelt hen, at DJØF blev for venstreorienterede. De kørte kampagne imod en reform af SU-systemet, og der gik for meget kreativ klasse og FN's Verdensmål i det. Jeg kunne ikke se mig selv i deres værdigrundlag og meldte mig ud, siger han og tilføjer, at han fortsat er med i Akademikernes A-kasse. 

- Den politiske korrekthed er et værdisæt, der præger især DJØF og den kreative klasse. FN's verdensmål er blevet en måde, hvorpå konsulenter, embedsmænd og journalister kan skabe beskæftigelse til sig selv. Nu skal alle virksomheder have en managementkonsulent, der kan lave smarte powerpointslides om verdensmålene, siger han.

De har lidt en mentalitet om, at deres medlemmer skal lave mindre og have mere i løn.
Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance. 

Det er tydeligt, at FN's verdensmål hænger LA-lederen langt ud af halsen.

- Herinde i Folketinget laver man verdensmålsudvalg og måske bliver det næste, at vi skal have en verdensmålsminister? Det stopper jo aldrig! Det er jo glimrende, at der bliver skubbet til en bæredygtig udvikling, men jeg ønsker ikke en fagforening, der hopper med på de der politisk korrekte trends, siger han.

Kendetegner det også andre fagforbund, at der går verdensmål-snak i den, og at de er for venstreorienterede?     

- Jeg vil altid synes, at FOA er nogle venstreorienterede banditter, siger han med et glimt i øjet. 

- De har lidt en mentalitet om, at deres medlemmer skal lave mindre og have mere i løn. Det så man også i forbindelse med overenskomstforhandlingerne sidste år, OK18.  Jeg ved godt, at FOA ligesom DJØF og andre fagforbund, der organiserer offentligt ansatte, bare passer deres arbejde og kæmper for medlemmerne,  men det bliver for meget, siger han.

Offentligt ansatte skal forhandle lokalt 

Alex Vanopslagh pointerer, at det er svært at generalisere om fagbevægelsen, fordi fagforbundene er så forskellige afhængig, om de organiserer privat eller offentligt ansatte.

- Blandt de private forbund er der en forståelse for, at lønstigninger kommer af øget produktivitet, og får man lønstigninger uden produktivitet, risikerer man at miste kolleger, fordi Danmark mister konkurrenceevne. Det er stor ansvarlighed generelt, fastslår han.

Jeg tror på, at vi ville kunne få en bedre offentlig sektor og bedre velfærd, hvis man i højere grad forhandlede løn decentralt på de enkelte institutioner.
Alex Vanopslagh., partiformand for Liberal Alliance. 

Men han er bestemt ikke begejstret for fagbevægelsen i forhold til offentlige ansatte.

- Jeg tror på, at vi ville kunne få en bedre offentlig sektor og bedre velfærd, hvis man i højere grad forhandlede løn decentralt på de enkelte institutioner.  Og at der var mulighed for, at for eksempel skoleledere kunne give differentieret løn til lærerne og belønne de lærere, der virkelig gør det godt, siger han.

Fremfor at FOA-formand Mona Striib, lærerformand Anders Bondo Christensen og BUPL-formand Elisa Rimpler sidder for bordenden ved centrale overenskomstforhandlinger i København og forhandler løn for mere end en halv million offentligt ansatte sosuer, pædagoger, lærere og andre, skulle det ifølge Alex Vanopslagh foregå lokalt.

- Fagbevægelsen har jo en interesse i at bevare deres magt, men jeg tvivler på, at de gør det, der er mest samfundsnyttigt. Og jeg tvivler også på, at det i sidste ende er bedst for deres medlemmer. Jeg har ikke samme store ros til de offentlige forbund, som til private fagforbund som Dansk Metal, der jo godt ved, at produktivitet og løn skal følges ad. Den mekanisme er der ikke i den  offentlige fagbevægelse, beklager han.

Er man ikke nødt til at tilbyde gode løn og arbejdsvilkår til for eksempel pædagoger i den offentlige sektor for at industriarbejdere kan passe deres arbejde, og den private sektor kan fungere?

- Selvfølgelig, men spørgsmålet er, om du ikke får endnu mere attraktive løn- og arbejdsforhold, hvis den lokale leder kan belønne den dygtige medarbejder. Jeg er ikke ude i noget raid med, at den offentlige sektor er noget møg. Slet ikke. Men jeg tror, at den offentlige sektor kunne blive endnu bedre, hvis man decentraliserede overenskomstforhandlingerne - ideelt set helt ned til den enkelte institution eller på kommuneniveau, siger han. 

Jeg ønsker bedre velfærd, og jeg tror, at hvis vi får moderniseret overenskomstsystemet for de offentlig ansatte, kan vi få bedre velfærd.
Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance. 

LA-lederen tilføjer, at det også ville betyde mere frihed til den enkelte leder og mindre bureaukrati. En anden sidegevinst er ifølge Alex Vanopslagh, at det også kunne sætte en stopper for den skarpe opdeling mellem faggrupper, mellem hvad der må gøre hvad og især ikke må gøre noget. 

- Jeg ønsker bedre velfærd, og jeg tror, at hvis vi får moderniseret overenskomstsystemet for de offentlig ansatte, kan vi få bedre velfærd, fastslår han. 

Kontanthjælpen er for rundhåndet 

Som beskæftigelsesordfører minder han på lange stræk om sin forgænger Joachim B. Olsen. Kontanthjælpsloftet skal bevares, og ydelserne må gerne blive skæret yderligere for at få folk i arbejde.

- Vi vil gerne sænke ydelserne og sparer mange penge på jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen, siger han kort og godt. 

Alex Vanopslagh mener, at beskæftigelsesindsatsen må gå på to ben.

- På den ene side må vi erkende, at der foregår en urimelig behandling af nogle syge borgere, der har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi mener, at folk skal arbejde, men vi mener ikke, at syge mennesker skal arbejde, hvis de ikke kan, fastslår han og raser over, at man kan love isbar til sagsbehandlere i Helsingør, hvis de når et måltal om at erklære syge borgere rask.   

- Lige nu er systemet ikke særlig værdigt for de borgere, der reelt er syge, og det skal der laves om på, så vi får en korrekt sagsbehandling og bedre retssikkerhed, erklærer han.

Der er ingen grund til at gøre en af verdens højeste overførselsindkomster endnu højere. Vi deler alt for rundhåndet ud i dag.
Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance. 

På den anden side vil Liberal Alliance sænke kontanthjælpen, så det bedre kan betale sig at arbejde. Og der skal være skrappere sanktioner overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke tropper op til aftalte møder.

- Der er ingen grund til at gøre en af verdens højeste overførselsindkomster endnu højere. Vi deler alt for rundhåndet ud i dag, siger han og henviser til indvandrerfamilier, der har været arbejdsløse i mange år på grund af lukrativ kontanthjælpsordning.

Beløbsgrænse på 220.000 kroner 

Lige nu mener han, at den største udfordring på det danske arbejdsmarked er manglen på arbejdskraft, og det kræver reformer for at øge arbejdsudbuddet. Som at sænke kontanthjælpen. Og at stoppe tilgangen til efterlønsordningen allerede fra 2021,  så folk bliver længere i deres job. 

- Men det mest oplagte er at gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdkraft. Vi ønsker at sænke beløbsgrænsen for, hvornår man kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark til 220.000 kroner, siger Alex Vanopslagh. 

I dag skal en udenlandsk statsborger fra et land udenfor EU minimum tjene 418.000 kroner om året for at få arbejdstilladelse i Danmark.  Den foregående VLAK-regering ønskede at sætte beløbsgrænsen ned til 330.000 kroner for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, men kunne ikke få et politisk flertal for det.

Men at sænke beløbsgrænsen til 220.000 kroner - eller cirka 19.000 kroner om måneden - for at give dansk erhvervsliv bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft blive en mærkesag for Liberal Alliance.

Det er jo ikke social dumping, hvis nogen kan udføre det samme stykke arbejde til en lidt lavere løn. Det er lønkonkurrence.
Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance. 

- Mit udgangpunkt er, at når der kommer udenlandsk arbejdskraft, skal de arbejde på danske overenskomster. Men om det er en overenskomst, hvor de tjener 280.000 eller 420.000 kroner om året, er ikke så vigtigt for mig, siger han.

Lønkonkurrence er sund

Hvilke job i en dansk produktionsvirksomhed skal udlændinge have uden at presse danske lønninger?  

- Jeg kan ikke lige præcis sige, hvem der skal arbejde til 220.000 kroner. Men der er da masser af job i landbrug og gartnerier, hvor man mangler arbejdskraft, og hvor lønnen ikke sniger sig op over 400.000 kroner om året. 

Social dumping indenfor landbrug, gartneri og transport presser i forvejen danske lønmodtagere, så vil det ikke skabe frygt for at miste job eller gå ned i løn med så lav en beløbsgrænse, som I foreslår? 

- Der kan hurtig ske en begrebsforvirring. Det er jo ikke social dumping, hvis nogen kan udføre det samme stykke arbejde til en lidt lavere løn. Det er lønkonkurrence. Det har vi uanset hvad. De fleste danskere arbejder under overenskomst, og det er glimrende. Jeg har ikke behov for, at folk skal arbejde uden overenskomst, men jeg har et behov for, at virksomheder, der mangler arbejdskraft, skal kunne hente arbejdskraften udenfor EU, siger han. 

- Risikerer vi konkurrence om arbejdskraften og lønnen? Ja. Vil det føre til miserable forhold og social dumping med en beløbsgrænse på 220.000 kroner? Nej. Jeg har tiltro til, at den danske model er så stærk, at den kan finde den rette balance, siger han.  

For mig at se er det bedre at blive håndværker end at læse et eller andet åndsvagt på RUC.
Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance.

Alex Vanopslaghs mor er ufaglært og har kontorarbejde på en sengefabrik i Hurup, mens hans pap-far er maskinarbejder hos Arriva og hans biologiske far er slagter. Han er vokset op i Struer og valgt i Vestjylland. Og han fremhæver selv, at adgangen til mere arbejdskraft er en hjørnesten for ham, neotp fordi han har den baggrund. 

- Hvis man kerer sig om provinsen og ikke kun tænker på den kreative klasse som konsulenter og akademikere som os, der kan leve af at snakke, skal man skabe gode rammevilkår og adgang til arbejdskraft for de virksomheder og erhverv, der ligger i provinsen. De virksomheder, der råber på mere arbejdskraft, ligger ofte i de tyndest befolkede områder, der også bliver hårdest ramt i kriser, fastslår han. 

Nej til differentieret pensionsalder

Som beskæftigelsesordfører er Alex Vanopslagh også optaget af nedslidning. Han fremhæver, at LA står ved den aftale om seniorpension, som man lavede med et flertal i Folketinget i foråret. 

- Socialdemokratiet kan fremlægge alle de planer om differentieret pension, som de vil. Der er ikke 90 mandater for, og det bliver ikke til noget. Det er spild af alles tid og et valgkampsgimmick, som regeringen nu skal lade som om de kæmper for, siger han. 

- Et retfærdigt pensionssystem med mulighed for tidlig tilbagetrækning er jo ikke et, hvor det er sagsbehandler, fagbevægelse, politiker og embedsmænd at bestemme, hvem der har ret til hvad, og hvor man skal tigge og plage og være nedslidt. Vi skal bestræbe at indrette et system, hvor der på grund af lavere skatter er mulighed for at skpare op, så det reelt kan lade sig gøre, at man for egen regning beslutter at stoppe på arbejdsmarkedet, siger han.

Ligesom han gerne vil lytte og lære af fagbevægelsen - og han vil meget gerne rose FH-formand Lizette Risgaard for at arbejde for at få overenskomstdækket platformsvirksomheder - erklærer han, at han også gerne vil ud på erhvervsskoler og blive klogere på, hvorfor pokker de unge ikke vælger erhvervsuddannelser i højere grad. 

Faglige uddannelser er uundværlige 

- Det er vigtigt for mig, at det bliver mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Det er et område, som jeg gerne vil blive klogere på. Da jeg var barn og skulle vælge ungdomsuddannelse - og det er ikke mere end ti år siden - handlede alt om at lave apps og blive kreative og gå på universitetet, fordi alle produktionsjob alligvel skulle udliciteres til Asien. Det var forkert, noterer han. 

Heldigvis er samfundsfortællingen ved at vende, og både på Christiansborg og ude i samfundet oplever Alex Vanopslagh, at der er en ny erkendelse på vej, om at faglige uddannelser er uundværlige. Og den udvikling vil han gerne understøtte: 

- For mig at se er det bedre at blive håndværker end at læse et eller andet åndssvagt på RUC. Det er det, som jeg vil opdrage min søn til, lyder det. 

 

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 71 74 73 77 ...