Alex Vanopslagh forsøger at genrejse Liberal Alliance, efter at partiet gik tilbage fra 13 til 4 mandater ved folketingsvalget 5. juni. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Chokmåling for LA: Ryger under spærregrænsen

30. sep, 7:49
Det tidligere regeringsparti kæmper stadig med at genvinde vælgernes gunst efter valglussingen i juni.

Den seneste periode har været hård for Liberal Alliance. Ved folketingsvalget 5. juni måtte det daværende regeringsparti nøjes med 2,3 procent af stemmerne og gik tilbage fra 13 til 4 mandater i Folketinget.

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau, er der heller ikke megen opmuntring at hente.

Liberal Alliance får her 1,8 procent af stemmerne blandt 1042 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover. De er blevet interviewet i perioden fra 23. september til 29. september.

LÆS OGSÅ: Partier vil ændre lukrativ politiker-pension: S nægter

Liberal Alliance ligger således under spærregrænsen på to procent. Det hører med til historien, at partiets måling har en statistisk usikkerhed på 0,8 procentpoint.

Det er ikke første gang, at det tidligere regeringsparti flirter med spærregrænsen i Voxmeter-målinger.

Det skete også i målingerne umiddelbart efter folketingsvalget og faktisk også helt hen i august.

Siden havde Liberal Alliance, der ledes af Alex Vanopslagh, ellers formået at lægge lidt afstand til spærregrænsen. I en måling fra begyndelsen af september stod partiet til 2,7 procent af stemmerne.

Alex Vanopslagh overtog rollen som politisk leder for partiet, da Anders Samuelsen trak sig efter valget, da den daværende udenrigsminister ikke blev genvalgt til Folketinget.

Liberal Alliance blev i november 2016 indlemmet i Venstreregeringen sammen med De Konservative.

VLAK-regeringen holdt derefter sammen frem til folketingsvalget i juni, men allerede under valgkampen stod det klart, at der var store interne uenigheder.

Det kulminerede, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) først åbnede for et bredt regeringssamarbejde hen over midten, hvorefter han dagen før valget gjorde en SV-regering til sin førsteprioritet.

/ritzau/

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...