"Et grønt Danmark i bedre balance"? "En grøn og retfærdig retning for Danmark"? I løbet af kort tid skal Mette Frederiksen beslutte, hvad hendes første regeringsgrundlag skal hedde. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix-Ritzau.

Mens vi venter: Hvad skal Mette F. kalde sit nye regerings-grundlag?

25. jun, 14:59
I løbet af få timer eller dage kommer Mette Frederiksen (S) flankeret af Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (Enh) ud efter historisk lange forhandlinger og præsenterer et regeringsgrundlag. Ordet grønt vil for første gang indgå i titlen af et regeringsgrundlag i Danmark.

Hvad skal Danmarks kommende statsminister Mette Frederiksen (S) kalde sit nye regeringsgrundlag?

Lige nu sveder  Socialdemokratiets partileder under historisk lange regeringsforhandlinger med SF's Pia Olsen Dyhr, Enhedslistens Pernille Skipper og Radikale Morten Østergaard. Arbejdstitlen på det papir, der skal danne grundlag for den nye regering, er lige nu 'Retfærdig retning for Danmark'.

Men når Mette Frederiksen i løbet af få timer eller dage præsenterer sit nye regeringsgrundlag, bør hun være langt mere konkret og også bruge ordet grønt i overskriften, lyder rådet fra direktør i kommunikationsfirmaet Rhetor, Jesper Troels Jensen.

Rent retorisk er det godt at bruge retfærdig og retning, men derudover er han ikke imponeret over arbejdstitlen.

- Det er ren patos. Og det er svært at forstå, hvad det betyder, siger Jesper Troels Jensen, der har rådgivet toppolitikere om kommunikation og retorik i mere end tyve år. 

Grøn skal med i titlen

Han mener, at det vil være et kæmpe selvmål af Mette Frederiksen, hvis klimaambitionerne ikke fremgår af overskriften i det kommende regeringsgrundlag. Dels dominerede klima valgkampen, og dels er de fire partiledere enige om klima-politikken, så der er ikke de store konflikter.

Endelig vil det være historisk, at ordet grøn indgår i titlen på et dansk regeringsgrundlag, anfører eksperten. Ordet grøn har ikke indgået i titlen på et eneste af de 12 regeringsgrundlag, der er præsenteret siden 1993.

- Vi kan være sikre på, at grøn kommer til at indgå i titlen på Mette Frederiksens regeringsgrundlag. Det signalerer, at de er enige om at føre en meget ambitiøs klimapolitik.  Jeg tror også, at det vil fremgå af titlen, at den nye regering vil rette op på uligheder i samfundet, siger han.

Det kan også hedde 'Et grønt Danmark i bedre balance', fordi det viser, at man vil gøre noget ved uligheden.
Jesper Troels Jensen, direktør i Rhetor. 

I virkeligheden kunne Mette Frederiksen vælge at sætte grøn foran arbejdstitlen på sit arbejdspapir, trykke det på fint papir og så komme ud fra forhandlingslokalet med en pjece, hvor der står 'Grøn og Retfærdig retning for Danmark'. 

- Hvis det grønne er så afgørende for de fire partiledere, som de hævder, kan jeg ikke forestille mig, at de ikke bruger det i titlen på regeringsgrundlaget. Det kan også hedde 'Et grønt Danmark i bedre balance', fordi det viser, at man vil gøre noget ved uligheden og fattigdommen, fastslår Jesper Troels Jensen.

Mange platheder

Skuer man tilbage på regeringsgrundlag gennem tiderne, er eksperten ikke imponeret. 

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) havde i op gennem 1990erne tre ukonkrete titler på regeringsgrundlag. Det første var "En ny start" fra 1993. Så kom "Fælles Fremtid" fra 1994 og endelig ”Godt på vej – Danmark i det 21. århundrede” fra 1998.

Da Helle Thorning-Schmidt præsenterede sin regering i 2011, hed regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen", og da Lars Løkke Rasmussen (V) var klar med VLAK-regeringen i 2016, hed grundlaget "For et friere, rigere og mere trygt Danmark".

- Problemet med de fleste overskrifter er, at de kun består af platheder. Lars Løkkes grundlag om et friere og rigere Danmark er der trods alt noget politisk indhold i, men det er meget vanskeligt at se for vores indre blik, hvad det betyder, at Danmark skal stå sammen eller gå mod nye mål. Det er ukonkrete overskrifter, mener Jesper Troels Jensen.

Han giver stort set alle overskrifter på regeringsgrundlag en hård dom, fordi de er svære at afkode for vælgerne. Derfor anbefaler han Mette Frederiksen at komme så tæt på sin politiske ambition som muligt, så folk kan huske det og forstå det. 

- Men det er svært, for man skal også passe på at lave en overskrift, der er alt for ambitiøs og dermed svær at indfri på grund af risiko for løftebrud. Så det er et dilemma, fastslår Rhetor-direktøren.

Kært barn har mange navne

I de seneste 25 år har Danmark haft  12 regeringsgrundlag, hvor velfærd, væks, fremtiden og Danmark har været de mest brugte ord. Grøn er ikke med i et af overskrifterne i dag.  

"For et friere, rigere og mere trygt Danmark".  2016.  

"Sammen for fremtiden",  juni 2015.

"Et danmark der står sammen", oktober 2011. 

"Danmark 2020 Viden > vækst > velstand > velfærd", februar 2010 

"Mulighedernes samfund", november 2007

"Nye mål", februar 2005

"Vækst, velfærd - fornyelse II", august 2003

"Vækst, velfærd – fornyelse", november 2001

”Supplerende regeringsgrundlag – Fremgang velfærd og nye udfordringer”, oktober 2000

”Godt på vej – Danmark i det 21. århundrede”, marts 1998

"Fælles fremtid", september 1994

"En ny start", januar 1993

Kilde: Statsministeriet og A4 Medier.

- Hvis der er et hav af nye mål med hver 47 underpunkter, er regeringens politik og retning alt for svært at fomidle. Det hele drukner. Ligesom når vi ser på et powerpoint-oplæg med 17 punkter, hvor man bliver træt og ikke kan huske noget. Forudsætningen for at regeringsgrundlaget kan komme ud over rampen til vælgerne er, at det udover den rigtige titel også er fokuseret, kort og med få centrale punkter, siger Jesper Troels Jensen.

Har et regeringsgrundlag en værdi for andre end politikerne?

- For befolkningen har det ikke den store værdi. Sådan et stort program, som alle læser, og der skal ændre verden, bliver det desværre ikke. Det ender med en boksering, hvor Mette Frederiksen, Morten Østergaard, Pia Olsen-Dyhr og Pernille Skipper kan holde sig indenfor. Et regeringsgrundlag skal bruges til at holde sammen på de fire partier, så de står inde i bokseringen og ikke står udenfor og råber, fastslår han. 

En fornuftig sejr til hver 

Har du et råd til de fire partiledere, når de skal præsentere og kommunikere, hvad de er blevet enige om?

-  De skal have en fornuftig sejr hver. Det vil sige, at hver af dem kan gå ud af døren og sige en ting, som de er rigtig glade for. De skal ikke stå der og væve om, at de er enige om de overordnede rammer og så videre. Partilederne skal hver især fremhæve, at de fire partier er enige om det her, og i vores parti er vi især rigtig glade for den her sejr. Og så skal de være konkrete og sige, at der er lovgivning og initiativer på vej til at gennemføre det, siger han. 

- For eksempel kan en af dem sige, at vi har fået et fedt grønt aftryk, og det består af halv pris på el-biler eller noget andet konkret. Så konkret som muligt for at det brænder igennem overfor befolkningen, påpeger han. 

De fire partiledere skal inden de forlader forhandlingsbordet aftale, hvem af dem der kommunikerer hvilken politisk sejr. Og så skal de understøtte og ikke kritserer hinanden, betoner han.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...