Socialdemokratiets Kongres 2019S-regeringen præsenterer sit finanslovsforslag i næste uge. Statsminister Mette Frederiksen (S) luftede nogle af sine tanker omkring den onsdag aften på Facebook. (Arkivfoto). Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Mette F. vil sløjfe skattelettelse

25. sep, 19:51
I en video på Facebook løfter statsminister Mette Frederiksen sløret for nogle af regeringens prioriteringer.

Fremover skal der ikke gives skattelettelser til dem, der får deres telefon betalt af arbejdsgiveren.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en video onsdag aften på Facebook, hvor hun kommer ind på regeringens prioriteringer for finansloven.

Onsdag i næste uge præsenterer finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens finanslovsforslag i sin helhed.

- Allerede i morgen fortæller vi om finansieringen. For når vi vil styrke velfærden, så viser vi selvfølgelig også, hvor pengene skal komme fra. Det er ansvarligt.

LÆS OGSÅ: Parti vil fjerne fradrag til gule "forretninger" - Det skal skatteborgernes penge ikke gå til

- Lad mig bare give jer ét eksempel. Den tidligere regering planlagde en skattelettelse til dem, der får deres telefon betalt af deres arbejdsgiver.

- Den skattelettelse kommer vi til at aflyse. Det bliver ikke dyrere for den enkelte. Det bliver heller ikke billigere, siger Mette Frederiksen i videoen.

Der bliver løbet stærkt på sygehusene og plejehjemmene, tilføjer hun. Og år efter år er der blevet skåret ned på uddannelserne.

- Vi sætter derfor velfærden først. Når vi bliver flere ældre, og når der kommer flere børn, så skal pengene følge med.

- Flere penge, så vi kan ansætte sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger. Om en uge fremlægger regeringen vores finanslovsforslag. Velfærd først, siger hun.

Regeringens støttepartier har allerede været ude med en række krav til finansloven for næste år.

Enhedslisten kræver eksempelvis billigere kollektiv trafik og vil have, at billetpriserne på tog og bus bliver 30 procent billigere allerede ved årsskiftet.

De Radikale ønsker en flyafgift. Konkret har partiet foreslået at indføre en afgift, der afhænger af, hvor meget CO2 et fly udleder.

SF's hovedkrav er at få en skriftlig aftale omkring minimumsnormeringer. Den skal garantere, at regeringen vil være med til at sigte mod en lovbestemt model, der pålægger kommunerne, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

Desuden vil alle støttepartierne tilføre en milliard kroner ekstra til folkeskolen fra næste skoleår.

/ritzau/

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...