Økonom i Dansk Arbejdsgiverforening:

Milliard-regning til sygedagpenge vokser fortsat

2. maj, 6:00
Selv om det er et erklæret politisk mål at gøre regningen til sygedagpenge-systemet mindre, så vokser regningen. Stigningen skyldes blandt andet, at flere sidder fast i systemet i mindst et år.

14,5 milliarder kroner. Så mange penge brugte det offentlige på forsørgelsesudgifter i sygedagpenge-systemet i 2017. Og regningen vokser.

De stigende udgifter skyldes, dels at flere tilgår systemet, og dels at flere sidder fast i systemet i mindst et år.

Med sygedagpenge-reformen i 2014 var målsætningen ellers, at regningen til sygedagpeng-esystemet ikke skulle stige. På trods af dette er de offentlige forsørgelsesudgifter til sygedagpenge-systemet steget med 1 milliarder kroner fra 2014 til 2017. Foreløbige tal for 2018 viser en yderligere stigning på omkring 130 millioner kroner til cirka 14,6 milliarder kroner.

Flere i sygedagpenge-systemet efter ændringer i 2014

I sommeren 2014 trådte en ændring af reglerne om sygedagpenge i kraft. Ændringen indebar blandt andet indførelsen af et tids-ubegrænset jobafklaringsforløb til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge. Samtidig blev sygedagpenge-perioden sat ned fra 12 til 5 måneder.

Siden er antallet af personer i sygedagpenge-systemet steget. Der er fra 2014 til 2017 kommet 10.000 flere fuldtidspersoner i systemet, hvilket svarer til en stigning på 14 procent.

I 2017 var der 85.000 fuldtidspersoner i sygedagpenge-systemet. Heraf modtog 66.000 sygedagpenge, mens 19.000 var i gang med et jobafklaringsforløb. Foreløbige tal for 2018 melder om en yderligere stigning i antallet i sygedagpenge-systemet på omkring 1.200 fuldtidspersoner.

Flere bliver længere i sygedagpenge-systemet

Den øgede tilgang til sygedagpenge-systemet skyldes ikke, at lønmodtagerne er blevet mere syge. Det gennemsnitlige sygefravær pr. lønmodtager er tværtimod faldet fra 8,5 dage pr. lønmodtager i 2015 til 8,3 dage i 2017.

En del af stigningen er til gengæld en naturlig konsekvens af den stigende beskæftigelse, som betyder, at flere får ret til sygedagpenge, samt at antallet af personer i fleksjob er steget, og denne gruppe har ret til sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

En del af forklaringen skal dog også findes i regelændringerne i sygedagpenge-systemet. Før 2014 var sygedagpenge-perioden begrænset til et år med mulighed for forlængelse. Sygemeldte, der ikke kunne få sygedagpenge-perioden forlænget, men fortsat ikke kunne arbejde på grund af sygdom, kunne få kontanthjælp, hvis den sygemeldte opfyldte kriterierne herfor.

Efter regelændringerne er revurderingstidspunktet rykket frem til efter 5 måneder. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, men fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom, overgår nu til et jobafklaringsforløb.

Et jobafklaringsforløb kan vare i op til to år med mulighed for forlængelse og er derfor uden endelig udløbsdato. Dermed har de nye regler reelt sat varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ud af kraft. 

Det fremrykkede revurderingstidspunkt har blandt andet betydet, at afgangen fra sygedagpenge er øget omkring de 5 måneder. En større andel forlader sygedagpengene efter kortere tid end tidligere, hvor revurderingstidspunktet var efter 1 år. Mens knap 7 procent fortsat modtog sygedagpenge efter et år i 2013, er andelen faldet til 5 procent i 2017.

De korte forløb er altså blevet kortere. Men ophævelsen af varighedsbegrænsningen betyder samtidig, at de lange forløb er blevet endnu længere end tidligere. Medregnes personer i jobafklaringsforløb, er andelen, som fortsat er i sygedagpenge-systemet efter ét år, steget sammenlignet med 2013. Flere hænger dermed fast i sygedagpengesystemet i længere tid.

Fakta: Krav for at få sygedagpenge

Personer, der er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller er kommet til skade, kan få sygedagpenge. For at være berettiget skal man bo og betale skat i Danmark, men der er undtagelser for EU-borgere. Desuden er der en række krav om beskæftigelse, der skal være opfyldt, herunder blandt andet krav om beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første sygefraværsdag. Samt krav om at have arbejdet mindst 40 timer i hver måned i mindst 5 ud af de 6 måneder. 

Det er muligt at få sygedagpenge i 22 uger med mulighed for forlængelse. Hvis kommunen vurderer, at perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges inden for de gældende regler, men den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, overgår den pågældende til et såkaldt jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelse er på kontanthjælpsniveau, men uafhængig af formue og ægtefælles indkomst. Et jobafklaringsforløb varer op til 2 år, hvorefter den pågældende kan påbegynde et nyt jobafklaringsforløb.

·      Sygedagpengene udgør højst 4.300 kr. (2018) pr. uge eller højst ca. 116 kr. (2018) pr. time., og svarer dermed til satsen for dagpenge.

·      Ressourceforløbsydelse udgør 14.993 kr. pr. måned (2018) for forsørgere. Dertil kommer tilskud til børn og bolig med videre.

Kilde: Borger.dk

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af Avisen.dk Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser