Økonom i Dansk Arbejdsgiverforening:
Milliard-regning til sygedagpenge vokser fortsat

14,5 milliarder kroner. Så mange penge brugte det offentlige på forsørgelsesudgifter i sygedagpenge-systemet i 2017. Og regningen vokser.

De stigende udgifter skyldes, dels at flere tilgår systemet, og dels at flere sidder fast i systemet i mindst et år.

Med sygedagpenge-reformen i 2014 var målsætningen ellers, at regningen til sygedagpeng-esystemet ikke skulle stige. På trods af dette er de offentlige forsørgelsesudgifter til sygedagpenge-systemet steget med 1 milliarder kroner fra 2014 til 2017. Foreløbige tal for 2018 viser en yderligere stigning på omkring 130 millioner kroner til cirka 14,6 milliarder kroner.

Flere i sygedagpenge-systemet efter ændringer i 2014

I sommeren 2014 trådte en ændring af reglerne om sygedagpenge i kraft. Ændringen indebar blandt andet indførelsen af et tids-ubegrænset jobafklaringsforløb til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge. Samtidig blev sygedagpenge-perioden sat ned fra 12 til 5 måneder.

Siden er antallet af personer i sygedagpenge-systemet steget. Der er fra 2014 til 2017 kommet 10.000 flere fuldtidspersoner i systemet, hvilket svarer til en stigning på 14 procent.

I 2017 var der 85.000 fuldtidspersoner i sygedagpenge-systemet. Heraf modtog 66.000 sygedagpenge, mens 19.000 var i gang med et jobafklaringsforløb. Foreløbige tal for 2018 melder om en yderligere stigning i antallet i sygedagpenge-systemet på omkring 1.200 fuldtidspersoner.

Flere bliver længere i sygedagpenge-systemet

Den øgede tilgang til sygedagpenge-systemet skyldes ikke, at lønmodtagerne er blevet mere syge. Det gennemsnitlige sygefravær pr. lønmodtager er tværtimod faldet fra 8,5 dage pr. lønmodtager i 2015 til 8,3 dage i 2017.

En del af stigningen er til gengæld en naturlig konsekvens af den stigende beskæftigelse, som betyder, at flere får ret til sygedagpenge, samt at antallet af personer i fleksjob er steget, og denne gruppe har ret til sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

En del af forklaringen skal dog også findes i regelændringerne i sygedagpenge-systemet. Før 2014 var sygedagpenge-perioden begrænset til et år med mulighed for forlængelse. Sygemeldte, der ikke kunne få sygedagpenge-perioden forlænget, men fortsat ikke kunne arbejde på grund af sygdom, kunne få kontanthjælp, hvis den sygemeldte opfyldte kriterierne herfor.

Efter regelændringerne er revurderingstidspunktet rykket frem til efter 5 måneder. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, men fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom, overgår nu til et jobafklaringsforløb.

Et jobafklaringsforløb kan vare i op til to år med mulighed for forlængelse og er derfor uden endelig udløbsdato. Dermed har de nye regler reelt sat varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ud af kraft. 

Det fremrykkede revurderingstidspunkt har blandt andet betydet, at afgangen fra sygedagpenge er øget omkring de 5 måneder. En større andel forlader sygedagpengene efter kortere tid end tidligere, hvor revurderingstidspunktet var efter 1 år. Mens knap 7 procent fortsat modtog sygedagpenge efter et år i 2013, er andelen faldet til 5 procent i 2017.

De korte forløb er altså blevet kortere. Men ophævelsen af varighedsbegrænsningen betyder samtidig, at de lange forløb er blevet endnu længere end tidligere. Medregnes personer i jobafklaringsforløb, er andelen, som fortsat er i sygedagpenge-systemet efter ét år, steget sammenlignet med 2013. Flere hænger dermed fast i sygedagpengesystemet i længere tid.