Der skal ikke tales om mangel på praktikpladser, når Pernille Rosenkrantz-Theil er færdig med at være undervisningsminister. Til den tid skal problemet nemlig være løst, fastslår hun. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

”Når jeg er færdig som minister, gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere”

5. sep, 6:02
Koden til at få oprettet nok praktikpladser til erhvervsskoleeleverne skal knækkes. Det har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sat sig for. Men vejen dertil skal ikke plastres til med tomme delmål, forsikrer hun.

Om fire år skal det ikke være et problem for erhvervsskoleeleverne Mads og Anne at finde praktikpladser.

Det fastslår den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, i et interview med A4 Medier.

- Det allervigtigste er, at man får samme situation på erhvervsskolerne som i resten af uddannelsessystemet, nemlig at når man starter en uddannelse, så kan man også være sikker på at gøre den færdig. Så længe det ikke er tilfældet, er rigtig meget af alt det andet at kratte i overfladen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Tømrer tog usædvanligt skridt for at skaffe praktikplads: Nu bliver han kimet ned

I dag mangler der 8.500 praktikpladser, viser det seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der stammer fra juni.

I regeringens forståelsespapir fremgår det, at man vil sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser for at bidrage til, at de op imod 50.000 unge, der i dag står uden uddannelse eller job, kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Der skal handling bag ordene, forstår man på den nye børne- og undervisningsminister.

- Når jeg er færdig med at være minister, så gider jeg ikke at diskutere praktikpladser mere. Det kan ikke være rigtigt, at alle stærke kræfter i vores samfund har diskuteret det her i mere end årtier og fortsat ikke har løst problemet. Så er det de forkerte håndtag, man har fat i, siger hun og henviser til, at hun allerede som 16-årig stødte på problemerne med praktikpladser.

Så spørgsmålet er, om det giver bedre mening at lave småjusteringer, indtil man har fundet løsningen på det hele.
Maja Mørk, formand, Erhvervsskolernes Elevforening

Dengang holdt hun som repræsentant for de danske gymnasieelever møder med erhvervsskolernes elevorganisation. Dengang diskuterede de også praktikpladser.

- Det er præcis det samme, der blev diskuteret dengang, præcis samme urimelighed med at den ene gruppe bare kunne valse lige ind, mens den anden gruppe selv skulle finde ud af at støbe sin uddannelse sammen. Og det dur ikke, og hvordan vi kommer derhen, det må vi finde ud af med hinanden, arbejdsmarkedets parter, folketingets partier, alt hvad der kan kravle og gå, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vil ændre hele strukturen

Alvoren i tonefaldet efterlader ingen tvivl om, at hun er fast besluttet på at komme de manglende praktikpladser til livs. Men hun vil ikke sætte ord på, hvordan hun vil tage opgøret. 

Med trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016 indførte man en bøde- og bonusordning. De danske virksomhedsejere kan i dag få en bøde på op til 27.000 kroner, hvis de ikke ansætter en elev. Står det til et af regeringens støttepartier, SF, så skal bøder til firmaer, som ikke ansætter lærlinge, fordobles.

Der er taget mindre tiltag for at styrke for eksempel den praktiske faglighed i folkeskolen. Der ser vi gerne, at man sætter langt mere kul på den proces, så det bliver langt mere gennemgående.
Jannik Bay, Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) Uddannelses- og integrationschef,

Men om vejen frem er pisk eller gulerod, vil Pernille Rosenkrantz-Theil ikke tage stilling til.

- Vi har jo skruet op og ned for bøderne og bonusordningerne før. Vi har gjort alt muligt. Vi har prøvet alle de der redskaber. Hvis man gerne vil have mere af det samme, nemlig at vi ikke løser problemet, så skal man endelig bare fortsætte med de samme redskaber. Derfor er min appel, lad os nu prøve at se, om der er nogle andre redskaber. Det ville da være spændende, siger hun.

Over 40.000 firmaer får bøde

Indtil nu er der kun blevet drejet på mikroskopiske håndtag, når man har forsøgt at skaffe flere praktikpladser, mener ministeren. Derfor vil hun nu slå et slag for, at der bliver skruet på de store strukturelle håndtag, så der bliver tænkt helt forfra. Hun er indstillet på at lytte til begge sider af bordet og vender også blikket indad.

- Politisk har vi notorisk ikke leveret nogle løsninger, fordi så ville vi jo ikke have problemet. Vi bliver simpelthen nødt til at komme op med noget nyt, fastslår hun.

Elever foretrækker små skridt frem for ingen

Hos Erhvervsskolernes ElevOrganisation er man glad for, at ministeren vil arbejde for flere praktikpladser, fortæller foreningens formand, murerlærling Maja Mørk. Men hun er ikke helt tryg ved tanken om, at alt skal tænkes forfra.

- Ofte laver man om på noget, men man har ikke fundet ud af alle detaljerne, siger hun.

Elev-formanden understreger, at hverken eleverne, undervisningsministeren eller arbejdsmarkedets parter sidder inde med den perfekte løsning på problemet med praktikpladser.

- Så spørgsmålet er, om det giver bedre mening at lave småjusteringer, indtil man har fundet løsningen på det hele. I hvert fald hvis det betyder, at man ikke vil gøre noget, før den dybe tallerken er opfundet. For hvis den dybe tallerken aldrig bliver opfundet, så hjælper det ikke, mener Maja Mørk.

Med trepartsaftalen fra 2016 blev der sat et mål om, at der i 2025 skal være oprettet 8.000-10.000 flere praktikpladser.

Antallet af totalt tomme målsætninger, jeg har set på Christiansborg, hold nu op. Vi er simpelthen nødt til først at kigge på, hvad er det for nogle komponenter, før man begynder at sætte måltal op.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) Uddannelses- og integrationschef,  Jannik Bay, synes, at trepartsaftalen har været en succes, fordi der sidste år blev lavet 3.000 ekstra praktikpladser sammenlignet med 2016. Aftalen lød, at der i 2018 skulle oprettes 2.100 ekstra praktikpladser.

- Men der er stadig lang vej igen. Dels skal vi have flere praktikpladser, men vi skal bestemt også have søgningen til erhvervsuddannelserne op. Der er behov for langt større fokus på, hvordan vi kan få flere til at søge, siger han.

Flere skal søge ind

At der er behov for, at flere søger ind på erhvervsskolerne, er der bred enighed om. En lang række prognoser viser, at Danmark får brug for flere faglærte, da der om mindre end ti år vil mangle omkring 60.000 faglærte. Hvad angår den problemstilling, mener Pernille Rosenkrantz-Theil heller ikke, at det nytter at dvæle ved mindre tiltag, om end de kan være velmenende.

- Selvfølgelig virker det, at vi begynder at gøre noget ved vejledning, og at vi i folkeskolen lader ungerne i højere grad stifte bekendtskab med praktiske fag. Selvfølgelig kan vi flytte noget med det, men hvis vi skal flytte det på et niveau, hvor vi får unge nok til at tage en faglig uddannelse i forhold til, hvad erhvervslivet faktisk har brug for i løbet af meget få år, så skal der noget helt andet til, siger hun.

Ny plan skal sikre tusinder af praktikpladser til sosuer på sygehuse

Arbejdsgiverne ser også gerne, at de initiativer, der foreløbigt er taget for at forstørre ansøgningsbunken til erhvervsskolerne, følges op af endnu flere.

- Der er taget mindre tiltag for at styrke for eksempel den praktiske faglighed i folkeskolen. Der ser vi gerne, at man sætter langt mere kul på den proces, så det bliver langt mere gennemgående, siger Jannik Bay, der blandt andet arbejder for, at eleverne i løbet af deres tid i folkeskolen har praktiske projekter i samarbejde med det lokale erhvervsliv og lokale erhvervsskoler.

Minister gider ikke tomme mål

Pernille Rosenkrantz-Theil vil heller ikke løfte sløret for, hvilke initiativer hun vil rulle ud for at gøre erhvervsskolerne mere attraktive blandt de unge.

I år var der 19 procent, der kom direkte fra niende og tiende ind på en erhvervsuddannelse. Adspurgt om, hvor højt antallet skal være, hvis Pernille Rosenkrantz-Theil har været minister i fire år, falder svaret prompte.

- Sådan der laver man simpelthen ikke politik i min bog. Det er simpelthen New Public Management (ledelsessystem særligt benyttet af offentlige forvaltninger red.) i sin værste form. Så inden man overhovedet har fundet på nogle værktøjer, så siger man bum, vi skal nå den der målsætning, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Så du har ikke nogle målsætninger i forhold til at få flere ind på erhvervsuddannelserne?

- Jeg vil utrolig gerne have redskaberne på bordet, så kan man jo analysere sig frem til, hvad man mener, de redskaber kan få en hen til. Den anden vej rundt mener jeg simpelthen ikke virker. Antallet af totalt tomme målsætninger, jeg har set på Christiansborg, hold nu op. Vi er simpelthen nødt til først at kigge på, hvad er det for nogle komponenter, før man begynder at sætte måltal op, siger hun.

Erhvervsskoler: Vi bliver kvalt af sparekrav og faldende elevtal

Med erhvervsuddannelsesreformen satte man et mål om, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Den andel skal op på minimum 30 procent i 2025.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...