Andreas Mogensen har som den eneste dansker prøvet at arbejde i rummet, da han blev udsendt i 2015. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nedbrudte knogler og træning i mørke: Så hårdt er astronauters arbejde

19. jul, 14:56
At have rummet som arbejdsplads lyder nok spændende for de fleste, men det er ikke let at være astronaut. Det er hårdt og krævende arbejde, fortæller uddannelsesleder.

For 50 år siden trådte amerikaneren Neil Armstrong menneskets første skridt på månen, og i 2015 var Andreas Mogensen den første dansker i rummet.

LÆS OGSÅ: Emma vil udforske rummet: "At blive astronaut ville være drømmen"

Men hvis man går med drømme om at blive den næste til at flyve ud i det store rum, så skal man huske, at arbejde i vægtløs tilstand ikke nødvendigvis er det letteste job.

- Det er et krævende arbejdsmiljø, for at sige det mildt, fortæller Kristian Pedersen, der er direktør og professor på DTU Space, til A4 Nu. 

Selvom man arbejder uden tyngdekraft og derfor ikke skal bekymre sig om tunge løft, så tærer det stadig på kroppen. Astronauterne skal arbejde i mærkelige stillinger, og deres muskelmasse bliver nedbrudt i tiden, hvor de er udsendt.

- Nogen kan nærmest ikke kravle ud af rumkapslen, når de er landet på jorden igen. Det kan tage uger eller ligefrem måneder, før de er på højkant igen, siger Kristian Pedersen.  

Derfor er der afsat to til tre timer hver dag, hvor astronauterne skal træne for at vedligeholde deres muskeler. Det sker på særlige løbebånd og motionscykler. Samtidig mister man op imod en kvart procent af sin knoglemasse for cirka hver måned man opholder sig rummet, lyder det fra Kristian Pedersen. 

- Det lyder ikke af meget, men det øger risikoen for, at man kan brække noget, da knoglerne bliver svagere, siger han.

Astronauterne bliver også trænet i at klare den psykiske omvæltning, som det kan være at arbejde i rummet. De skal blandt andet træne i mørke grotter og dykkerklokker for at styrke det mentale og få et bedre samarbejde med deres hold.

- Det ville være en katastrofe, hvis en astronaut fik en depression i rummet eller endnu værre: Gik amok inde på rumstationen. Derfor er den psykiske træning op til udsendelsen nærmest vigtigere end den fysiske, siger Kristian Pedersen.

En tilrettelagt arbejdsdag 

Udover de fysiske skavanker, som man skal forsøge at undgå, har astronauter et arbejdsliv med mange deadlines. For at udnytte tiden på rumstationen maksimalt er astronauternes arbejdsskema planlagt ned til mindste detalje.

- Ens dag kan nogle gange være planlagt fra minut til minut. Det er dyrt at sende folk ud i rummet, så der er ikke råd til, at man lige glemmer tiden,  og ikke når alt man skal, forklarer Kristian Pedersen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Sådan ser en "typisk" arbejdsdag ud for en astronaut

Astronauterne på den Internationale Rumsatation (ISS) vågner klokken 05.00 dansk tid. Her har de halvanden time, som de selv råder over. Det kan være alt fra at sove længe, samle værktøj eller dyrke noget af dagens obligatoriske motion.

Klokken 06.30 er der et kvarters morgenmøde, hvor dagens plan og eventuelle ændringer bliver gennemgået. 

Efter mødet arbejdes der intenst indtil omkring klokken 12, hvor der er afsat en time til frokost. 

Når den time er gået står den igen på hårdt arbejde. Det kan være alt fra at installere et nyt toiletsystem eller hoppe i rumdragten og reparere rumstationen udenfor. Arbejdet fortsætter indtil klokken 16.30 eller 17.00, hvor der vil være et afsluttende møde i et kvarter. 

Nu er arbejdet overstået (medmindre der er hængepartier - i så fald skal de opgaver færdiggøres) og astronauterne spiser aftensmad omkring klokken 19.00. Det er sengetid klokken 20.30, og indtil da kan astronauterne bruge tiden på at skype med familie og venner, læse bøger eller noget helt andet. Næste dag starter man forfra.

I weekenderne er det dog lidt anderledes: Her melder man sig frivilligt til mindre forskningsopgaver om lørdagen, hvorefter man har resten af dagen til at se film eller hygge sig på andre måder. Om søndagen er der intet andet på skemaet end de to-tre timers træning og opkald til familien. 

Kilder: NASA, ESA. 

Gennem nåleøjet

At være astronaut kræver dedikation, hårdt arbejde og en smule held. Der er ingen officiel uddannelse, som leder direkte til en stilling som astronaut. Man skal selv vælge en uddannelse , som man tænker er relevant.

Andreas Mogensen havde læst til civilingeniør og pilot. Han blev i 2008 udvalgt sammen med en håndfuld andre ud af et felt på 8.413 ansøgere.

Timingen er også vigtig. For det europæiske rumargentur (ESA) vil helst have nye astronauter i alderen omkring 30 år. Derfor kan man være uheldig enten at være for ung eller gammel, når der søges efter nye astronauter.

Hvis man ikke er afskrækket af udsigten til nedbrudte knogler og svære adgangskrav, er der måske snart mulighed for at prøve at blive den næste Andreas Mogensen.

På DTU Space vurderer Kristian Pedersen nemlig, at der ikke går mange år, før det europæiske rumargentur (ESA) åbner for en ny runde, hvor man kan søge om at blive astronaut.

- Jeg vil tro, at vi kan forvente en ny ansøgningsrunde lige på den anden side af 2020, siger han.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...