Siden 2015 har der højest været ni offentligt ansatte om året, der er blevet dømt for pligtforsømmelse. Alligevel har der været politisk flertal for at sætte straffen op på området. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)

I opråb over hård straf til skoleledere: "Lugter af symbolpolitik"

8. jul, 5:35
Kun ganske få skoleledere har fået en dom for ikke at underrette, viser aktindsigt. Derfor er det ren symbolpolitik, at man har sat straffen for manglende underretning helt op til et års fængsel. Sådan lyder kritikken fra formændene for skolelederne og de pædagogiske ledere.

Hvis en offentligt ansat leder i en daginstitution eller skole ikke underretter kommunen ved mistanke om, at et barn udsættes for vold eller overgreb, risikerer lederen at få en dom på op til et års fængsel.

Den skærpede straf trådte i kraft 1. januar i år som en del af den såkaldte ghettopakke, der sidste maj blev indført af den tidligere VLAK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Men det tyder ikke på, at manglende underretninger er et udbredt problem. Siden 2015 har der på årsbasis ikke været over ni personer, der er blevet dømt for den type af pligtforsømmelse, der i dag kan udløse et år bag tremmer. Det viser en aktindsigt i fældende afgørelser fra 2015 til i dag vedrørende pligtforsømmelse og skødesløshed i offentligt hverv, som A4 Nu har fået hos Rigsadvokaten.

Man tror, at skolelederne er dovne eller ugidelige. Nej, det er fordi vi også bruger andre mekanismer end underretninger.
Claus Hjortdal, formand, Skolelederne

Sidste år var der kun tre personer, der blev dømt, og de var ikke nødvendigvis ledere. Lærere og læger kan eksempelvis også dømmes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, men det er kun ansatte med ledelsesansvar, der risikerer straffen på et års fængsel.

Læs også: Pædagoger: Tvungen vuggestue til ghettobørn rammer ved siden af

Skoleledernes formand Claus Hjortdal ryster på hovedet over lovgivningen, som han kalder tåbelig.

- Hele den lovgivning lugter af symbolpolitik. Problemet er, at vi tvinger skolerne væk fra at samarbejde til at uderrette i stedet for. Og når vi lægger underretninger ind til socialrådgiver- og familieafdelinger, som er fuldstændig lagt ned af arbejdspres, kommer der ikke til at ske noget. Det er en rigtig dårlig prioritering af de kommunale midler, siger han til A4 Nu.

Opgørelsen fra Rigsadvokaten viser, at der i første kvartal af 2019 er fem offentligt ansatte, der er blevet dømt for pligtforsømmelse. Det har dog ikke været muligt at få svar på, hvorvidt de dømte har haft ledelsesansvar og dermed er idømt den skærpede straf.

Pædagoger forstår ikke behovet for skærpet straf

Hverken Skolelederforeningen eller Lederforeningen i pædagogernes fagforening BUPL har igangværende sager, hvor en leder er dømt for manglende underretning.

Eva Munck Immertreu, der er formand for BUPL’s Lederforening, mener også, at der er tale om symbolpolitik, da der ifølge hende har været forsvindende få tilfælde, hvor en leder på daginstitutionsområdet er dømt for ikke at underrette.

- Det her er ikke noget, hvor man tænker, at her har vi et problem, så vi bliver nødt til at skærpe straffen, siger hun.

Hun frygter, at risikoen for den hårde straf kan få pædagoger til at fravælge stillinger med ledelsesansvar. Det er i forvejen et landsdækkende problem at rekruttere ledere til institutionerne, påpeger Eva Munck Immertreu. Ifølge hende står straffen på et års fængsel slet ikke mål med den forsømmelse, det i givet fald ville være.

- Rigtig mange ledere har vanskeligt ved at få klarhed over, hvilke rammer og vilkår de har at lede under, og hvis man så samtidig risikerer at komme så lang tid i fængsel, fordi der er noget, man ikke har levet op til, er det en meget voldsom straf, siger Eva Munck Immertreu.

Skulle øge underretninger i muslimske miljøer

I april konkluderede en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, at muslimske friskoler indberetter syv gange mindre end folkeskoler.

Det mønster var man allerede bekendt med sidste år, for da et bredt flertal i Folketinget besluttede at skærpe straffen for manglende underretning, var det først og fremmest, fordi man ville have de muslimske friskoler til at underrette mere, forklarer Lene Mosegaard Søbjerg. Hun er forskningschef ved professionshøjskolen UC SYD og forsker blandt andet i underretninger om udsatte børn.

Det kan presse familierne enormt meget, når der kommer en underretning. Men det er ikke nødvendigvis noget, der hjælper. Dialogen kan være bedre.

Lene Mosegaard Søbjerg, forskningschef, UC SYD

Hun mener, at der er noget forkert i lovgivningen, hvis ledere begynder at anmelde blot for at gøre det fremfor at hjælpe børnene.

- Men man må også konstatere, at politikerne bruger de redskaber, de har til rådighed, og et af redskaberne er at tvinge folk til at lave underretninger, og ellers bliver de straffet, siger hun.

Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, anser den skærpede straf som symbolpolitik.

- Lovgivningen er særlig problematisk i forhold til, at den i den grad tydeliggør, at der skal holdes særligt øje med nogle bestemte former for afvigelser, der opfattes som knyttet til ghetto og etnicitet, siger han.

Han mener også, at det er uheldigt, hvis ledere fremover underretter for ikke selv at blive anklaget, da det flytter ressourcer fra det direkte arbejde med børnene til papirarbejde.

- Den tid ville være bedre brugt på hjælp til barnet eller forældresamarbejde, siger lektoren.

V: Hensynet til barnet vægter højest

A4 Nu har spurgt den nye social- og indenrigsminister Astrid Krag , hvorfor det var vigtigt at skærpe straffen til ledere. I Social- og Indenrigsministeriet henviser man til, at selve aftalen om strafskærpelse blev indgået i Justitsministeriet.

I den her sag vægter hensynet til børnene tungere end hensynet til lederne.
Anni Matthiesen (V), undervisningsordfører 

I Justitsministeriet lyder meldingen, at man ikke kan svare på spørgsmålet, da delaftalen ligger inden for det tidligere Børne- og Socialministeriets område. I Børne- og Undervisningsministeriet henviser man til Social- og Indenrigsministeriet.

Astrid Krag vil gerne forklare, hvorfor det er vigtigt med mere opmærksomhed på underretningspligten. 

- Fagpersoner – og det gælder også lærere og skoleledere – skal altid underrette, hvis de mistænker, at et barn mistrives. Skolerne kan og skal ikke løse disse problemer selv, for de er ikke eksperter i for eksempel at håndtere sager om vold og overgreb mod børn. Det betyder jo ikke, at et tæt samarbejde med forældrene ikke er vigtigt og godt, men ved vold, overgreb, alkoholmisbrug og lignende skal de rette fagfolk ind over, for børnenes skyld, skriver ministeren i et skriftligt svar til A4 Nu.  

På grund af sommerferien har det ikke været muligt for A4 Nu at få hverken den tidligere socialminister Mai Mercado (K) eller den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at svare på, hvorfor straffen skulle sættes op.  

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen understreger, at den skærpede straf blev indført for at understrege alvoren i, at lederne skal huske at underrette.

- I den her sag vægter hensynet til børnene tungere end hensynet til lederne. Vi vælger at tage børnenes parti, siger hun og forklarer, at man må stramme alle skruer, hvis integrationen skal forbedres.

Som en del af ghettopakken om at bekæmpe parallelsamfund indførte man også tvungen vuggestue til et-årige i udsatte boligområder, og fra det kommende skoleår kan skoler få kommunen til at stoppe børnechecken, hvis en elev har over 15 procent ulovligt fravær i kvartalet.

Læs også om, hvordan tusindvis af familier kan miste børnechecken på grund af deres børns skolefravær

Hvis de nye regler brydes, har lederne i skoler og vuggestuer pligt til at lave en underretning. 

"Dialog med forældre kan være bedre"

Der er risiko for, at sagsbehandlerne drukner i underretninger, der vil gøre det sværere for dem at arbejde målrettet med de sager, hvor der er brug for omgående støtte, påpeger Morten Ejrnæs.

De seneste år er der sket stigninger i antallet af underretninger, viser tal fra Danmarks Statistik. Sidste år modtog kommunerne samlet 127.182 underretninger om bekymringer for børn og unges trivsel. Det var en stigning på 7 procent siden 2017.

Og de mange underretninger presser kommunerne, der har pligt til at forholde sig til hver og en, fortæller Lene Mosegaard Søbjerg. Hun peger på, at der er alternativer til underretninger.

- Det kan presse familierne enormt meget, når der kommer en underretning. Men det er ikke nødvendigvis noget, der hjælper. Dialogen kan være bedre. Det er ikke altid i barnets interesse, at forældrene bliver anklaget for at gøre noget grimt.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal mener, at man straffer skoleledere for at arbejde ud fra en dialogbaseret tilgang og håber, at de nye ministre på området vil ændre loven.

- Man tror, at skolelederne er dovne eller ugidelige. Nej, det er fordi vi også bruger andre mekanismer end underretninger, siger han.

Tal fra Rigspolitiet viser, at der også kun er et begrænset antal personer, der bliver anmeldt og sigtet for pligtforsømmelse i offentligt hverv. Sidste år var der 31 sigtelser for pligtforsømmelse og skødesløshed i offentligt hverv.

Det står der i aftaleteksten om skærpet straf  

Fagpersoner er generelt gode til at underrette om udsatte børn, men der er desværre stadig miljøer, hvor der ikke underrettes nok. Lederen af f.eks. dagtilbud og skoler har et særligt ansvar for at understøtte en kultur, hvor man underretter om børn, der mistrives.

Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal sættes fokus på konsekvenserne ved brud på den særligt udvidede underretningspligt ved at skærpe straffen for overtræ-
delse af de eksisterende strafbestemmelser om pligtforsømmelser mv. i offentlig tjeneste og hverv.

Aftalepartierne er enige om, at straffen for overtrædelse af straffelovens §§ 156 og 157 om pligtforsømmelser mv. i offentlig tjeneste og hverv, skærpes, hvis pligtforsømmelsen er begået af personer med ledelsesansvar. Strafferammen hæves således fra 4 måneder til 1 års fængsel for ledere.

Kilde: Delaftale på Børne- og Socialministeriets område om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlig tjeneste eller hverv 

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 71 74 73 77 ...