NÆRØSTEN:
Østeuropæere flytter på landet

2256
Flyttebiler med østeuropæisk indbo har kurs mod Udkantsdanmark. Flere landkommuner har tredoblet antallet af østeuropæiske indbyggere siden 2008. Foto: Casper Dalhoff/Polfoto
10. nov. 2014 22.00
Mange landkommuner har i dag dobbelt så mange østeuropæiske borgere som i 2008. Østarbejdere redder produktionen og giver skatteindtægter i udkantsområder, mener arbejdsgivere og borgmestre. Fagforeninger beklager lønpres og frygter, at landjob bliver så dårligt betalte, at flere danskere søger mod byerne.

Flyttebilerne fra Østeuropa har for alvor kurs mod landet. Frederikshavn, Norddjurs, Vejen og Hjørring er nogle af de landkommuner, der fra 2008 til i dag har haft over en tredobling af østeuropæere. 861 østeuropæere bor i dag i Frederikshavn, mens tallet i 2008 kun lød på 151 personer, og også nabokommunerne Brønderslev og Hjørring strømmer østeuropæerne til. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.