JEG HAVDE HÅB OG TILLID til den nye regering og den nye statsminister. Men den er jeg hurtigt ved at miste, og jeg føler mig som en naiv optimist.

“Jeg holder af hverdagen”, sagde Mette Frederiksen under sin åbningstale. Tænk, hvor mange børn og forældre, som kunne gøre det samme, hvis de havde forsikring for, at de trygt kunne aflevere deres børn i daginstitution og gå på arbejde med ro i maven. Vel vidende, at der var nok kvalificerede pædagoger til at tage sig af børnene imens. Eller som det mindste bare et minimum af pædagogisk personale.

En ambitiøs børneplan kræver en ambitiøs plads i finansloven. Mindre kan ikke gøre det

Malene Seest Holmqvist, pædagog

Og at vi, pædagoger, kunne gå på arbejde og udføre vores kerneopgave i stedet for at gå hjem med ondt i maven, fordi vi igen måtte sige nej til leg, trøst og kram, fordi vi er for få til at tilgodese børnenes behov. Tænk, hvor mange børn, som går i børnehave med ondt i maven?

Den tryghed vil regeringen ikke give.

LÆS OGSÅ: Minimumsnormeringer kommer ikke med første finanslov

Mette Frederiksen brugte sin åbningstale til at tale om tillid. At tillid og solidaritet har bygget vores samfund. Men hvad hun har overset er, at mange er ved at få mistillid til regeringen og hende som børnenes statsminister.

Politikerlede er efterhånden et velkendt begreb, og det bliver ikke ligefrem et mindre problem i øjeblikket, hvor Socialdemokratiet løber fra de ting, som de mente var yderst vigtige under valgkampen. Og dét kan være ødelæggende for vores velfærdssystem og vores demokrati, hvis vi ikke kan stole på hinanden.

SOCIALDEMOKRATIET LOVEDE en ambitiøs børneplan, og Mette Frederiksen kaldte sig selv for børnenes statsminister. Men i stedet for den ambitiøse prioritering af børnene og deres - og vores - fremtid, er vi ved at blive spist af med et forsuttet stykke fredagsslik, som om, at vi naive nok til at tro, at vi får mere næste år. Det er ikke godt nok.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Normeringskrav er kun begyndelsen

Det er nu, det gælder for om fem år kan store dele af endnu en generation være svigtet og tabt på gulvet. Det er nu, at Socialdemokratiet burde vise, at de vil prioritere og investere i børnene. Det er nu, at de burde vise, at de forstår alvoren af et område, som er blevet beskåret igennem så mange år, at det styrtbløder og har brug for akut genopretning. Det er nu, at de burde vise, at de har forstået, at en investering på børneområdet kan betale sig, og giver gode afkast, både socialt og økonomisk.

BØRNENE ER ALDRIG blevet prioriteret. Derfor må jeg, som pædagog, hver dag prioritere, hvilke børn jeg vil kigge i øjnene, hvilke børn jeg vil tage på skødet og vinke farvel til mor og far, fordi afskeden er svær, og hvilke børn jeg vil nå at have en dialog med i løbet af dagen. Jeg må vælge, om Thomas skal have hjælp på toilettet. Om Julia skal have hjælp med lynlåsen eller om Fatma og Ayah skal have hjælp til at starte en leg uden af blive uvenner. Og uanset hvad jeg vælger, går jeg hjem med dårlig smag i munden. Fordi politikerne konstant vælger børnene fra.

I stedet for den ambitiøse prioritering af børnene og deres - og vores - fremtid, er vi ved at blive spist af med et forsuttet stykke fredagsslik

Malene Seest Holmqvist, pædagog

Jeg godtager ikke den dårlige undskyldning for at undgå minimumsnormeringer, som går på, at der ikke er nok pædagoger til at udfylde stillingerne. For det her handler om signalværdi og principper.

Det handler om at vise, at området er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, og at den pædagogiske praksis bliver prioriteret. Derefter tror jeg på, at pædagoger vil komme tilbage til faget og studerende vil søge ind. Det handler om at få startet en opadgående spiral.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Børn har brug for en voksen som har deres ryg

Jeg godtager heller ikke langsom indfasning af minimumsnormeringer, for det er en dårlig undskyldning for at holde os hen og trække tiden ud. Pengene er der. Det handler om prioritering og børnene er blevet valgt fra.

Socialdemokratiet bryster sig af, at det er en socialdemokratisk hjertesag, at børnene har det godt, men hvis det var tilfældet, var området ikke blevet puttet i en reservepulje i finanslovsforhandlingerne. En reservepulje som skal deles med andre store og vigtige områder.

Og så ville ambitionerne være højere end at have indfaset minimumsnormeringer om fem år.

En ambitiøs børneplan kræver en ambitiøs plads i finansloven. Mindre kan ikke gøre det.

Pædagog: "Tænk på børnene, Mette Frederiksen!"

Få adgang til

Vil du læse hele artiklen?

89 krpr. måned

89 kr
pr. måned