Partilederrunde:
Pape vil rydde op på arbejdsmarkedet

2344
»Jeg er så håbløst gammeldags, at jeg mener, at man skal yde, før man kan nyde, og at man skal prøve at klare sig selv, før man spørger andre om hjælp,« siger den nye, konservative partileder, Søren Pape Poulsen. Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto
27. aug. 2014 22.00
En kortere genoptjeningsperiode vil aldrig blive til virkelighed med konservative stemmer, og Dansk Folkeparti kan glemme alt om et konjunkturbestemt dagpengesystem. Sådan lyder det fra den nye konservative leder, Søren Pape Poulsen, der taler varmt om Krifa og gerne giver de gule fagforeninger forhandlingsretten.

Lappeløsninger hænger den nye konservative formand, Søren Pape Poulsen, langt ud af halsen. Viborgs tidligere borgmester er træt af lappeløsninger i dagpengesystemet og i beskæftigelsesindsatsen. Og Søren Pape er træt af det, som han betegner som en fordrejet debat om ledige, der mister dagpengene.