Foto: Cevea

Cevea-direktør Per Michael Jespersen: Jeg tror på det store politiske gennembrud i 20’erne

27. dec 2019
Jeg ser en stor mulighed for et gennembrud for et helt nyt syn på den offentlige sektor og dens rolle i samfundsøkonomien - også selvom det bestemt ikke er sikkert, at det sker. 

DET SLÅR NÆSTEN ALDRIG FEJL: Med cirka ti års mellemrum svinger historiens store pendul, og den politisk-økonomiske tænkning ændrer sig. Og nu er det ved at ske igen. Her få dage før vi går ind i 20’erne, ser det ud til, at der vil være rigtig gode muligheder for et tiltrængt paradigmeskift i Danmark.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere: Budgetdisciplin eller luksusfælden?

10’erne stod i efterdønningerne af finanskrisens tegn, og på hot-listen stod der ’arbejdsudbudsreformer’, ’grønthøstermetoder’, ’konkurrencestaten’ og ’nødvendighedens politik’. Men de er nu alle forvist til not-listen. Og vi hører nye toner fra stadig flere politikere, økonomer og debattører: Vi skal investere i mennesker – børn, unge, indvandrere, udsatte. Vi skal opkvalificere arbejdskraften. Vi skal have nye regnemodeller. Vi skal løfte velfærden. Og satse på klimaomstilling. Omfordele. Løfte arbejdsmiljøet. Erstatte boligmarked med boligpolitik. Og sikre begavet regulering af markedet. Det hele med den offentlige sektor i en nøglerolle.

Jeg tror, vi i 20’erne står overfor et gennembrud for en helt ny måde at se den offentlige sektor på i samfundsøkonomien. Et paradigmeskift. Jeg håber, jeg får ret
Per Michael Jespersen, direktør, Cevea

Jeg ser en stor mulighed for et gennembrud for et helt nyt syn på den offentlige sektor og dens rolle i samfundsøkonomien - også selvom det bestemt ikke er sikkert, at det sker. 

Hvor optimistisk kan man tillade sig at være på vegne af en offensiv ’gang i 20’erne’-tænkning? Tre spørgsmål trænger sig på: Er der råd? Er der flertal? Og hvad med udlandet?

FOR DET FØRSTE: Har vi råd til at give den offentlige sektor en helt ny og vigtig rolle i samfundsøkonomien? Ja, det har vi. Vi kan f.eks. sætte skatten op. De skattelettelser, der er givet i de seneste tyve år, svarer til 35 mia. kr. om året, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet ud. Lad os få bedre skattekontrol. Den danske statskasse går glip af ca. 14 mia. kr. om året, alene fordi små og mellemstore virksomheder betaler mindre skat, end de burde.
Og så er det på tide, at vi løsner de snærende krav i budgetloven, der betyder, at kommuner underforbruger og ikke får en chance for langsigtet planlægning.
Den store pointe er, at offentlige investeringer i mennesker er guf for erhvervslivet og kan blive en stor samfundsøkonomisk gevinst på sigt med øgede skatteindtægter og færre udgifter. Pengene er der.

LÆS OGSÅ: Snyd koster velfærd for os alle

Men for det andet: hvad med det parlamentariske flertal? Findes det overhovedet? Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet har jo ikke flertal alene. Og de radikale, som skal lægge stemmer til, står et andet sted end de fire i fordelingspolitikken. Rigtigt. Her er en udfordring af de store for de centrumvenstre-kræfter, der ønsker at flytte synet på den offentlige sektor.

Men der er også noget, der trækker i retning af, at de radikale har flyttet sig siden regeringssamarbejdet med Helle Thorning-Schmidt. Der er forståelsespapiret, som lægger op til et nyt og progressivt syn på den offentlige sektor. Der er hele klimadagsordenen, som har bundet centrumvenstre-fløjen sammen. Der er det radikale vælgerdilemma, som gør, at partiet ikke for alvor kan tage springet over midten til Støjberg & Co., uden at det vil ryste partiets ’progressive’ vælgerskare. Og så er der skreddet blandt topøkonomer i Nina Smith- og Torben M. Andersen-klassen, som det radikale parti traditionelt lytter til. Topøkonomerne er ikke i tvivl: De klassiske arbejdsudbudsreformer, som de ellers har argumenteret for i årtier, har ramt muren og dur ikke mere. Det er tid til at tænke nyt og kreativt og til at se reformer på en helt ny måde. Interessant!

Få dage før vi går ind i 20’erne, ser det ud til, at der vil være rigtig gode muligheder for et tiltrængt paradigmeskift i Danmark
Per Michael Jespersen, direktør, Cevea

Men – og nu kommer vi til det tredje punkt: Kan Danmark gå enegang med en endnu mere offensiv rolle til den offentlige sektor? Når den politiske tænkning i tidligere årtier flyttede sig herhjemme, faldt det jo sammen med en stærk international tendens, der slog bro fra kyst til kyst. Som i de glade 60’ere. Eller i 80’erne med dereguleringstænkningen og Thatcher, Reagan og Schlüter. Eller i 90’erne med tredjevejs-tænkningen: Clinton, Blair, Schröder, Persson, Nyrup/Lykketoft.

DER ER VI IKKE I DAG. Mildest talt. Danmark står lidt alene. I det ene store europæiske land efter det andet ligger centrumvenstre forslået og ser mistrøstigt rundt på ruinerne af fortidens bedrifter, mens Danmark stikker ud som noget særligt. Det betyder dog ikke, at drømmene om et nyt gennembrud klasker sammen. For måske er Danmark bare ’first mover’ her? Landet, der viser vej?

LÆS OGSÅ: Lønmodtagerne siger nej til skattelettelser på bekostning af velfærd

Her er det altså rasende interessant, hvad der sker på de øverste hylder i det internationale samfund. Tag FN’s Verdensmål, som er klokkeren centrumvenstre-tænkning. Eller institutioner som World Economic Forum og OECD, der har skiftet spor og i disse år advarer kraftigt mod voksende ulighedskløfter i Vesten og anbefaler den danske vej.

Mønsteret er broget. Men der er også noget stort i gære. Jeg tror, vi i 20’erne står overfor et gennembrud for en helt ny måde at se den offentlige sektor på i samfundsøkonomien. Et paradigmeskift. Jeg håber, jeg får ret.

Godt nytår!

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...