Peter Kofod: EU-lovpriserne skylder danskerne et ærligt svar

22. nov, 9:00

LIGE SIDEN den nye EU-Kommission blev udpeget, har danske politikere og den danske fagbevægelse advaret mod EU´s kommende planer om en europæisk mindsteløn.

Og det er så sandelig med god grund.

LÆS OGSÅ: Ny EU-boss med kontroversiel plan: Danske politikere advarer mod mindsteløn

EU-kommissionen har, som det er blevet beskrevet mange gange før, fremlagt et klart og tydeligt ønske om, at der skal indføres en EU-mindsteløn i hele EU.

Fagbevægelsen og de danske politikere, der har været med til at skovle kul på EU-kommissionens damplokomotiv, må give et tydeligt svar
Peter Kofod, MEP, Dansk Folkeparti

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at de, der påstår at værne om den danske model, har bakket op om EU-Kommissionen, og endda stemt forslagets ophavskvinde til magten. Hele den danske fagbevægelse, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, SF, Konservative osv. har spillet på samme positive EU-oktav og bakket op om den nye kommission. Med andre ord; bakket op om dem, der har tænkt sig, at forslaget skal realiseres, og det endda velvidende, at dette vanvittige forslag om mindsteløn var på bordet.

INDTIL VIDERE har de, EU-lovpriserne, spist os og danskerne af med, at både den nye beskæftigelseskommissær og formand for kommissionen har givet hensigtserklæringer om, at de nordiske aftalemodeller ikke skulle ødelægges.

LÆS OGSÅ: DF-profil revser kollegaer: "Det er pinligt"

Men det er tomme løfter uden nogen som helst juridisk værdi.

Alle og enhver ved, at når først EU-damplokomotivet buldrer derudaf med tung lovgivning og jurister ombord, så kan Danmark ikke bremse katastrofen, der betyder en EU-fastsat mindsteløn i Danmark.

Vi har allerede set, hvordan EU´s arbejdstidsdirektiv kom ind og dikterede reglerne om arbejdstid i Danmark. Dernæst kom EU og pålagde Danmark at indføre nye ferieregler. Og senest har EU påtvunget - henover hovedet på danskerne - at danske forældre skal tilrettelægge deres barsel efter EU-lovgivning.

LÆS OGSÅ: Lov om mindsteløn vil være at skyde os selv i foden

Alt sammen ting, der ellers har fungeret fint på det danske arbejdsmarked, og som EU under ingen omstændigheder burde blande sig i.

EU-LOVPRISERNE SKYLDER, at danske arbejdstagere og arbejdsgivere, der står til at blive ramt af EU´s føderalistiske vanvid, et fuldstændigt ærligt svar.

Fagbevægelsen og de danske politikere, der har været med til at skovle kul på EU-kommissionens damplokomotiv, må give et tydeligt svar på, hvordan de vil sikre, at den danske model ikke bliver ødelagt af EU´s buldrende lovgivning?

Hvis det altså ikke allerede er for sent.

Om Peter Kofod

Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, uddannet folkeskolelærer og tidligere medlem af Folketinget (DF).

Peter Kofods mærkesager: Jeg kæmper for Danmark i EU. For retten til egne grænser, for retten til stram udlændingepolitik og retten til at passe på vores velfærdssystem og den danske model.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...