Inger Støjberg (tv) og Ellen Trane Nørby stiller begge op til posten som næstformand i Venstre. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Redaktør om næstformands-krig: Hun er favorit

10. sep, 9:25
Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg er som nat og dag, siger politisk redaktør.

Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen vurderer, at selvom Ellen Trane Nørby har meldt sig ind i kampen om næstformandsposten i Venstre, så sker det formentlig på opfordring.

LÆS OGSÅ: Rigmand til Søren Pind: Det passer ikke

Marchen Neel Gjertsen vurderer samtidig, at Inger Støjberg er favorit - men Ellen Trane Nørby har en chance.

- Vi skal være opmærksomme på, at det her ikke er noget, Ellen Trane Nørby har fundet på selv. Jeg tror, hendes telefon har glødet af folk, der ville have hende til at stille op, og det har ikke været ubetydelige mennesker i røret. Så man skal ikke dømme hende ude på forhånd, siger Marchen Neel Gjertsen til sin egen avis.

Marchen Neel Gjertsen mener, at Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg er de eneste, som rigtigt lever op til kravene til posten ud fra objektive kriterier: Det skal være en kvinde, og hun skal være fra Jylland.

- Så hvis man sad i udlandet og skulle hyre ind til jobbet, ville man måske tænke, at det kunne være hip som hap. Men det er alligevel nærmere som nat og dag.

På den ene side står Inger Støjberg på sin værdipolitiske platform med rappe replikker og et kort aftræk i forhold til at lufte en holdning, mens Ellen Trane Nørby er den velforberedte og overvejende type, som har ry for næsten at være lidt for grundig, er Marchen Neel Gjertsen karakteristik af de to.

LÆS OGSÅ: Raser over ny ferielov: "Tyveri af vores penge"

Også Thomas Funding, politisk redaktør og kommentator ved avisen Danmark, har været ude med en vurdering af de to kandidater til Venstres næstformandspost.

Han siger til Ritzau, at det især er Inger Støjberg som deler partiet:

- Der er ingen tvivl om, at Inger Støjberg i nogle dele af Venstre er meget elsket, mens andre mener, at hun går for langt på udlændingeområdet. Omvendt er Ellen Trane ikke den helt store folkeforfører, vurderer han.

21. september holder Venstre ekstraordinært landsmøde i Herning. Her skal partiets 850 delegerede vælge, hvem der skal være henholdsvis formand og næstformand i partiet.

LÆS OGSÅ: Nye regler for topskat: Se om du bliver ramt

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 71 74 73 77 ...