Forurening:
Regionerne er langt bagud med at bremse CO2-forurening

20180307-105652-A-1920x1277we
Det er ofte nogle ildsjæle, der sætter skub i at få nedsat forbruget af forurenende energi på arbejdspladserne. Sådan lyder det fra Region Nordjylland, der som den eneste region har forpligtet sig på at få nedbragt sin CO2-forurening. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
24. apr. 2019 05.30
Mens de fleste af landets kommuner arbejder med at nedbringe udledningen af CO2, har blot en enkelt af landets regioner forpligtet sig på klimaet. Stram økonomi og snævert politisk råderum forklarer fodslæberiet i regionerne, vurderer Danmarks Naturfredningsforening.

Hvor meget CO2-sviner din arbejdsplads?

Det spørgsmål og klima-spørgsmål i det hele taget kan gå hen og blive afgørende i den snarlige valgkamp til Folketinget. Hvis man skal tro de seneste meningsmålinger, ryger miljø og klima nemlig til tops på listen over emner, som kan afgøre, hvor danskerne sætter deres kryds.

Men i landets regioner mangler den grønne dagsorden for alvor at slå rødder. 

Blot en enkelt region kan i dag kalde sig 'KlimaRegion', mens én anden region har ført klimaregnskab i de senere år. Det viser en rundspørge, A4 medier har foretaget blandt landets regioner.

Læs også: "Man skal kunne tåle at blive kaldt skraldemoster"

I det kommunale landskab ser det anderledes ud. I de seneste ti år er flere og flere kommuner begyndt at arbejde systematisk på at nedbringe CO2-udledningen med faste årlige mål, og i dag er 71 ud af 98 kommuner såkaldte 'klimakommuner'.

Det betyder, at de efter aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter sig på at arbejde med at nedbringe den årlige CO2-udledning fra kommunernes egen drift med to procent om året. Det kan for eksempel være CO2 fra bilos, opvarmning af bygninger og den CO2, som er blevet udledt under produktion af varer indkøbt af kommunerne.

Al kommunikation mellem staten og regionerne handler stort set om penge

 
 

 
Jens La Cour, seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening

Ifølge Jens La Cour, EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, skyldes regionernes fodslæberi et altoverskyggende hensyn til økonomien, som trumfer hensynet til klima og miljø.

- Regionerne har den udfordring, at deres hovedopgave er at få patienter gennem systemet, og at de skal gøre det billigst muligt, siger han.

- Al kommunikation mellem staten og regionerne handler stort set om penge, og da staten ikke er interesseret i at pålægge regionerne klimavenlige tiltag, fordi det vil koste penge på regionernes drift, vælger man ikke at gå den vej, siger Jens La Cour. 

En anden del af forklaringen finder han i regionernes handlemuligheder og beføjelser - eller mangel på samme.

- Selvfølgelig har regionerne indflydelse på sygehusenes og deres andre virksomheders drift. Der kan de skrue på nogle knapper og gøre sig gældende, men en stor del af aktiviteterne har de ikke bestemmelse over. For eksempel transportmønstre og energiproduktion, siger Jens La Cour.

Regionerne har cirka 135.000 ansatte, men der findes ingen generel opgørelse over, hvor stor en CO2-udledning sygehusene og de andre regionale arbejdspladser står for.

Der findes derfor heller ikke beregninger af, hvor stor en andel af den samlede CO2-udledning fra landets arbejdspladser, regionerne kan notere sig for.

Nordjylland og Hovedstaden forrest

Et nærmere eftersyn af regionernes klimaindsatser viser, at Region Nordjylland og Region Hovedstaden foreløbigt har lagt sig forrest i feltet.

I landets nordligste region var man først i klassen til at opstille mål for sine klimatiltag.

I 2010 blev Region Nordjylland udnævnt til Danmarks første KlimaRegion, da regionen indgik et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med en målsætning om at nedbringe CO2-udledningen fra driften med to procent om året frem mod 2025.

Men tallene viser, at det er lettere sagt end gjort.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan man læse, at det kun er lykkedes region Nordjylland at reducere CO2-udledningen med gennemsnitligt 0,6 procent om året fra 2011 til 2017.

Desuden dækker CO2-udledningsregnskabet kun over direkte udledninger - altså for eksempel opvarmning af bygninger og brug af brændstof i regionens køretøjer - og ikke over udledningen forbundet med produktionen af indkøbte varer og tjenesteydelser.

Region Nordjylland oplyser, at man i de kommende år vil arbejde med en stribe indsatser - heriblandt klimavenligt byggeri, reduktion af energiforbrug i eksisterende bygninger, og mere brug af miljøvenligt brændstof og klimavenlige samt genanvendelige produkter og materialer.

Klimaregnskab gør en forskel 

I Region Hovedstaden har man af egen drift lavet et såkaldt klimaregnskab de seneste fem år.

Ifølge klimaregnskabet fra 2018 er det lykkedes Region Hovedstaden at nedbringe CO2-udledningen på sine arbejdspladser blandt andre hospitalerne med næsten en tredjedel på blot fem år - eller helt præcist 31 procent fra 2013 til 2017.

Her beregnes CO2-udledningen på baggrund af udledningen forbundet med el- og varmeforbrug, transport og affald. Medregnet er ikke den CO2-forurening, som kommer ved at producere de varer, som regionen indkøber. Det kan for eksempel være medicin til hospitalerne eller rengøringsprodukter. 

I landets andenstørste region, Midtjylland, begyndte man først at føre klimaregnskab i 2017, og derfor findes der endnu ikke sammenlignelige data, som viser, om regionen bevæger sig i den rigtige eller forkerte retning.

Til gengæld omfatter Region Midtjyllands klimaregnskab og måling af CO2-udledning også regionens vareforbrug, som tegner sig for langt det største CO2-aftryk i klimaregnskabet.

Rent økonomisk har vi ikke prioriteret klimaet lige højt hvert år
Mette Arleth, udviklingskonsulent i Region Nordjylland

Region Midtjylland oplyser til A4 Medier, at man i øjeblikket er i gang med at udarbejde en ny og mere "ambitiøs" bæredygtighedsstrategi med fokus på affald, genanvendelse og nedbringelse af CO2.

En lignende melding lyder fra Region Syddanmark, hvor man har sat sig som mål at reducere CO2-udledningen fra den daglige drift med 40 procent i 2020 i forhold til 2004.

"Dette er nået, idet CO2-udledningen i 2017 var reduceret med 50,7 procent i forhold til 2004," skriver Region Syddanmarks presseafdeling til A4 Medier, der dog oplyser, at man heller ikke her beregner CO2-aftrykket fra indkøbte varer.

Ikke hurtigt nok

I Region Nordjylland erkender man, at det ikke er gået hurtigt nok med at komme i mål med regionens reduktion af CO2-udledningen.

Det er der flere forklaringer på, fortæller udviklingskonsulent i Region Nordjylland Mette Arleth.

- Vi har været klimaregion siden 2010, men rent økonomisk har vi ikke prioriteret klimaet lige højt hvert år. Det er ingen hemmelighed, at sygehusene har været igennem en massiv effektiviseringsproces de senere år, og så er det ikke tiden, hvor man samtidig siger, at der skal bruges en masse energi og penge på klimatiltag, siger Mette Arleth.

Hun ser resultaterne som et udtryk for "det muliges kunst".

- Der kan gå lang tid, fra der træffes politiske beslutninger om at nedbringe CO2-udslippet, til der købes elbiler i vores afdelinger, siger hun.

Men tempoet skyldes også teknologiske begrænsninger og menneskers adfærd, som kan være svær at ændre over natten, mener Mette Arleth.

Det oplevede hun for eksempel, da Region Nordjylland på et tidspunkt indgik en kontrakt med en privat leverandør af el-delebiler, som regionens ansatte kunne låne i arbejdstiden, og det hurtigt stod klart, at ordningen ikke blev brugt ret meget.

Dels fordi en del af de ansatte var skeptiske over for at skulle køre i elbiler, og dels fordi bilerne var svære at få fat i.

- Det var også et problem, at bilerne ikke kunne serviceres af os og skulle ud til leverandøren, når der skulle ordnes noget på dem. Bilerne havde heller ikke særlig meget kørelængde, og jeg kunne for eksempel ikke køre fra Hjørring eller Frederikshavn og tilbage til Aalborg. Og så stod de jo bare og ikke blev brugt, fortæller Mette Arleth.

At de politiske produktivitets- og sparekrav, som er regnet ned over regionerne i de seneste ti-tyve år, heller ikke arbejder på klimaets side, er også en del af historien.

Vi er ikke herrer over, hvor mange patienter vi skal behandle
Mette Arleth, udviklingskonsulent i Region Nordjylland

- Vi er ikke herrer over, hvor mange patienter vi skal behandle, og hvor hurtigt vi skal behandle dem, siger Mette Arleth.

- Fakta er, at desto flere patienter vi behandler, jo mere energi bruger vi. Både til varme og el, men også materialer og varer. Vi kunne jo sådan set godt begrænse energiforbruget og CO2-udledningen ved at behandle færre patienter, men det er jo naturligvis ikke en mulighed for regionerne, siger Mette Arleth.

Boliger, biler og bøf

Hendes analyse lyder, at Region Nordjylland foreløbigt har høstet alle de lavthængende frugter på området.

De næste frugter bliver langt sværere at få fingrene i, mener Mette Arleth.

- Der taler vi for eksempel renovering af gamle hospitalsbygninger, og der kan vi blive ramt af andre benspænd. For eksempel om vi kan få lov til at låne penge til byggeri og modernisering, siger hun.

Hvem der i sidste ende kommer hurtigst i mål, bliver formentlig dem, der bygger mest bæredygtigt.

Det vurderer professor Arne Remmen fra Aalborg Universitet, som har speciale i bæredygtighed og cirkulær økonomi.  

I kampen om at reducere CO2-forurening hurtigst muligt, er det ganske enkelt "en kæmpe fordel", forklarer han, og det hænger sammen med de tre b’er. Boliger, biler og bøf.

- Altså de områder i samfundet, der er klart mest klimabelastende, siger Arne Remmen.

Professoren er "grundlæggende optimist", hvad angår regionernes kamp mod uret og klimaforandringerne.

I dag tænker man byggerierne mere igennem ud fra hensynet til bæredygtighed
Arne Remmen, professor, Aalborg Universitet

Men han mener også, at de skal op i et højere gear, end de er i dag, og at de har "meget at tage fat på" endnu.

Hans optimisme bunder blandt andet i de senere års byggerier af sundhedshuse.

- I dag tænker man byggerierne mere igennem ud fra hensynet til bæredygtighed. Men der er brug for i højere grad at vælge de mest bæredygtige materialer. Der skal bruges mindre energikrævende materialer end for eksempel aluminium, og man må finde andre måder at køle på.

Han fremhæver det nye supersygehus i Aalborg, hvor man har fundet på at køle hospitalet med koldt vand fra byens kridtgrav.

- Det er jo smart, siger han.

Både pisk og gulerod

Og den slags initiativer kommer sjældent ovenfra - fra politikerne - påpeger han. 

Ofte er det nogle ildsjæle i organisationen, der brænder for at ændre på noget
Arne Remmen, professor, Aalborg Universitet

- Ofte er det nogle ildsjæle i organisationen, der brænder for at ændre på noget. Det så vi også i Region Nordjylland, hvor et par medarbejdere banede vejen for et mere bæredygtigt sygehusbyggeri, siger Arne Remmen. 

Men betyder det, at politikerne slet ikke skal på banen med strammere krav - for eksempel i en klimalov?

- Jo, det skal de da. Energikravene til byggeriet har i høj grad skabt innovation og forbedret bygningerne. Men nu skal vi videre og have den cirkulære økonomi med og den sociale dimension af bæredygtighed, siger Arne Remmen.

"Fra erfaringerne" har han lært, at det er en kombination af både pisk og gulerod, der virker.

- Politikerne må tage et ansvar, men vi lærer også meget af de gode eksempler, siger Arne Remmen.

Hos Region Nordjylland er Mette Arleth ikke i tvivl om, at de manglende politiske krav til regionernes klimaindsatser trækker i den forkerte retning.

- Jeg tror, at hvis først reduktionen af CO2 bliver et lovkrav til offentlige danske virksomheder, vil vi se, at langt flere arbejdspladser rykker, siger Mette Arleth.

Store ambitioner i Nordjylland

Region Nordjylland har valgt at tage skeen i egen hånd og går lige nu med planer om at sætte barren højere end klimaaftalen med Dansk Naturfredningsforening. 

- Selv om vi ikke har kunnet leve op til KlimaRegion-aftalen, mener vi ikke, den er ambitiøs nok, siger Mette Arleth.

Fremover bliver målet i regionen at leve op til FN's klimaaftale fra Paris, reducere CO2-udslippet med 30 procent inden 2030 og blive CO2-neutral inden 2050, oplyser Mette Arleth.

Dermed løber regionen i samme retning som Gladsaxe Kommune og flere andre af landets kommuner, der også arbejder med FN´s verdensmål for C02-reduktion.

Det er ambitiøst, men nødvendigt, mener Mette Arleth.

Region Nordjylland vil også udvide spektret for, hvad der måles på, og dermed hæve barren for CO2-reduktionsmålet.

I dag beregnes CO2-aftrykket fra både direkte og indirekte CO2-udledning fra hele regionens drift og indkøb af varer. Men som klimaregion har Region Nordjylland kun indberettet den årlige CO2-reduktion ud fra regionens direkte CO2-udledning.

Altså CO2-aftrykket fra afbrænding af benzin, diesel, olie og gas i olie- og gasfyr og egne og leasede biler og fra kollektiv el- og varmeforbrug. Men netop CO2-aftrykket fra de varer og tjenesteydelser, regionen køber, sætter langt det største aftryk - omkring 89 procent af regionens samlede klimaaftryk.

- Fremover vil vi derfor beregne CO2-reduktionen fra hele vores klimaaftryk, og ikke blot de dele af driften, som vi i dag beregner de to procent af, siger Mette Arleth.

A4 Medier har forgæves henvendt sig flere gange til Region Sjælland for at få et overblik over regionens klimaindsatser.