"Eleverne skal læse bøger på et læseniveau, som er for højt for dem, og så bliver det for svært, skriver Ingegerd Jenner Løth, tidligere folkeskolelærer og nu cand.pæd i it-didaktik Foto: Lorentzen

Ekspert:

Bekymrende mange børn bliver ikke gode nok til at læse i folkeskolen

18. jun, 12:00
Snart gør tusindvis af elever folkeskolen færdig. Men alt, alt for mange af dem forlader skolen som dårlige læsere - eller sågar funktionelle analfabeter. Undervisningsministeriet gør for lidt for de svage læsere.

I 00-ERNE BESLUTTEDE POLITIKERNE, at eleverne skulle forlade 9. klasse som dygtige læsere. Med den nye folkeskolereform skal eleverne blive så dygtige læsere, de kan af skolens undervisning.

Det er Undervisningsministeriet, som har ansvaret for folkeskolen og dens undervisning. Men der er ikke kommet en metode fra Undervisningsministeriet i alle de år, som har fokus på at løfte eleverne op til dygtige læsere eller blive så dygtige, de kan. Og Undervisningsministeriet har ikke tydeligt fortalt eller defineret, hvad en dygtig læser faktisk er. Det er bekymrende!

LÆS OGSÅ: Kun få arbejdere: Akademikere indtager det nye folketing

For det betyder, at lærerne i skolen i mange år ikke har vidst, hvad en dygtig læser er, og de mangler samtidig en metode til at løfte eleverne op til dygtige læsere. Derfor kan grundskolens cirka 40.000 dansklærere ikke gøre dens godt 700.000 elever til dygtige læsere på 9. årgang, eller så dygtige de kan blive, uanset hvor meget de prøver, og hvor mange timer de arbejder! Som en dansklærer sagde til mig:

”Vi arbejder meget for at opnå gode læseresultater, men jeg føler, at jeg famler mig frem i blinde.”

Lærerne mangler en metode til at løfte elevernes læseniveau fra 1.-9. klasse
Ingegerd Jenner Løth, cand.pæd. i it-didaktik og tidligere lærer

Jeg er især bekymret for, at denne situation vil fortsætte i mange år endnu, da det betyder, at alt for mange elever fortsat ikke bliver så dygtige, som de kan, og i stedet udvikler læseproblemer. Det går nemlig ofte ud over deres lyst til skole, læsning og læring, trivsel, selvtillid, selvværd, muligheder for ungdomsuddannelser og fremtid.

Derfor har jeg set på, hvad en dygtig læser er, hvordan de løftes op til at blive og forblive dygtige læsere, til de går ud af skolen efter 9. klasse. Og pointen er, at når eleverne bliver rigtig gode læsere, får de ingen læseproblemer. Det forebygger altså samtidig læseproblemer, som koster skolen milliarder om året til specialundervisning.

SAGEN ER, at læseniveauet på undervisningens fagbøger stiger løbende – årgang efter årgang, og det ses meget tydeligt, hvis man sammenligner bøgerne i 1. klasse med dem i 9. klasse. Men lærerne mangler som sagt en metode til at løfte elevernes læseniveau fra 1.-9. klasse. Derfor bliver der et gab mellem læseniveauet på årgangens fagbøger og elevers læseniveau, og det gab øges, jo ældre eleverne bliver.

Det er dette gab, som resulterer i at mange får læseproblemer, og ikke bliver dygtige læsere. Det skyldes, at eleverne skal læse bøger på et læseniveau, som er for højt for dem, og så bliver det for svært.

En dygtig læser er nemlig en, som har et lige så højt læseniveau som det læseniveau, der passer til årgangens fagbøger. Og desto større dette gab i læseniveau bliver, jo større læseproblemer får eleverne. Derfor stiger behovet for specialundervisning også, jo ældre eleverne bliver, og det koster som sagt skolen milliarder om året.

LÆS OGSÅ: Formand for HK og folketingsmedlem for S: Der bliver spændt ben for uddannelse

Den sidste, store, internationale undersøgelse i læsning, PISA 2015 viste også, at de 15-åriges læseniveau har været uændret i 15 år:

  • Kun 6 procent når så højt et læseniveau, at de er dygtige læsere i 9. klasse
  • Hele 15 procent går ud af 9. klasse med et læseniveau så lavt, at de anses som funktionelle analfabeter.

PISA VISER ALTSÅ, at skolen har brug for en metode til at løfte elevernes læseniveau, hvis eleverne skal blive dygtige læsere og blive så dygtige, de kan på 9. årgang.

Og der er faktisk hele klasser i Danmark, som har udviklet et meget højt læseniveau i indskolingen. Jeg har derfor undersøgt, hvordan hele klasser er blevet løftet til at udvikle et sådan højt læseniveau.

Det viser sig, at eleverne har oplevet læsningen som gaming i stil med deres computerspil, og det gør læsningen sjov. Det sjove er, at de har læst på et læseniveau, hvor de på kort tid kan nå et højere læseniveau ved blot at læse. På samme måde, som mange ofte går et level up i niveau i gaming ved at game.

... eleverne har oplevet læsningen som gaming i stil med deres computerspil, og det gør læsningen sjov
Ingegerd Jenner Løth, cand.pæd. i it-didaktik

Denne 'level up undervisning' har skolerne lært af den internationale, meget anerkendte, new zealandske forsker i læsning, Marie Clay. Og den kan ifølge forskning også anvendes på hver en årgang og hyppigt løfte hver en elev højere op i læseniveau, og det er vejen til et højt læseniveau på alle årgange. På den måde kan eleverne på alle klassetrin altså udvikle et læseniveau, som er cirka lige så højt som læseniveauet på årgangens fagbøger, og dermed blive gode læsere, undgå læseproblemer, og det vil spare grundskolen for milliarder.

Jeg håber meget, at denne 'level up metode', som føles som sjov gaming, inden længe vil blive en del af skolens undervisning i alle klasser på hvert klassetrin. For elevernes, lærernes, familiernes, skolens og samfundets skyld.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser