Mette Frederiksen (S) bliver Danmarks næste statsminister. Hendes regering vil blandt andet oprette et nyt udrejsecenter for børnefamilier, der har fået afslag på asyl. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Partier enige: Børnene skal ud af Sjælsmark

26. jun, 6:16
Det lykkedes De Radikale, SF og Enhedslisten at få Mette Frederiksen overbevist om at få børnene ud.

Udrejsecenter Sjælsmark er ikke et sted for børn.

Det har De Radikale, SF og Enhedslisten gentagne gange understreget, og med den fælles politiske forståelse med Socialdemokratiet er de fire partier blevet enige om, at børnene skal ud af Sjælsmark og flyttes til et nyt udrejsecenter.

Hidtil har Socialdemokratiet og partiformand Mette Frederiksen talt om at forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark. Blandt andet ved at se på en bedre madordning.

Aftalen mellem de fire partier betyder, at Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister.

Om Sjælsmark står der blandt andet i aftalen:

- En ny regering vil respektere de grundlæggende principper i asylsystemet og derfor fastholde, at asylansøgere, der har fået et endeligt afslag på deres ansøgning, skal rejse hjem.

- Det ændrer imidlertid ikke på, at børnene er uden skyld i den situation, de står i, og at de nuværende forhold for børn derfor skal forbedres på en måde, der understøtter, at børnene får så normalt et hverdagsliv som muligt.

- En ny regering er af den overbevisning, at det inden for det formål vil være muligt at finde en mere hensigtsmæssig lokalitet for et udrejsecenter kun for børnefamilier end Udrejsecenter Sjælsmark.

- Det nye udrejsecenter skal indrettes efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmandens rapport vedrørende forholdene på Sjælsmark.

/ritzau/


Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...