Det er ærgerligt, at mange erfarne sygeplejersker forlader hospitalerne, mener Sara Smith Hald. Derfor tror hun ikke, at udfordringerne i sundhedsvæsenet bliver løst ved alene at ansætte og uddanne nye sygeplejersker. Foto: Henning Due.

Sygeplejerske om finanslovsudspil: - 1.000 ekstra sygeplejersker rækker ikke langt

2. okt, 20:30
Landets sygeplejersker får ikke nødvendigvis bedre arbejdsforhold af at få flere kollegaer. Der skal også tænkes i, hvordan man fastholder sygeplejersker i faget. Sådan lyder opråb fra sygeplejerske på Rigshospitalet.

Sygeplejersker i hele landet skal have flere kollegaer. Og står det til regeringen, skal de nye ansigter allerede være på afdelingerne fra 2021. 

Regeringen vil derfor afsætte 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt i årene 2021-2023 til at ansætte flere sygeplejersker.

Den prioritering skal skabe vejen for, at sygeplejerskerne fra 2021 får 1.000 nye kollegaer. Det er beskrevet i finanslovsudspillet for 2020, som regeringen fremlagde onsdag. 

Men det er slet ikke nok, mener sygeplejerske Sara Smith Hald. Hun er ansat på en kræftafdeling på Rigshospitalet, men bruger i øjeblikket alle sine timer som fællestillidsrepræsentant for de omkring 4.700 sygeplejersker på det store hospital. Hun er også fagpolitisk aktiv som kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd.  

- 1.000 ekstra sygeplejersker forslår ikke så meget. Det er et skridt i den rigtige retning og et signal om ikke bare at lade stå til. Men jeg tænker ikke, at vi bare kan sige, at vi ansætter 1.000 nye sygeplejersker, og så kan vi sætte flueben ved det, for det er komplekst. Der er mange ting på spil både i forhold til at rekruttere og fastholde sygeplejersker, siger hun til A4 Nu.

Sygeplejersker: 1.000 ekstra hænder tager lidt af presset

Sammen med to andre lønmodtagere, en tømrer og en sociolog, giver hun i en ny podcast sit syn på regeringens finanslovsforslag for 2020. Hele podcasten kan du lytte til her

For mange søger nye veje

Ifølge Sara Smith Hald kan udfordringerne i sundhedsvæsenet ikke klares alene ved at ansætte flere. Der skal også skabes bedre arbejdsforhold. 

- Selvfølgelig mangler vi helt reelt hoveder, men der skal også være nogle arbejdsvilkår, der gør, at man har lyst til at blive i faget. Man skal kunne se sig selv være sygeplejersker i mere end otte-ti år, siger hun. 

Her er regeringens forslag til finanslov – flere penge til velfærd

Hun fremhæver, at der blandt andet er et stort frafald på sygeplejerskeuddannelserne.

- Og så har vi en del uddannede sygeplejersker, der forlader faget. Det var jo også et sted at kigge for at tilbagerekruttere nogen, påpeger hun.  

Når flere vælger at kaste håndklædet i ringen og helt forlade uddannelsen eller faget, handler det blandt andet om, at sygeplejersker har skiftende vagter, hvor de for eksempel arbejder hver tredje weekend, vurderer Sara Smith Hald. 

- Problemet på flere afdelinger er også, at de erfarne sygeplejersker, dvs. dem med 15, 20 eller 30 års erfaring, efterhånden har fundet andre job. Så de unge nyuddannede har ikke nogen at hente viden, støtte og erfaring fra. Det er også noget, der gør, at sygeplejersker forlader faget, siger hun. 

Ældre og komplekse patienter

I finanslovsudspillet fremgår det, at et af regeringens mål med flere hænder i sundhedsvæsenet er at skabe bedre tid og mere omsorg til den enkelte borger. At tiden for de ansatte på en hospitalsafdeling kan være knap, kan Sara Smith Hald godt skrive under på.

- Der skal ske tre gange så meget på en fjerdedel af tiden i forhold til, da jeg blev uddannet for cirka 15 år siden. Der lå patienterne en uge i forbindelse med for eksempel en hofteoperatior. Nu ligger de der tre dage, siger hun. 

Minimumsnormeringer kommer ikke med første finanslov

Men det hele handler ikke kun om, at der skal løbes stærkere. Det er i høj grad også et spørgsmål om, at patienterne generelt bliver ældre, og at deres sygdomme dermed bliver mere komplekse, oplever hun.  

Udover at der skal flere sygeplejersker til at tage sig af de syge, skal der også uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere, står der i finanslovsudspillet.

Det skal ske ved hjælp fra en task force, der er aftalt med Danske Regioner og KL i økonomiaftalen for 2020. Målet er at forbedre arbejdsforholdene og nedbringe sygefraværet.

Men Sara Smith Hald forudser, at det kan give nogle bump på vejen, hvis sosu'erne skal løfte opgaver, som sygeplejerskerne plejer at varetage. 

- Det er mere symptombehandling end en reel løsning. Der er forskel på vores uddannelser, og vi har forskellige kompetencer. Sosu'er kan bidrage med rigtig meget, men der går noget tabt for sygeplejefaget, hvis vi fjerner al basalplejen, og det kan jeg godt frygte, siger hun.

Vil gøre op med deltid  

Selvom der er stor mangel på sygeplejersker, er der i dag mange sygeplejersker, der arbejder på deltid. Den nye task force skal derfor også undersøge, hvordan flere medarbejdere kan gå op i tid. 

A4 Nu skrev i juli, at Dansk Sygeplejeråd gerne ser, at nyuddannede sygeplejersker får en etårig garanti for fuldtidsansættelse, da mange unge har svært ved at få stillinger på 37 timer.

Ifølge Sara Smith Hald er der dog også mange sygeplejersker, der ønsker at være på deltid, fordi det er svært at få et fuldtidsskema til at gå op med vagtplaner, der skifter fra uge til uge. 

Kommuner og sosu'er i fælles opråb til politikere: Bland jer uden om vores arbejdstid

Regeringen har med økonomiaftalen med KL for 2020 også aftalt at uddanne 100 ekstra læger i almen medicin, så der kommer flere praktiserende læger.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...