Chefkonsulent og cheføkonom, DA:
Uansvarligt at sætte spørgsmålstegn ved Velfærdsaftalen

IGENNEM DE SENESTE MÅNEDER har flere dele af fagbevægelsen lagt op til et opgør med Velfærdsaftalens stigende pensionsalder. Det er blandt andet fra 3F og FOAs side blevet fremført, at Danmark har verdens højeste pensionsalder. Men kan det virkelig passe?

Når man ser på pensionsalderen i dag, så er svaret entydigt: NEJ. Pensionsalderen i Danmark er i 2019 på 65 ½ år. Der er mindst 12 eksempler på andre vestlige lande, der aktuelt har samme eller højere pensionsalder:

Den danske pensionsalder blev i 2005 sat ned fra 67 år til 65 år, og den blev først sat op til 65½ år i 2019. Pensionsalderen er således fortsat markant lavere end for 15 år siden.

Nedsættelsen af pensionsalderen i 2005 betyder, at pensionsalderen ikke er fulgt med den stigende levetid. Sammen med en støt stigende levetid er der altså udsigt til væsentligt flere år på pension nu, end der var tidligere. Det betyder øgede udgifter til folkepension samtidig med at en fortsat mindre andel af danskerne vil være i beskæftigelse.

LÆS OGSÅ: Fagtop lægger pensions-pres på Mette F: "Vi er bagud"

Netop derfor lavede man Velfærdsaftalen. For at sikre, at dansk økonomi i fremtiden hænger sammen, skal pensionsalderen fremover øges i takt med levetiden. Det politiske sigte er således, at danskerne skal have mulighed for at være 14 ½ år på pension. Når vi lever længere, hæves pensionsalderen således, at man ikke ender med at have stadig flere år på pension.

Selv om pensionsalderen nu er øget med ½ år, er man dog stadig langt fra et sted, hvor danskerne alene har 14 ½ års pension. En 60-årig kan i 2019 i snit forvente at få 18,5 år på pension. Danskerne har altså noget længere tid på pension, end politikerne forudsatte med Velfærdsaftalen.

End ikke i 2050 er den forventede restlevetid på pension nede på 14,5 år.

Danmark har højeste lovbestemte pensionsalder i 2040 – hvis ingen andre lande sætter pensionsalderen op

FOA BASERER deres udsagn om ”verdens højeste pensionsalder” på en prognose fra Europa Kommissionens aldringsrapport (2018) om, hvordan den forventede levetid og den lovbestemte pensionsalder ser ud i 2040. Hvis det antages, at pensionsalderen stiger som forventet til 70 år i 2040, så er det korrekt, at Danmark vil have den højeste lovbestemte pensionsalder i 2040.

Figur 2. Lovbestemt pensionsalder i 2040 i Danmark og udlandet (hvis ingen ændringer)

Opgørelsen bygger dog på tre centrale forudsætninger:
1) Levetiden i Danmark udvikler sig som forventet.
2) At der i Folketinget i 2025 vedtages en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år i 2040.
3) At andre lande ikke øger pensionsalderen yderligere i takt med, at der bliver flere ældre, og levetiden stiger.

Danmark har med Velfærdsaftalen fra 2006 som et af få lande besluttet, at pensionsalderen fremadrettet skal følge med den stigende levetid. De andre lande er Grækenland, Italien, Holland, Finland og Portugal. I Grækenland har man f.eks. besluttet, at pensionsalderen skal stige til ca. 69 ½ år i 2040.

LÆS OGSÅ: Nyvalgt profil: Lad danskerne stemme om pensions­alder

De fleste øvrige europæiske lande har også aldrende befolkninger, hvor befolkningen lever længere. Alternativet til at øge pensionsalderen gradvist, som man gør i Danmark, kan være dét, vi allerede har set i en række andre lande: Store ændringer i pensionssystemet og pensionsalder med kort varsel. Det betyder, at borgerne ikke trygt kan planlægge deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Velfærdsaftalen bidrager derimod til at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed i, hvornår den enkelte dansker kan forvente at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Nedslidning: Hver anden dansker: Stop stigningen i pensionsalderen

En lang række europæiske lande, som modsat Danmark ikke har håndteret den demografiske udfordring med en højere pensionsalder, kan ifølge Europa Kommissionen se frem til en betydelig stigning i deres pensionsudgifter i de kommende år.

Hvis disse lande ikke gennemfører justeringer i pensionsalderen, vil de være nødsaget til at øge statens indtægter på anden vis. Det kan være via højere skatter og afgifter, der kan hæmme vækst og beskæftigelse, eller ved at reducere de offentlige udgifter ved besparelser i den offentlige service.

Figur 3. Velfærdsaftale bidrager til relativ høj andel i beskæftigelse i 2040

Hvis man politisk vælger helt at annullere indekseringen, vil det ifølge Finansministeriet medføre, at de offentlige finanser isoleret set svækkes med 59 mia. kr. årligt. Det indebærer, at finanspolitikken hvert år skal strammes med 33 mia.kr. (saldovirkning), hvis det ikke skal svække holdbarheden i dansk økonomi.

Det vil også indebære, at virksomhedernes udfordringer med mangel på arbejdskraft bliver forværret, fordi flere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det går i den stik modsatte retning af de seneste års positive tendenser til, at flere ældre fortsat vælger at blive og bidrage på arbejdsmarkedet.

At sige, at Danmark har den højeste pensionsalder – hvad enten det skulle være nu eller i fremtiden – er derfor misvisende og tager ikke højde for, at de fleste øvrige europæiske lande står i samme situation som Danmark og derfor også vil være tvunget til at reagere. I Danmark har vi valgt den ansvarlige og mest tryghedsskabende måde at lave de ændringer på.