Uge efter uge render polske, bulgarske og rumænske unge den lokale afdeling af fagforbundet 3F i Aalborg på dørene.
De unge beretter om timelønninger ned til 50 kroner. Om overarbejde uden løn på fastfood-restauranter og pizzariaer. Om hvordan de snydes i rengøringsjob. Om nattevagter uden tillæg.
Det er ikke kun i Nordjylland, men generelt i Danmark, at især østeuropæiske SU-modtagere arbejder under vilkår, som ifølge fagbevægelsen er alt, alt for ringe.
En ny rapport dokumenterer, at hver tredje europæiske SU-modtager får en løn, som ligger under den mindste i overenskomsterne.
Vi har ingen pauser og får dårligere løn end danske kolleger.Justyna, udenlandsk studerende
Når antallet af østeuropæiske studerende er vokset i rekordfart, er der al mulig grund til, at politikere fra både rød og blå blok tager affære, noterer Mattias Tesfaye.
»Vi skal være klar over, at Danmark har et meget attraktivt SU-system, og at mange kommer hertil med den hensigt at arbejde, men fortæller, at de er her for at studere. Det kalder jeg en bagdør til social dumping, og den dør skal vi have låst af. Der skal ikke være nogen bagdør til social dumping i Danmark,« siger han.
Styrelse: Tilstrækkelig kontrol
Forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V) har ikke ønsket at kommentere den nye undersøgelse.
Men kontorchef i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Peter Nielsen skriver i en mail til Ugebrevet A4, at »vi kontrollerer alle EU-arbejdstagere hver måned for timetal og indkomst, så styrelsen vurderer, at kontrollen er fuldt ud tilstrækkelig«.
Derudover anfører Peter Nielsen, at hvis styrelsen modtager en ansættelseskontrakt uden aftalt arbejdstid, beder de om lønsedler for de foregående måneder eller slår op i eIndkomstregisteret, inden der træffes en afgørelse.
»Vi udbetaler først SU, når vi har vurderet, at den studerende opfylder betingelserne for at være arbejdstager,« noterer kontorchefen.
I LO håber næstformand Arne Grevsen, at et flertal på Christiansborg meget snart får sat en stopper for den udbredte misbrug af udenlandske studerende.
»Det bliver dyrt for det danske samfund, hvis det fortsætter som nu. Vi vil ikke lægge den enkelte udenlandske studerende for had, men konsekvenserne af nogle samspilsregler med EU-regler og SU-regler udfordrer os ganske alvorligt. Vi risikerer både løntrykkeri af værste skuffe, og at vores SU-system undermineres,« siger han.
I Aalborg er Kurt Frederiksen fra 3F også optaget af, at politikerne tager affære meget hurtigt.
»Som fagbevægelse kan vi gøre en hel del, men vi kan ikke klare det alene,« siger han.
TILFØJELSE: I artiklen er tilføjet nye tal og præciseringer 7. og 9. november 2017. Det er nemlig væsentligt, at der skelnes mellem EU-borgere, der modtager SU som studerende, og antallet af EU-arbejdstagere, der får tilkendt SU i kraft af, at de har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er sidstnævnte, der er vokset i omfang de senere år.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte pointerer overfor Ugebrevet A4, at alle arbejdstagere, der modtager SU, kontrolleres hver måned for timetal og indkomst, men at det ikke er en betingelse for at modtage SU, at der fremsendes en ansættelseskontrakt med fast timetal. Kontrollen sker for en rullende tremåneders periode, da man efter EU-retten skal have beskæftigelse i 'en vis periode' for at være arbejdstager.
Professor Steen Scheuer, der har udarbejdet rapporten, mener ikke, at kontrollen er tilstrækkelig. Til Styrelsens præcisering udtaler han:
»Noget er galt. Det er muligt, at styrelsen arbejder med en efterfølgende kontrol (post hoc) og ikke med fuld kontrol ”ved indgangen” (ante hoc). Men har styrelsen virkelig besluttet, at et ansættelsesbevis ikke behøver indeholde et timetal? Det er da urovækkende«.
»Jeg kender ikke detaljerne i styrelsens kontrolprocedurer, naturligvis, og måske kan kontrakter uden timetal ifølge styrelsens aktuelle procedurer faktisk godt godkendes. Men undersøgelsen tyder på, at alt for mange slippes igennem – til skade for den danske aftalemodel og også for de studerende, som – mere eller mindre uafvidende – havner i gæld til den danske stat«.
»En fjerdedel af samtlige studerende modtager et tilbagebetalingskrav, og manglende timetal i kontrakten kan være en del af forklaringen, da en tredjedel som nævnt oplyser, at de ikke har et timetal i kontrakten. Det er måske ikke helt klart, hvor systemfejlen egentlig ligger, men der må da være en fejl et sted«.
