Seniorchefkonsulent i Dansk Industri:
Ufaglærte og akademikere har præcis lige lang tid som pensionister
Når det skal vurderes, hvor mange år som tilbagetrukket man har, er det forskellen i restlevetid relativt tæt på pensionsalderen, som bør være udgangspunktet. Og restlevetiden for 59-årige er her et passende udgangspunkt.
Brancheorganisationen Forsikring og Pension har lavet beregninger af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fordelt på uddannelsesniveau, hvor udgangspunktet netop er personer i arbejdsstyrken, som er fyldt 59 år.
Tallene fra Forsikring og Pension viser, at personer med lange videregående uddannelser skiller sig ud med markant højere tilbagetrækningsalder end de øvrige grupper. I de seneste tal, som er opgjort 4. kvartal 2017, havde de en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 66,9 år. Det er 2,2 år højere end de ufaglærtes 64,7 år.
Man skal være opmærksom på, at udgangspunktet er 59-årige i arbejdsstyrken, og her er der naturligvis stor forskel på, hvor stor en andel, der findes i arbejdsstyrken for personer i de forskellige uddannelsesgrupper. For de ufaglærte har 23 procent af de 59-årige allerede trukket sig tilbage eller aldrig været på arbejdsmarkedet, hvor den tilsvarende andel for de andre grupper er 10 procent for faglærte, 7 procent for personer med mellemlang videregående uddannelse og 3 procent for personer med lang videregående uddannelse. Hvis der var valgt et tidligere udgangspunkt end 59-årige, ville den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder være lavere for alle grupper.
Beregnet på grundlag af dødeligheden i år 2017, har en 59-årig erhvervsaktiv med grundskoleuddannelse udsigt til at blive 83,2 år. Med en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 64,7 år giver det 18,5 år som tilbagetrukket (83,2-64,7).
Ser man i stedet for på en 59-årig erhvervsaktiv med en lang videregående uddannelse, er der en forventet levealder på 85,4 år. Med en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 66,9 år giver det også 18,5 år som tilbagetrukket (85,4-66,9). Tilsvarende beregninger for erhvervsfaglige og MVU’er giver henholdsvis 18,8 år og 20,8 år.
Kilde: Dansk Industri på grundlag af data fra Danmarks Statistik, Forsikring og Pension.
De observerede forskelle i levetid for erhvervsaktive kombineret med forskellene i tilbagetrækningsalder indebærer altså, at personer med lange videregående uddannelser alt i alt har udsigt til præcis samme antal år (18,5) som tilbagetrukket sammenlignet med ufaglærte og 0,3 år færre sammenlignet med faglærte.
Det er ikke akademikerne, som har udsigt til flest år som tilbagetrukket
Thomas Michael Klintefelt, seniorchefkonsulent i DI
Det er også værd at bemærke, at det ikke er akademikerne, som har udsigt til flest år som tilbagetrukket, men derimod personer med mellemlange videregående uddannelser. Denne uddannelsesgruppe domineres af de tre store grupper sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger. Deres forventede antal år som tilbagetrukket ligger faktisk 2 år eller mere over de øvrige grupper.
I debatten om pensionsalder fremføres det også som et argument, at forskelle i levetid taler for, at ufaglærte og faglærte skal have en lavere pensionsalder end akademikere. Baseret på levetiden for erhvervsaktive og faktisk tilbagetrækningsalder er der ikke noget, der taler for det argument.