Synspunkt:
Lukas og Fatima skal i job før vi henter folk fra hele verden
DANMARK MANGLER ARBEJDSKRAFT. Store årgange forlader arbejdsmarkedet, der er pres på velfærdssektoren med flere børn og gamle, og der er mangel på hænder i mange brancher i erhvervslivet.
Derfor er borgerlige politikere og især de af erhvervslivets organisationer - der repræsenterer sektorer med lavtlønnede inden for landbrug og service - meget optaget af at få sænket grænsen for, hvad man skal have i løn, hvis man kommer fra et land uden for EU og ønsker at arbejde i Danmark.
LÆS OGSÅ: Chefer sorterer kvalificerede handicappede fra
Allerede for et år siden advarede den daværende konservative erhvervsminister og nuværende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, om, at dansk økonomi ville kollapse, hvis ikke der blev åbnet op for arbejdskraft også fra lande uden for Europa.
Hvis ikke vi lykkes nu med at få flere indvandrerkvinder i beskæftigelse, hvornår gør vi så?
Asbjørn Sonne Nørgaard, vicedirektør for tænketanken Cevea
Men billedet af - at det danske arbejdsmarked ikke er åbent over for udlændinge, og at en lavere beløbsgrænse vil kunne løse vores problemer med mangel på arbejdskraft - holder ikke.
FØRST OG FREMMEST arbejder mange udlændinge allerede i Danmark. Godt 250.000 eller cirka 10 procent af arbejdsstyrken er udlændinge, viser tal fra tænketanken Kraka. Siden 1990’erne er tallet mangedoblet, og især stigningen i antallet af beskæftigede fra de nye EU-lande har været markant.
LÆS OGSÅ: Vi skal huske fakta i debatten om udenlandsk arbejdskraft
Hertil kommer, at Finansministeriets tal viser, at hvis man sænker beløbsgrænsen med 100.000 kr. for at kunne arbejde i Danmark for arbejdstagere uden for EU, vil det kun give i omegnen af 1.200 flere i den danske arbejdsstyrke. Det er altså ikke meget at hente her.
Det er oplagt at se mod de grupper i Danmark, der i dag er uden et job, og som er blevet overset
Asbjørn Sonne Nørgaard, vicedirektør for tænketanken Cevea
Det er korrekt, at dansk økonomi har brug for flere hænder. Men en åbning for arbejdskraft uden for EU er ikke den oplagte vej at gå.
Det er til gengæld oplagt at se mod de grupper i Danmark, der i dag er uden et job, og som er blevet overset i den periode, hvor der ikke var mangel på arbejdskraft.
Først og fremmest handler det om de unge. Cirka 170.000 unge var i 2017 hverken under uddannelse eller i job ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er omkring hver syvende unge i alderen 15-29 år, og tallet er faktisk steget siden 2013, altså i en periode, hvor økonomien er blevet stærkere. Knap tre ud af fire har ikke en uddannelse, der giver dem en erhvervskompetence.
INDEN VI ÅBNER for relativt lavtlønnet arbejdskraft fra hele verden, ville det så ikke være en bedre idé at få flere af vores egne unge i job eller i gang med en uddannelse? Eller sagt på en anden måde: Hvis ikke det lykkes nu, hvor væksten er stærk og efterspørgslen på arbejdskraft topper, hvornår gør det så?
Og så er der indvandrerkvinderne fra ikke-vestlige lande. 1 2018 var der cirka 155.000 indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i Danmark. Deres beskæftigelsesfrekvens er på cirka 47 procent – det samme som i 2009 og 2010, da finanskrisen ramte Danmark. Det er stærkt bekymrende, at beskæftigelsesfrekvensen ikke er øget i denne gruppe i en periode, hvor økonomien drøner derudaf.
Hvis erhvervsfrekvensen for denne gruppe af kvinder var ligeså høj som blandt mændene fra ikke-vestlige lande (cirka 59 procent), ville arbejdsstyrken vokse med 17-18.000 mennesker. Eller 15 gange så meget, som hvis vi sænker beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU lande.
Den store mangel på arbejdskraft i Danmark giver os en enestående chance for at kunne bryde isen
Asbjørn Sonne Nørgaard, vicedirektør for tænketanken Cevea
Igen kan man på baggrund af de gode konjunkturer spørge: Hvis ikke vi lykkes nu med at få flere indvandrerkvinder i beskæftigelse, hvornår gør vi så?
I øvrigt vil det ikke kun være godt for beskæftigelsen, men også for ligestillingen og integrationen, hvis flere kvinder i denne gruppe kom ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
ENDELIG SKAL VI ikke glemme, at selvom arbejdsløsheden kun er på 3,8 procent, så er der altså også stadigt cirka 100.000 ledige i Danmark. Nogle ledige er mellem job, og ikke alle ledige har de kvalifikationer, der efterspørges, men til det er der to ting at sige:
For det første er det nok heller ikke de store kvalifikationer, man kommer med fra et ikke-EU-land, hvis man får en løn på 26.-27.000 kr. om måneden.
For det andet må der sættes ind med efter- og videreuddannelse, hvis de ledige har forældede eller manglende kompetencer i forhold til det, virksomhederne efterspørger.
Den store mangel på arbejdskraft i Danmark giver os en enestående chance for at kunne bryde isen til et job eller en uddannelse for grupper, som har haft svært ved det: Unge. Indvandrerkvinder. Og andre grupper af ledige.
Den chance skal vi da gribe!