Louise og Mihalis trodser tendensen:
"Vi vil ikke bo i et ekkokammer"

Blandt eksotiske grønthandlere, arabiske kjoleforretninger og tyrkiske kebabsteder bor Louise Nielsen og Mihalis Kampanis med deres to døtre, Nefeli og Ismini, og marsvinet Lille Gris på Hamletsgade på Københavns ydre Nørrebro.

Gaden ligger blot et stenkast fra Mjølnerparken – et alment boligbyggeri, der har ligget på regeringens ghettoliste, lige siden Boligministeriet indførte listen i 2010.

Læs også: Børn bor blandt sociale kopier af dem selv

Men på trods af uro i gaden - her for nylig på grund af den racismedømte Rasmus Paludan samt forrige års bandeopgør - er Louise Nielsen og Mihalis Kampanis ikke bekymrede for deres sikkerhed.

- Vi føler os meget trygge her. Jeg har heller aldrig oplevet, at nogen er truende over for mig. Det er ikke os, de går efter, siger Louise Nielsen.

Louise Nielsen og Mihalis Kampanis kender i stedet Nørrebro for dens mangfoldighed. De er forelskede i larmen, det rå look, og alt hvad bydelen ellers står for på godt og ondt.

- Nørrebro er jo ikke flot som Nordsjælland med dens skove. Det, Nørrebro har, er diversitet, siger Louise Nielsen.

Og netop diversiteten er trækplasteret for parret.

- Man møder ikke folk i gadebilledet, der ligner en selv. Nørrebro er kendetegnet ved, at det er forskellige mennesker man ser. Både kulturelt og socialt. Det er en livsstil at bo på Nørrebro, siger Louise Nielsen.

Selv er Louise Nielsen og Mihalis Kampanis atypiske for området. Hun er uddannet jurist, og han er uddannet fysiker og ingeniør. Til sammen har de en årlig indkomst på knap 1,3 millioner kroner - omkring 300.000 kroner over gennemsnittet for et par med to børn i København.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser endda, at gennemsnitsindkomsten for det sogn, familien bor i, var det tredje laveste i København i 2016.

Sundt for børnene  

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at børns 100 nærmeste naboer i høj grad afspejler deres forældres samfundsklasse.

Ifølge analysen burde 9 procent af Nefeli og Isminis naboer være arbejdsløse. Men i Mjølnerparken lige ved siden af er næsten 42 procent af beboerne uden for arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter under billedet

Det generer imidlertid ikke Louise Nielsen og Mihalis Kampanis. De mener, at det er sundt for deres børn at vokse op med forskellige kulturer og sociale lag.

- Vores samfund består ikke kun af akademikerne. Det er vigtigt for os, at vores børn vokser op i et miljø, der afspejler samfundet, siger Mihalis Kampanis.

- På Nørrebro er det mere usynligt, hvem der tilhører hvilken klasse. Det handler mere om, hvor du er i livet, end hvad du tjener. Om du er studerende eller børnefamilie for eksempel. Vi bor her alle sammen, uden at man skeler til hinanden. Det er de værdier, vores børn skal vokse op med, tilføjer Louise Nielsen.

Vil ikke flytte

Den typiske tendens er, at folk flytter til et rigere område, så snart de har råd til det ifølge forsker i by- og boligforhold på Aalborg Universitet Hans Skifter Andersen.

- Man flytter derhen, hvor man har råd til at bo. Højtlønnede søger typisk hen, hvor der er gode og dyre huse. Det handler ofte om prestige. Og omdømme betyder meget for folk, siger han.

Louise Nielsen er selv opvokset i en villa i Hedehusene nær Høje Taastrup med både hund og have. Men parret har ingen intentioner om at rykke teltpælene op og flytte ud af hovedstaden, selvom de har råd.

- Vi skal ingen steder. Når folk søger hen, hvor andre ligner dem, får man et ekkokammer, hvor alle er det samme. Man bliver ikke udfordret på samme måde. Og man får ikke det samme indblik i, hvordan samfundet er, siger Louise Nielsen.

Bylivet er dog ikke uvant for Mihalis Kampanis, der er vokset op i hjertet af Athen med larm og bilos.

Her var der langt mellem træer og blomster, og fodbold var noget, man spillede på vejen.

- Jeg voksede nærmest op på et fortov, og jeg havde en lykkelig barndom. Der er en fortælling om, at den gode barndom findes uden for byen. Men vores døtre leger ikke mindre, fordi vi ikke bor i en villa. Vi tager bare på legeplads eller i parken i stedet for at gå ud i en have, siger Mihalis Kampanis.

Artiklen fortsætter under billedet

Bedre stillet end andre

Louise Nielsen og Mihalis Kampanis ejer den lejlighed, de bor i.

Egentlig er det to lejligheder, de lagde sammen forrige år, så der både er plads til børn, marsvin, legetøj og svigerforældre på 113 kvadratmeter.

Men det er ikke alle i området, der har den luksus, og det mærker parret da også.

Louise Nielsen fortæller, at der bor familier i området, der har meget mindre plads, end de selv har.

- Vi har haft råd til at lægge to lejligheder sammen, men det er ikke alle, der har den mulighed. Mange af dem med lav indkomst bor enten i små lejligheder eller flytter langt væk, fordi det er det, de har råd til, siger hun.

Alligevel er Louise Nielsen og Mihalis Kampanis ikke de eneste i området, der har råd til at spise økologisk og købe måltidskasser fra Aarstiderne.

- Nogle af de etniske danske familier, der bor her, ligner ret meget hinanden. De ligner os. Men vi er blandet sammen med alle de andre, og der opstår diversiteten, siger Louise Nielsen.

Den lokale skole

Når Nefeli skal starte i skole efter sommerferien, får hun også her den autentiske Nørrebro-oplevelse. Hun skal nemlig gå i den lokale folkeskole, Rådmandsgades Skole.

Parret har slet ikke overvejet at sende hende i privatskole. De vil gerne støtte op om lokalområdet og folkeskolen. Også selvom skolens karaktergennemsnit for 9. klasses afgangseksamen 2018 lå på 6 mod et landsgennemsnit på 7,3.

- For mig er karaktergennemsnittet ikke vigtigt. Det vigtige er, hvordan børnene har det. Skolen skal afspejle deres verden, siger Mihalis Kampanis.

Men parret er også klar til at se på andre muligheder, hvis skolen ikke er et godt match for Nefeli.

- Vi sætter ikke vores datters fremtid på spil, bare fordi vi vil være principielle, siger Louise Nielsen.