Viceborgmester og socialrådgiver: Integrationen fejler, hvis vi lader mavefornemmelserne vinde over fakta

9. nov, 11:47

DEN 3. NOVEMBER BRAGTE BT en reklame-artikel om Ali Aminalis nye bog ”Alis Danmarkshistorie”. I artiklen med overskriften ”Muslimsk flygtning: Mange flygtninge gider ikke arbejde” kunne man læse, at indvandrere og flygtninge med ikke-vestlig baggrund ifølge forfatteren har en lav arbejdsmoral, og at der derfor er få af dem i arbejde. Noget de ifølge forfatteren hjælpes godt på vej til at forblive, fordi socialrådgivere rundt om i landets jobcentre bevidst forskelsbehandler dem og ikke stiller krav.

LÆS OGSÅ: Folkeskolens inklusion skader mere end den gavner

Kristeligt Dagblad og JP bragte de efterfølgende dage anmeldelser af samme bog, hvor postulaterne blev gengivet, og budskabet om årsagerne til en fejlslagen integration over for dovne befolkningsgrupper fremhævet.

Kære Ali Aminali og tilhængere: Stop det nu!
Serdal Benli og Pernille Gry Petersen

Alle tre artikler førte forventelig nok til harme og opbakning til, at noget må gøres. For velfærdssamfundet kan da ikke bare se stiltiende til og klientgøre mennesker pr. automatik, hvilket vi kun kan tilslutte os, hvis altså at tingenes tilstand nu engang var så horrible, som det påstås i artiklen.

Problemet er blot, at det er der ikke belæg for at mene. Faktisk tværtimod. For adskillelige undersøgelser påviser det modsatte (se faktaboks i bunden af indlægget): At flertallet af indvandrere og flygtninge hellere end gerne vil bidrage til arbejdsmarkedet – og sammenlignet med etniske danskere mener en markant større andel af dem faktisk, at det er ydmygende, hvis ikke man er selvforsørgende. Så lad os én gang for alle sætte fakta over mavefornemmelser i integrationsdebatten, hvis vi altså vitterligt ønsker, at integrationen skal lykkes.

Først Dovne-Robert og måske snart Dovne-Mohammad?

Alle husker vi fortællingen om Dovne-Robert, som ikke gad arbejde, og mange kunne sikkert genkende ham. For de fleste af os er enten som fagperson eller nabo stødt på én som ham. Ligesom vi er stødt på de indvandrere, som beskrives i interviewet. Karakterer som i medierne hurtigt kan udstilles som en ny Dovne-Mohammad. For de er der og vil altid være der. De brodne kar, som har et anti-solidarisk syn på vores velfærdsmodel, og som har mistet blikket for, at der skal være balance mellem ret og pligt. Ikke fordi de har en særlig etnisk oprindelse, men fordi de har en moralsk brist.

Så selvfølgelig er forfatteren også stødt på dem i sit arbejde - og forventeligt nok i højere grad end gennemsnittet, fordi han har beskæftiget sig målrettet med den arbejdsløse del af målgruppen.

Vi underkender derfor ikke hans oplevelser. De er legitime nok. Men vi kritiserer tolkningen af dem og den ukritiske måde, hvorpå de generaliseres og uden at blinke transformeres til sandheder om hele befolkningsgrupper. For hvis forfatteren var stoppet op et øjeblik og tænkt tilbage på al den viden, man på socialrådgiverfaget opnår om emnet og supplerede det med at læse blot et par stykker af nyere undersøgelser om målgruppens arbejdsmarkedstilknytning og –moral, så vil han vide, at hans forklaringer ikke har gang på jorden.

Men hvorfor gøre det, når de polariserende historier og forklaringer med garanti sælger flere bøger?

”Socialrådgiver” – en apolitisk profession

Forfatteren fremfører i interviewet i BT en anden grov påstand om årsagen til den lavere arbejdsmarkedstilknytning: Socialrådgivernes politiske holdninger. At socialrådgivere skulle basere deres praksis på ideologiske overbevisninger frem for faglig viden. Forfatteren har derfor også oplevet det svært at skulle agere i feltet, fordi han har en konservativ politisk tilgang, mens han anser flertallet af socialrådgivere som styret af venstreorienterede overbevisninger.

LÆS OGSÅ: Lars Trier Mogensen: Her er overklassens ‘Dovne Robert’

Lad os derfor lige slå én ting klokkeklart fast: Socialrådgivere er i deres arbejde ligeså apolitiske som andre professioner. De agerer ud fra deres faglighed og de politisk besluttede rammer, som Folketinget og kommunerne fastsætter. Nøjagtig på samme måde som sygeplejersker, lærere, politi og andre. Hvis en person har svært ved at agere i feltet som fagperson, må forklaringerne derfor findes et andet sted. Resultaterne af socialrådgivernes indsatser er oftest mindre håndfaste end fx en håndværkers. De er derfor også lettere at anfægte. Men det undrer os. For hvad giver grund til at tro, at en socialrådgiver handler mindre apolitisk end fx en læge? De færreste vil nok påstå, at lægen opererer eller ordinerer medicin på baggrund af sine politiske overbevisninger. Så hvorfor gøre det med socialrådgiveren? Særligt når vi ved, hvilket fundament af viden socialrådgivere handler ud fra. Det er derfor en påstand ude af proportioner og er et forsøg på karaktermord på en hel faggruppe uden skyggen af belæg.

Vi tager gerne befolkningsgrupper til indtægt for påstande – så længe det sælger

”Folk fra muslimske lande er dovne”, ”De kan ikke integreres”, ”De bliver aldrig som os, derfor skal de ud af vores land”. Udsagnene er mange, og de har senere årtier fyldt debatten. De polariserende fortællinger om, at minoriteten, hovedsageligt folk fra ikke-vestlige lande, ikke ønsker at bidrage på samme måde som majoriteten. Mavefornemmelserne får forrang i selskab af hensynet til ”den gode historie” uden at skele til, hvilke konsekvenser generaliseringerne har for det markante flertal, som ønsker at bidrage til det danske samfund.

Men hvorfor gøre det, når de polariserende historier og forklaringer med garanti sælger flere bøger?
Serdal Benli og Pernille Gry Petersen

Spørger du os, så er det hovedløst at fremføre og købe ind på den fortælling. Det er ikke alene urimeligt over for en målgruppe, som i årtier har været lagt for had. Det er også dybt uansvarligt set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Fordi resultatet bliver øget polarisering og dermed forringet integration. Noget vi som velfærdssamfund på ingen måde kan forsvare eller har råd til. Så kære Ali Aminali og tilhængere: Stop det nu!

Arbejdsmoralen fejler intet – så lad os nu rette fokus hen, hvor skoen virkelig trykker

Som nævnt så ved vi fra adskillelige undersøgelser, at arbejdsmoralen blandt målgruppen i overvejende grad er i top. Vi tør derfor godt konstatere, at forfatterens holdninger og syn på årsagerne til udviklingen på integrationsområdet i Danmark er ramt rimelig meget ved siden af skiven. For vi ved eksempelvis, at stort set samme antal ikke-vestlige som etnisk danske borgere mener, at man bør arbejde, hvis man er i stand til det. Tilsvarende ved vi, at andelen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i uddannelse og job er steget støt gennem årene. En udvikling som vi skal støtte op om ved hele tiden at målrette og gøre vores beskæftigelsesindsats bedre.

De færreste vil nok påstå, at lægen opererer eller ordinerer medicin på baggrund af sine politiske overbevisninger. Så hvorfor gøre det med socialrådgiveren?
Serdal Benli og Pernille Gry Petersen

Når indvandrere og flygtninge så ikke er i arbejde i samme grad som etniske danskere, så skyldes det altså ikke dovenskab. Forklaringerne skal findes andre steder. Kristeligt Dagblad spørger belejligt i deres anmeldelse af bogen til, om forklaringerne måske findes i fx mere grundlæggende og strukturelle rammer? Til det kan vi kun svare: Ja. For vi ved fra de førnævnte undersøgelser også, at udfordringer i forhold til integration på arbejdsmarkedet findes i strukturerne, i konjunktursvingninger, i målgruppens sprogkundskaber, i deres uddannelsesgrad med videre. Løsningerne findes derfor ikke i at udskamme hverken deres moral eller socialrådgiveres faglighed og personlige ideologier. Nej, det findes i strukturerne på arbejdsmarkedet og det indlejrede menneskesyn heri. Og hertil vil vi medgive forfatteren, at vi er enige med ham i én ting: Alle borgere er lige, skal behandles lige og stilles de samme krav uanset baggrund.

Derfor er vi enige i, at vi skal af med fløjlshandskerne, for vi ved, at de ikke gavner noget. Sociale problemer er etnicitets-løse, og vi skal derfor selvfølgelig ikke særbehandle. Hvilket vi heller ikke har grund til at tro finder sted. Vi skal i stedet rette fokus i retningen af fakta, så vi får fat om roden. Så vi en gang for alle begynder at løse udfordringerne frem for at forværre dem.

Fakta

94 pct. af indvandrerne mener, at man har pligt til at arbejde, hvis man kan. For etniske danskere gælder det 95 pct. *

80 pct. af indvandrerne vil foretrække at have et job, selvom de ikke behøvede pengene. For etniske danskere er andelen lidt højere på 87 pct. *

70 pct. af indvandrerne anser det som ydmygende at modtage ydelser, man ikke har arbejdet for, mens det for etniske danskere kun gælder for 50 pct.

Beskæftigelsesgraden blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er fra 2013 til 2018 steget markant med 5,5 procentpoints fra 35,4 pct. til 40,9 pct. For etniske danskere er stigningen kun 1,9 procentpoints fra 60,0 pct. til 61,9 pct.

Beskæftigelsesgraden er for indvandrere fra vestlige lande i samme periode steget med 4,3 procentpoints fra 46,8 pct. til 51,1 pct. (opgørelserne er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Den reelle udvikling i antal personer er derfor højere).**

Beskæftigelsesgraden er i for 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med tre års ophold i Danmark på 42 pct.***

*Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, Jørgen Goul Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2008
**Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019.
*** Hvor mange er i arbejde? Det nationale Integrationsbarometer, 2019

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 71 74 73 77 ...